Vi kan altid blive bedre, men akutberedskabet fungerer. Det viser tallene

Din Avis i Norddjurs og Syddjurs bragte den 27. oktober et indlæg om et uheld ved Grenaa Stadion, hvor en patient måtte vente længe på ambulancen. Det bekymrede mig, og jeg henvendte mig straks til regionen for at få klarhed over, hvad der var sket.

At stå i en akut situation med sygdom eller uheld er altid hårdt. Sekunder føles som minutter, og man ønsker bare, at hjælpen skal komme hurtigt. I den konkrete hændelse var ambulancen fremme ved stadion efter en halv time – inden for målet for responstid. Men på stedet blev de forsinket af praktiske forhindringer.

Det er utrygt at vente, og vi skal gøre alt for, at hjælpen når hurtigt frem. Men der er forskel på, hvilken type kørsel der er tale om:

A-kørsler er udrykninger ved livstruende situationer.

B-kørsler er ikke livstruende, men kræver stadig hurtig hjælp – dog uden udrykning.

Nævnte hændelse på stadion blev vurderet som en B-kørsel, og derfor blev der ikke sendt akutlægebil eller paramedicinerbil ud.

Når noget som dette sker, er det naturligt, at vi alle reagerer – for det handler om tryghed og tillid. Men det er også vigtigt at huske, at der bag hver indsats står mennesker, som hver dag gør deres bedste for at hjælpe – ofte under pres og i vanskelige situationer.

I Grenaa bliver målene for responstid overholdt:

I første halvår 2025 nåede 97,2 % af A-kørslerne frem inden for 15 minutter (målet er 92 %).

For B-kørsler kom 85,6 % frem inden for 30 minutter (målet er 85 %)

Vores akutberedskab fungerer godt, men der skal være plads til forbedring. Derfor har vi i budgetaftalen for 2026 besluttet at gennemføre en samlet kortlægning af akutberedskabet – herunder se på mål for responstider, placering af ambulancebaser mm.

Akutberedskabet i dag er ikke som for få år siden. Ambulancerne yder nu langt mere behandling på stedet og undervejs, de hjælper hinanden (flydende beredskab) og i tæt samarbejde med akutmodtagelserne. Og de har mulighed for online kontakt til lægerne, når der er behov.

Samarbejdet mellem ambulancer, paramedicinerbiler, akutlægebiler, helikoptere og frivillige hjerteløbere udgør tilsammen et stærkt netværk. Paramedicinerne har i dag en 3½-årig uddannelse og kan yde behandlinger, som tidligere krævede en læge. Hjerteløberordningen betyder, at frivillige borgere også bidrager, når hvert minut tæller.

Fra AMK-vagtcentralen i Aarhus har man hele tiden overblik over, hvor beredskaberne befinder sig, og de kan rykkes rundt efter behov, også til såkaldte fremskudte baser, så hjælpen er tættest muligt på borgerne. Det er samtidig vigtigt at vi løbende har fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Alt i alt handler det om det samme: at give borgerne den bedste hjælp – hurtigt, effektivt og med høj kvalitet.

Jeg har stor respekt for det personale, der hver dag yder en indsats, og for de borgere, der viser forståelse, når presset er stort. Vi kan altid blive bedre – og derfor ser jeg frem til den kommende kortlægning med evt efterfølgende beslutninger, vi får i det nye sundheds- og regionsråd.