Ekspert og vindmøllemand: Derfor er møller på havnen en god idé og derfor tager modstandere fejl

Store vindmøller på havnen i Aarhus er et hot emne op til kommunalvalget 18. november, og blå og rød blok har placeret sig solidt på hver side af rotorerne.

Ifølge rød blok kan vindmøller på havnen levere grøn, stabil strøm til op mod 27.000 husstande, øge energisikkerheden samt skabe lokale arbejdspladser. Blå blok mener derimod, at der er tale om et voldsomt omfattende mølleprojekt med minimal effekt og maksimal gene for borgerne.

Siden et flertal i byrådet i januar præsenterede et forslag om at undersøge mulighederne for at opstille seks kæmpevindmøller på havnen i Aarhus, har tonen været hård i debatten, og det har føget om sig med forskellige udmeldinger om, hvor store vindmøllerne skal være, og om vindmøllerne udgør en sikkerhedsrisiko på havnen.

Her giver formand for Aarhus Vindmøllelaug, Anders J. Jensen, sin mening om en række af de debatpunkter, der har fyldt meget i debatten om vindmøller. Aarhus Vindmøllelaug er fortalere for vindmøller på havnen og ønsker at opstille fire vindmøller på Aarhus Industrihavn. Anders J. Jensen har været ansat i vindmøllebranchen siden 1984 og har arbejdet på flere nationale og internationale projekter.

Energiselskabet NRGi har forsøgt at få opstillet både 150 og 220 meter høje møller. Teknik og Miljø har afvist begge forslag. 150 meter, fordi vingerne risikerer at ramme store skibe, der færdes i farvandet omkring havnen. 220 meter, fordi møllerne ikke flugtede med en temaplan for vedvarende energi, som byrådet havde vedtaget. Fortæller det ikke, at vindmøller på havnen er en dårlig idé?

»Nej, det gør det ikke. I forhold til temaplanen placerede NRGi deres møller et andet sted end vores. Vores er helt ovre på Østhavnsvej, hvor krydstogtskibene aldrig kommer over. Med hensyn til krydstogtskibene, så ligger de til i inderhavnen, og hvis det helt usandsynlige skulle ske, at et skib mister al motorkraft og slæbebåde ikke kan holde det, kunne det måske drive over til de to vindmøller. I det tilfælde kunne man dreje møllerne, så rotoren står parallelt med kajkanten, så rager vingerne ikke ud over vandet. NRGi kunne sagtens have lavet en løsning, hvor de drejede vindmøllerne 90 grader i det tilfælde. Hvis der så af en eller anden grund skulle flyde et skib løst rundt inde i havnen, så kunne kaptajnen bare ringe til Aarhus Havn, og så ringer de til vindmølleleverandøren. De har alle 24 timers overvågning, og så kan de dreje møllerne.«

Nordic Seaplanes har også sagt, at de ville skulle droppe deres vandflyver-rute i Aarhus, hvis der kommer 220 meter høje vindmøller op, fordi vindmøllerne skaber kraftig turbulens bag møllen? Hvad tænker du om det?

»Vi har lavet et notat til politikerne som tilbageviser de påstande fra Seaplanes. Flyveren skal bare lande lidt længere ude på havet og så sejle ind via sin motorkraft. Der er også nogle fejlfortolkninger i Seaplanes udmeldinger.«

Partierne i blok blå i Aarhus er fortalere for solceller som et alternativ til vindmøller. Nu er du jo vindmøllemand og noget biased, men kunne flere solceller ikke være et fint alternativ til vindmøller?

»Alle solcelleprojekter er sat på pause af leverandørerne, fordi der er kommet så mange solceller i Danmark. Der er blevet en overkapacitet, og når du vil sælge din solcellestrøm, får du i visse perioder nul eller meget få ører pr. kilowattime. Man har kannibaliseret markedet. Better Energi, som er en af de største udviklere på markedet, er gået konkurs og er på vej til at afvikle deres forretning. Der er i Aarhus Kommune lavet en temaplan for omkring 1300 hektar marker, hvor der skulle være solceller på, men det er helt usikkert, om alle de fine planer nogensinde bliver til noget.«

Hvad mener du om den melding, Venstre og Konservative er kommet med, om at vindmøller på Aarhus Havn måske behøver at være op til 280 meter høje?

»Det er grebet ud af den blå luft. NRGi har søgt om 150 og 220 meter, og vi har søgt om 200 meter. Det har ingenting på sig, og tallet 280 meter er kun skabt for at skræmme folk. Det er meget skuffende.«

Hvad med borgmester Winnerskjold, der har sagt, at han tror mere på, at vindmøllerne bliver 150 meter høje, end de bliver 220 meter høje?

»Vi tror, det er mest realistisk med 200 meter møller, fordi markedet har bevæget sig i en retning, hvor møllerne bliver større. I Aarhus hænger det sammen med, at der bliver bygget flere og flere høje bygninger, og der skal være noget fri vind i det luftlag, hvor rotorerne arbejder. Siemens Gamesa har ophørt deres salg af vindmøller med 155 meter rotor og er gået over til en rotor på 170 meter. Det passer med 200 meter totalhøjde. Vestas har også lavet en mølle med 172 m rotor, også til totalhøjde på 200 meter. Der skal være noget afstand mellem rotorerne og jorden, og der er typisk 15-30 meter frihøjde under rotorerne.«

Nicolaj Bang siger, at en belysning har vist, at 190 meter høje vindmøller er for lidt. Vindmøllerne skal være større for at undgå, at vindmøllernes vinger kommer i karambolage med krydstogtskibe. Hvad mener du om det?

»Det er kun ved de to NRGi-vindmøller, og krydstogtskibe kan i det helt usandsynlige tilfælde ringe til havnen, og så drejer man rotorerne, og der er ingen grund til at gå højere op end 200 meter med 30 meters frigang nedenunder.«

Kender du til den byrådsbelysning fra 2019, hvor der tales om at skulle gå højere op ?

»Nej, jeg har aldrig hørt om den, og jeg har snakket med mange embedsmænd og fulgt med i det politiske arbejde, og jeg har aldrig set det dokument.

Hvad med støjgener og lysglimt for dem, der bor på Aarhus Ø?

»Støjen bliver overhovedet ikke noget problem. Der skal ved 200 meter totalhøjde være mindst 800 meter til nærmeste nabo, og der vil ingen støjgener være på Strandvejen og da slet, slet ikke på Aarhus Ø. Der er jo over to kilometer til Aarhus Ø fra den nærmeste af de fire vindmøller og over 1200 meter til Strandvejen. I forhold til lysglimt er der fastsat en grænse for, hvor mange timer om året, der må være lysglimt ind i bygninger fra vingerne. Det er 10 timer om året, og der er lavet en avanceret software, programmeret i vindmøllen. Alle naboernes placeringer er i programmet, og man sikrer, at der i løbet af et år aldrig kommer over ti timers blink.«

Giver det ikke mere mening at opstille vindmøller på havet, som mange er fortalere for?

»Undersøgelser viser, at det store flertal faktisk er tilhængere af vindmøller på land i Aarhus og i hele Danmark. Det handler om, at dem, der er imod, råber meget højt, hvorimod dem, der ikke har noget at klage over, sjældent råber op. Overordnet handler det om, at vi skal have nedbragt vores CO2-udledning, gerne på en måde, der koster samfundet færrest penge. Det er meget billigere at opstille vindmøller på land end til vands. Havvindmøller tager også meget længere tid. Mange kommer op efter 2032, og jo mere tid, hvor vi ikke har grøn energi, jo mere CO2 bliver der udledt. Samtidig skal havvindmølleparker have mange milliarder kroner i tilskud. Vindmøller på land får ingen tilskud, vi skal derimod betale cirka 7,5 millioner kroner til kommunen og mange millioner kroner i leje til havnen.«

Aarhus Vindmøllelaug vil selv betale for at få fire vindmøller op på havnen. Hvordan vil I rejse kapitalen?

»Vi vil sælge 100.000 andele til borgerne til cirka 3.500 kroner pr. stk. Derved rejser vi de cirka 350 millioner kroner, som de fire vindmøller i alt vil koste. Det er gjort mange steder før og i mange år, fx i Thyborøn, hvor man i 2024 solgte Danmarks største vindmølle for 170 millioner kroner til de lokale borgere på 48 timer. Man kunne have solgt det dobbelte. Ved Vesterhav Nord og Syd blev der i 2023 solgt for 500 millioner kroner til de lokale. Begge steder er der meget færre borgere end i Aarhus. Vi sætter et loft over det maksimale antal andele, så nogle få firmaer/privatpersoner ikke kan købe hele projektet. Det skal bredes ud til den brede befolkning.«

Aarhus Vindmøllelaug er stiftet af seks borgere, der ønsker at »støtte op om den grønne omstilling i Aarhus.« Tre af de seks medlemmer i lauget arbejder i vindmølleindustrien.