Julens ånd året rundt: Her bruger Else Marie og Viggo kræfterne på at løfte andre

På Kafé Kolind behøver det ikke at være jul for, at man med en god gerning tænder lys i øjnene på sin næste. Heller ikke for at samles om et bord, dele ud af både mad og en hjælpende hånd eller lave kreative sysler.

På en måde kan man sige, at alt det, julen handler om, genspilles hver eneste dag året rundt på Kafé Kolind.

Det skal dog ikke forhindre det sociale værested i at fejre julen. Og det gør de med flere arrangementer gennem december, som kulminerer med et arrangement, der er en tro kopi af juleaften. Sådan en har Kafé Kolind holdt siden 2005, og i år er det 10. gang, at den lokale mægler betaler hele gildet.

Else-Marie og Viggo

Med helt fremme i planlægningen og udførelsen af en juleaften efter alle kunstens regler er Else Marie og Viggo Nielsen. De har været brugere af Kafé Kolind igennem flere år.

I dag er Else Marie ansat, og hvis ikke det var fordi, Viggo var gået på efterløn, kunne han såmænd lige så godt være det samme med alle de timer, han lægger.

De to har fået alverden ud af at komme i kaféen, men kaféen har sandelig også fået alverden ud af at have dem i huset.

Else Marie og Viggo Nielsen får i dag mening i tilværelsen ved at hjælpe andre, der ikke har det let. Men de har heller ikke selv haft et liv uden forhindringer og bump på vejen.

»Men vi har da fået det bedste ud af det,« siger Else Marie med sin evige optimisme og sit kæmpe store smil.

I dag er hun 63 år. Viggo er 65 år.

»Det er, fordi vi har taget ansvar for os selv og arbejdet os ud af det,« siger Viggo Nielsen, som først for nylig valgte at stoppe på arbejdsmarkedet.

Et job på ordinære vilkår har Else Marie aldrig haft mulighed for. Hun blev stemplet allerede som barn. Hun var i pleje, lærte aldrig at læse, og var en del af det, der dengang hed åndssvagsforsorgen. Hun røg i en meget ung alder nærmest per automatik på førtidspension.

»Men dum har hun aldrig været. Det kan godt være, hun ikke kan læse, men man har aldrig kunnet snyde hende. Det kan jeg godt sige dig.«

Egentlig er Viggo ikke en, der gør meget væsen af sig – det er mest Else Marie, der ’fylder’, som hun selv kalder det – men når det kommer til at fortælle om alle hans kones fine egenskaber som menneske, så står munden nærmest ikke stille på Viggo.

»Jeg er sikker på, at Else Marie ville have kunnet have haft et helt almindeligt arbejde. Det tror jeg.«

Nomineret til pris

De mødte hinanden på Djurslandsskolen i 20’erne og har fået en søn sammen.

»Den tidligere leder spurgte, om ikke jeg ville hjælpe med nogle opgaver, sådan at lægge vasketøj sammen og handle ind, og så blev jeg ansat.«

Peder Jensen, lederen af Kafé Kolind, indskyder:

»Altså det kan godt være, jeg har en titel som leder, men det er faktisk Else Marie, der styrer tingene hernede,« siger han, og Else Marie griner højt.

»De er de sødeste og mest opmærksomme, og der er næsten ingen grænse for, hvor langt de vil gå. Vi har haft brugere, som havde det meget svært. Vi har nogle, der kommer her hos os, som har det svært. Som er på kanten af livet, kan man sige. Her mødes de ikke bare et sted at være – de mødes også af en ekstrem hjælpsomhed fra både personalet og især også Else Marie og Viggo,« siger Peder Jensen.

For sin ihærdighed var Else Marie Nielsen nomineret til Syddjurs Kommunes Frivilligprisen 2024, og begrundelsen var blandt andet, at hun skaffer både tøj og mad til brugerne på Kafé Kolind.

»Jeg kører på genbrugsstationen i weekenden og finder tøj, som jeg tager hjem og vasker og giver til brugerne.«

De kan finde på at hjælpe en af deres bekendte fra kaféen med at køre en kat til dyrlæge. De har haft folk med hjemme hos dem selv juleaften, eller gjort rent hjemme ved dem, som ikke selv kan få det gjort. Viggo hjælper desuden folk i nærområdet med havearbejde – uden beregning.

»Vi kan ikke sidde stille, og vi kan hele tiden finde på noget, vi gerne vil hjælpe med. Jeg tror, hvis jeg bare skulle sidde hjemme, så ville jeg slet ikke kunne få tiden til at gå.«

Else Marie fortæller:

»Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre. Det har betydet meget for både mig og Viggo at komme her. Vi har et fællesskab, og vi får en slags mening i vores liv og noget at bruge tiden på. Men det bedste er alle de søde og sjove mennesker, vi har mødt her.«

Selve juleaften holder de dog i deres rigtige hjem med deres søn, men de kan stadig hjælpe til med at få kaféens juleaften på benene.

Den bliver nemlig holdt 22. december fra klokken 12.

Ud af ensomhed

Kafé Kolind, som er en del af KFUM, er et åbent socialt værested, der støtter udsatte og isolerede borgere ud af ensomhed, men alle er velkomne. Alle aktiviteter er gratis, og man kan købe kaffe, te, brød og et varmt middagsmåltid til rimelige priser.

På en uge har kaféen berøring med op til 100 mennesker, vurderer leder Peder Jensen.

Man kan lave mange forskellige ting. Der er en kolonihave, hvor brugere er sammen om at dyrke grøntsager. Der arrangeres fælles madlavning en gang om ugen, hvor deltagerne planlægger, tilbereder og spiser et måltid sammen. Derudover er der musikholdet Yup Yup Band, ledet af musiker Janus Bechman, og et kreativt hold for dem, der vil tegne, male eller strikke.

Hver fredag tilbydes Åben Rådgivning, hvor man kan få hjælp til at finde vej i ’systemet’.

Mandag formiddag kan man desuden møde kommunens madspildsbil ved caféen og få udleveret overskudsmad.

Fra september har Kafé Kolind udvidet sit sociale arbejde med Social Drive Out, et helt nyt initiativ i området og en del af KFUM’s landsdækkende indsats. Formålet er at opsøge mennesker, der har svært ved selv at komme til et værested – særligt i yderområderne – og bringe nærvær, fællesskab og hjælp direkte ud, hvor de bor.

En gang om ugen besøger Social Drive Out tre faste lokaliteter, hvor den følger madspildsbilens rute, så den på den måde helt automatisk ’får fat’ i de mennesker, der måske kunne have brug for en snak.

På holdet er Viggo Nielsen selvfølgelig. Han er med til at uddele gratis kaffe, te og sandwiches, og sammen med de andre har han tid til en snak med alle, der har brug for det.

Også her er målet at forebygge ensomhed og skabe små, lokale fællesskaber for mennesker, der ellers ofte står alene.

10 gange på 20 år

Det samme er formålet med juleaften i kaféen.

»Vi kan desværre ikke logistisk få det til at gå op at holde vores juleaften-arrangement på selve juleaften, så vi holder det et par dage før. Men det gør ikke så meget,« mener Peder, »for det handler om oplevelsen og samværet.«

»Her får vores brugere en lækker julemiddag med hele molevitten plus en mandelgave. Hvis der er børn med, så er der gave til dem, vi danser om juletræet og synger sange.«

Arrangementet er selvfølgelig alkoholfrit, for det er Kafé Kolind altid, og alle de lækre sager, der serveres på dagen, er – som skrevet – for 10. gang i træk doneret af Mikkel Kristensen, indehaver af Danbolig Kolind.

Det gør han – ikke for at blive nævnt i avisen, siger han med et smil, men fordi han synes, det giver mening.

»Vi har mange, der spørger os, om vi vil støtte deres aktiviteter, og vi støtter gerne mange forskellige ting, men juleaften på Kafé Kolind, den støtter vi helt sikkert hvert år. Det er lokalt, og det betyder meget for nogle helt særlige mennesker.«

Nogle af dem møder han gennem sit arbejde.

»Det kan være en, som skal sælge sin bolig, fordi vedkommende har mistet sin ægtefælle. Så kan man opleve, at de er ensomme, og det er jo også for mennesker som dem, at et arrangement som det her er helt uvurderligt.«

Og man behøver netop ikke at være daglig bruger af Kafé Kolind eller have store udfordringer for at komme og være med til juleaften d. 22. Alle, der har lyst må komme. Det kan være man ikke selv har råd til at give sine kære en ’rigtig’ julemiddag, eller ikke har nogen at være sammen med i juletiden, som jo skulle være så smuk, men som også kan være så svær.

Apropos svær, så lover Else Marie og de andre, der kommer til at hjælpe til i køkkenet, at de vil gøre alt for, at sværen bliver sprød, men ellers kan de garantere godt humør, stjernegod stemning og et rum, som emmer af alt det, julen handler om: fællesskab, lys, sang, glæde og mest af alt de gaver, som ikke kan købes for penge.

Tilmelding skal ske senest 15. december.

»Kan du ikke også skrive i avisen, at vi lige har lavet en helt ny genbrugsbutik hernede. Det har været sjovt. Folk kan komme ned og kigge,« lyder det afsluttende fra Else Marie, inden hun og Viggo går i køkkenet for at tage dagens opvask.