Pier 3: Kommune på vej i seng med private investorer –her er de kritiske spørgsmål
Aarhus Kommune vil med selskabskonstruktion "blande blod" med private investorer, og det rejser en del spørgsmål.
Spørgsmålene var mange og skarpe, da byrådet onsdag 3. december debatterede, om Aarhus Kommune bør stifte Arealudviklingsselskabet Pier 3 sammen med private investorer. At det bliver tilfældet, er knapt så sikkert som amen i kirken, men nær ved, da et flertal i byrådet ser på selskabskonstruktionen med milde øjne.
Arealudviklingsselskabet Pier 3 skal, såfremt det bliver en realitet, erhverve, byggemodne og udvikle Aarhus Ø med henblik på salg af byggeretter og færdiggøre Aarhus Ø som bydel. Stadsdirektøren og direktøren for Teknik og Miljø skal ifølge indstillingen udpeges som Aarhus Kommunes medlemmer af bestyrelsen i selskabet.
Udviklingsplanen for Pier 3, der længe har været vidt og bredt diskuteret, ofte med knapt så dæmpede stemmer, blev i oktober i år endelig vedtaget med 19 stemmer for og otte imod.
Det var med afdæmpet stemme, at byrådsmedlem Solveig Munk (VL) 3. december fremlagde sine argumenter i byrådssalen, men der var bid i ordene. Solveig Munk er da også arg modstander af udviklingsplanen for Pier 3.
»Vi har tidligere kritiseret den lukkede proces for udviklingsplanen med et udpeget konglomerat af investorer til at have patent på hele projektet herunder økonomien og byggeretter. Ingen udbud, ingen konkurrence. Nu foreslår borgmester og teknisk rådmand så, at al videre planlægning og ikke mindst ejerskab og salg af byggeretter mørklægges i et udviklingsselskab med investor Rune Kilden, som også stod for udviklingsplanen, og Københavns Pensionsselskab som flertalsaktionærer med stadsdirektør og teknikdirektør som kransekagefigurer. Har de to direktører ikke nok at gøre med at genoprette økonomien i Aarhus Ejendomme,« lød det.
Solveig Munk er som mange andre bekymret for de trafikale forhold på og omkring Aarhus Ø. Hun ønsker at få belyst biltætheden pr. husstand samt trafiktætheden i Nørreport-krydset. Det forventes, at Aarhus Ø vil vokse med 10-12.000 borgere i de kommende år.
Gråzoner
Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, der også stemte imod udviklingsplanen for Pier 3, vil gerne blive klogere på en række juridiske aspekter vedrørende Arealudviklingsselskabet Pier 3.
»Hvad sker der, når vi laver en selskabskonstruktion, hvor vi blander blod med nogle private investorer. Vi kunne godt tænke os en juridisk afdækning af, hvordan man forholder sig til inhabilitet. Hvad sker der, hvis der opstår nogle tvister eller uoverensstemmelser internt i selskabet, altså mellem kommunen og de private investorer? Der er nogle gråzoner, som vi er nødt til at have helt tydeliggjort,« sagde han i byrådssalen.
Man kan læse af udviklingsplanen for Pier 3, at det skal være et kvarter, hvor hverdagslivet kan udfolde sig, og det bliver det også nødt til, for man kan jo hverken komme frem eller tilbage.Solveig Munk (VL) på byrådsmøde 3. december
Herefter fulgte en byge af spørgsmål vedrørende åbenhed. Spørgsmål, Jakob Søgaard Clausen ønsker svar på i forbindelse med en kommende udvalgsbehandling i Teknisk Udvalg.
»Vi har en borgmester, der har talt meget om åbenhed i Aarhus Kommune, især i de her store sager. Den, synes jeg, mangler her. Hvordan sikrer vi åbenhed i sådan et arealudviklingsselskab? Kan offentligheden få aktindsigt? Kan man få dagsordener og referater af centrale beslutningspunkter? Hvordan får byrådet og offentligheden kendskab til det,« spurgte han.
Jakob Søgaard Clausen var også nysgerrig på, hvordan man vil sikre borgerinddragelse med den ønskede selskabskonstruktion.
»Vi kan se ud af indstillingen, at der er lagt op til, at der eventuelt kan være informationsmøder. Det er det niveau, man har tænkt borgerinddragelsen i det videre forløb på. Det er måske ikke særligt ambitiøst i forhold til, hvordan vi ellers snakker borgerinddragelse i Aarhus Kommune,« lød det.
Borgmester: Ikke på min vagt
De Radikales Metin Aydin ser stort potentiale i den vedtagne udviklingsplan for Pier 3 og i Arealudviklingsselskabet. Han vil samtidig gerne have svar på, om Fællesrådet Aarhus Ø har ret i, at det vil give et overskud på 12 millioner kroner i det samlede Aarhus Ø-budget, hvis man sløjfer tre boligkarreer på Pier 3 (ifølge forvaltningen vil det give et hul på 225 millioner) og om det er korrekt, at broforbindelser skal finansieres gennem gratis byggeretter på Pier 2.
Thure Hastrup fra Alternativet ville gerne vide, hvilke konsekvenser det får for udviklingsplanen, at det danskledede konsortium Allwaters for nylig har vundet kapløbet om at få Europas nye hovedsæde for vandinnovation til Aarhus. Det skal hedde Vandets Hus og placeres på Pier 3. Spørgsmålet er, hvad det levende laboratorium kommer til at betyde for de planlagte grønne arealer på Pier 3.
De sidste ord i debatten fik borgmester Anders Winnerskjold (S), og det blev til en lille opsang til Solveig Munk.
»Jeg synes ikke, at man skal kalde direktører for kransekagefigurer eller nævne bestemte udviklere med navn. Det synes jeg, at man skal holde sig for god til her i byrådssalen. I hvert fald på min vagt,« sagde borgmesteren.
Indstillingen om at stifte Arealudviklingsselskabet Pier 3 P/S er nu sendt til behandling i Teknisk Udvalg.