Mia fandt først sin soulmate efter 'Landmand søger kærlighed'

25-årige Mia Krongaard Jacobsen fandt ikke en kæreste i det populære TV2-program »Landmand søger kærlighed«.

Til gengæld blev hendes medvirken den direkte årsag til, at hun fandt Oliver, som nu flytter ind hos hende i januar.

Passion for livet på landet

Mia har altid haft en passion for livet på landet og arbejdet med store maskiner som entreprenør.

Allerede som 20-årig købte hun sit eget landsted på en skøn plet på Nimtofte-egnen med højt til himlen og tæt på store vidder og en å, der pibler.

Her dyrker hun grøntsager og passer sine kaniner, ænder og høns.

»Jeg elsker at bo på landet og drømmer om at møde en, der er lige så vild med det, som jeg selv er,« lød det fra Mia, før hun rullede over skærmen.

Landmand søger kærlighed

Mia kom med i »Landmand søger kærlighed« på opfordring fra sin lillesøster, der meldte hende til programmet lige før deadline.

»Hun meldte mig til den allersidste dag, før fristen for tilmelding udløb,« fortæller Mia.

Kort efter blev Mia kontaktet af programmets producenter, og inden længe var hun en del af castet.

Optagelserne begyndte hen mod sommeren 2025, og Mia oplevede ventetiden fra optagelserne til programmet blev sendt som meget lang.

»Ventetiden fra at programmet blev filmet til, at jeg først kommer på skærmen i 6. afsnit - det var vildt lang tid.«

At leve med kameraer overalt var selvfølgelig en ny oplevelse for hende, men hun valgte at se det som en positiv udfordring.

»Det er, som du gør det til. Jeg havde valgt, at jeg ville have en god oplevelse, det betyder meget,« siger Mia.

Selvom de vigtige samtaler altid blev filmet, følte hun ikke, at det var teater.

»Det var hårdt at være så meget på, og selv i frokostpausen, hvor kameraerne var slukkede, blev der lyttet til, hvad vi snakkede om, og kom der noget som kunne bruges, blev vi bedt om at snakke om det igen, når der blev filmet.«

Speed- og gruppedate

Mia startede med en speeddate med de fem udvalgte drenge på Møllerup Gods, hvor hun mødte alle på skift i otte minutter. Det var næsten som at vende hjem til det Mols, som udgjorde hendes base i barndommen og teenageårene.

»Min familie har boet seks steder på Mols, og et af dem var i Kejlstrup tæt på Møllerup.«

Allerede på Møllerup skulle hun sige farvel til den første bejler.

Efterfølgende havde Mia en gruppedate i Djurs Sommerland, hvor hun valgte yderligere en bejler fra.

»Det var grænseoverskridende, fordi de blev meget kede af at blive valgt fra. Hvorfor jeg vælger, som jeg gør, har jeg måttet høre for. Det er også svært at forstå på baggrund af det man kun ser på skærmen.«

De tre tilbageværende fyre flyttede ind hos Mia i hendes lille gæstehus i en uge, hvor hun gradvist valgte dem fra.

Den sidste bejler, Mark, er anlægsgartner i det civile liv, og selvom de havde meget til fælles, manglede den romantiske connection.

»Mark var den sidste, og vi var meget ens og så alligevel ikke. Han er anlægsgartner og jeg er entreprenør, så vi havde mange fælles erfaringer, men vi snakkede mere sammen som kolleger end mulige kærester.«

»Jeg havde en aftale med Mark, at vi skulle mødes efterfølgende, men vi enedes om at droppe det. Jeg kunne mærke, at de store følelser aldrig kom i spil hos mig. Jeg mærkede ikke et savn efter ham, men Mark er en virkelig god fyr, som efterlod det bedste indtryk hos mig. En rigtig god kammerat, men vi passer bare ikke sammen som kærester.«

Kærligheden fandt hende

Selvom Mia ikke fandt kærligheden i programmet, tilsmilede lykken hende, da programmet begyndte at løbe over skærmen.

Oliver Thomsen, en 25-årig tømrer med bopæl i Aarhusområdet, blev opfordret af sin faster til at kontakte Mia, efter hun havde set programmet.

Oliver sendte Mia en besked og et telefonnummer.

»Det var da sjovt, at hans faster havde set mig i tv og kontakter ham, og siger hende Mia er lige noget for dig. Han havde ikke set programmet.«

»Det vakte min interesse, at her var der en fyr, som skrev til mig, at hvis jeg havde lyst til at mødes med ham, kunne jeg bare ringe. Jeg tænkte med det samme, YES. Her er der endelig en fyr, der er lige så gammeldags som mig og foretrækker at tale i telefon.«

Telefonsamtalen startede lidt akavet, men ret hurtigt fandt de to ud af, at de var på samme kanal. Så meget, at de aftalte at mødes. Siden har tingene udviklet sig fra de små step til den store altopslugende kærlighed.

Fremtiden med Oliver

Oliver planlægger at flytte til Djursland i januar for at være tættere på Mia og bo sammen med hende i hendes hus, der tydeligvis er indrettet af en kvinde med stil og smag.

»Det var mit krav, at Oliver skulle flytte ind hos mig, men selvfølgelig fortsætte med at arbejde som selvstændig tømrer. Det accepterede han med det samme.«

Mia har jagtet en mand, der ligesom hende vil have børn meget snart og vil elske lyden af små fødder henover trægulvet en tidlig morgen, før solen er stået op, og gerne vil ud og lege i sin sandkasse.

»Jeg har ikke tid til at vente to år med at blive gift og få nogle børn,« siger en smilende Mia.

Hun er glad for at have mødt en mand, der deler hendes værdier, jordnær og praktiker og elsker at arbejde med hænderne.

»Han er ligesom mig. Oliver elsker at arbejde, også med noget i fritiden. Han elsker dyr og ser ikke meget tv.«

Entreprenør og kvinde

Mia er stolt af at være kvinde i et mandefag. På fordommenes holdeplads forbinder man ofte entreprenørfaget med ordentlige brød på to meter og 120 kilos kropsvægt.

Mia er en spinkel pige, som ved første øjekast ikke lige ligner en, der triller til Sjælland sent søndag for at være klar til en arbejdsuge i kedeldragt på ryggen af en gravko fra mandag til torsdag med tolv daglige arbejdstimer fra den årle morgenstund til solen går ned.

»Jeg insisterer på at bevare min værdighed som kvinde i en mandeverden,« siger Mia.

Hun kan sagtens klare den mandehørm, der følger med. Hun er blevet rutineret og meget preller af på hende.

»Jeg er meget ærlig - og synes ikke, at de snakker ordentligt om deres koner. Så siger jeg det. Fatter, hold din kæft.«

Mia mener, at kvinder i faget kan gøre det mindst lige så godt som mænd, og hun er passioneret omkring sit arbejde.

»Du bliver ikke dygtigere til at køre gravemaskine, fordi du er et stort brød. Det er meget vigtigere, at du bruger den indvendige side af hovedet til at bruge gravemaskinens egenskaber optimalt og forstå tegningerne.«

Mia har lært at stå op for sig selv og ikke acceptere dårlig behandling.

»Som kvinde ved jeg, at der fortsat er fordomme, om sådan en spinkel kvinde med langt hår og øreringe nu også kan lave et stykke ordentligt arbejde. Når kunderne så ser, at det kan jeg, og måske er mere omhyggelig end mændene, så er jeg accepteret.«

Har set verden

Mia har fra barnsben været praktisk anlagt og fandt skolen kedelig.

»Skolen kedede mig. Jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til. Jeg er mere praktiker,« siger Mia.

Hun tog spontant på efterskole efter 8. klasse og havde yderligere et efterskoleophold i 9. klasse.

»Det første efterskole gav mig en længsel efter at se mere af verden. Vi var på to ophold i Afrika, Uganda og Tanzania. Helt andre kulturer og meget fremmedartet i forhold til Danmark.«

Rejselysten er fortsat intakt, og den har hun dyrket siden.

Arbejdsliv og uddannelse

»Jeg har altid været i tvivl om, hvad jeg ville. Det var atypisk for en pige at være entreprenør, selvom jeg har været med min far lige siden jeg var helt lille,« siger Mia.

Hendes far startede eget entreprenørfirma, da hun var fem.

»Med tiden blev jeg dygtig til faget og blev mere og mere hooked på, at det var det, jeg ville.«

Mia har arbejdet hos Murerfirmaet m.m. Bent Klausen A/S i Ørum i et år, hvor hun var den eneste kvinde blandt 65 ansatte.

»Jeg var glad for at være hos Bent Klausen. Du kan ikke uddanne dig til entreprenør, men jeg har dygtiggjort mig via en række kurser, og i princippet skal du kun have kørekort for at køre en stor gravemaskine,« siger Mia.

Hun ejer nu entreprenørfirmaet ALM ApS sammen med sin far, Lasse, og Andreas, som hun lærte at kende, da hun arbejdede hos Bent Clausen. Trioen udgør firmaet sammen med en lærling. I travle perioder køber de ekstra mandskab ind.

Landsted og familie

Mia ejer sit skønne landsted, som hun købte sammen med en ekskæreste, der senere blev købt ud, da forholdet ikke længere kunne bære.

»Jeg har 30 høns, ænder og kaniner, to katte. Jeg elsker det,« siger Mia.

Hun har også tre søstre - en tvilling, en yngre og en ældre. De er hendes klart bedste veninder tillige.

»Min ældre søster bor i mit gæstehus. Hun er ved at kigge efter noget selv.«

»En af mine søstre er praktiker ligesom mig, mens de to andre er meget anderledes. Min tvillingsøster er ejendomsmægler i midten af København. Jeg elsker hende. Hun elsker at komme herover, og jeg elsker også at besøge hende - nej, det er bedst, når hun er herovre,« smiler Mia.

Hendes mor bor i Nimtofte og er lægesekretær i Skødstrup. Hende er hun meget tæt med, og moderen kommer jævnligt løbende ud til Mias sted.

Badeværelse og klejner

Mias hus var til at flytte ind i, da hun overtog det for fem år siden. Badeværelset har hun dog selv opført. Det var meget gammelt og slidt.

Hænderne er skruet rigtigt sammen på hende. Det er nemt at se.

Mia er både i stand til at bage klejner og kager og opføre sit eget badeværelse.

Hun er gammeldags, indrømmer hun flere gange under interviewet, og foretrækker at tale i telefon frem for at sende beskeder over Messenger og Snapchat.

»Jeg er ikke en haj på de sociale medier og er ikke vild med indendørs aktiviteter. Hvis folk hele tiden sidder på nåle med mobilen i hænderne og er uopmærksomme, siger jeg cut.«

Mia ser frem til en fremtid sammen med Oliver, når de flytter sammen efter årsskiftet.

»Man kan sagtens både være housewife og entreprenør,« forsikrer Mia med sit ukunstlede smil.

Hun er et levende bevis på, at man kan bevare sin kvindelighed og drømme om en kernefamilie med små poder, selvom hun tryller med en gravko hver dag.