Historisk præstegård fra 1736 sat til salg for 2.995.000 kroner
Kolind Præstegård, en historisk perle, står nu langt om længe klar til at finde nye ejere. Hvad køber man? Hvad er historien?
Kolind Præstegård på Nødagervej 20 i Gammel Kolind er nu sat til salg efter otte års tomgang.
Et af de mest enestående træk ved Kolind Præstegård er dens beliggenhed højt i terrænet og den parklignende have, som omgiver bygningen.
Haven er en stor del af præstegårdens charme og historie, og den kommende ejer vil kunne nyde denne grønne oase, som har været et kendetegn for præstegården gennem generationer.
Ejendommen, der blev bygget i 1736, har en lang og kompleks historie, og den kommende køber står over for en betydelig renoveringsopgave.
Præstegården er sat til salg for 2.995.000 kroner.
Alt er muligt
Stuehuset, der rummer 265 etagemeter, står fuldstændigt nedrevet indvendigt.
Dette giver selvfølgelig en kommende ejer mulighed for at skabe en moderne bolig og funktionelle rumløsninger, samtidig med at den historiske stemning og arkitektur bevares.
Til ejendommen hører også en erhvervsbygning på 106 m², tidligere anvendt som konfirmandstue, samt en garage på 83 m².
Den 9.544 m² store grund tilbyder fred og udsyn.
Haven bagved med en række gamle træer som fikspunkter ligner på solrig sommerdag en park.
Skimmelsvamp og tomgang
Den nuværende bolig blev i 2017 ramt af skimmelsvamp.
Det betød, at sognepræst Anne Kirstine Langkjer måtte fraflytte boligen 1. september 2017 og bo resten af sin embedstid i et lejet parcelhus på Ørnevænget i Kolind.
Anne Kirstine Langkjer var en populær præst i Kolind, og hendes fraflytning skabte stor uro i menigheden. Skiftende menighedsråd har siden arbejdet ihærdigt på at komme skimmelsvampen til livs, og Teknologisk Institut har forsikret, at bygningen nu er renset for skimmelsvamp.
Meget spændte
Niels Hougaard, bestyrelsesmedlem i menighedsrådet, glæder sig over, at det nu langt om længe er muligt at sætte Kolind Præstegård til salg.
»Vi er naturligvis spændte på, hvor stor interessen vil være. Uanset, hvilke briller man tager på, så er det en historisk bygning, som står og venter på den rigtige køber, der selv får lejlighed til at disponere indretningen.«
Hougaard fremhæver også den store grund:
»Selve grunden på næsten 10.000 kvadratmeter finder man ikke meget bedre, hvis vi snakker beliggenhed, så det bliver skønt, når der kommer liv hernede i Gammel Kolind igen. Det har vi savnet.«
Magtkamp mellem provst og udvalg
Provst Benedikte Bock Pedersen var i sin tid stærk fortaler for at få en nedrivningsstilladelse, fordi der var konstateret skimmelsvamp i dele af præstegården.
Det resulterede i en magtkamp mellem provsten og Natur, Teknik og Miljøudvalget, anført af SF’s Kim Lykke Jensen.
Udvalget gik imod nedrivningen og fremhævede bygningens høje bevaringsværdi.
»Kolind Præstegård er bygget i 1736. Den er SAVE-registreret i kategori 2. Det vil sige, at bygningen er i allerhøjeste bevaringskategori – lige efter kommunens fredede bygninger. Det er meget få bygninger i gamle Midtdjurs Kommune, som har så høj en bevaringsværdi som præstegården,« skrev Kim Lykke Jensen i et læserindlæg i Din Avis Syddjurs.
Kim Lykke Jensen havde et flertal i byrådet, der var med på at få lavet en bevarende lokalplan, hvis der blev fortsat blev insisteret på at gå efter en nedrivningstilladelse.
I menighedsrådet ser vi frem til, at vi kan sætte flueben ud for endnu en opgave, som vi har løst i enighed
En bevarende lokalplan er en lokalplan, som tager særligt højde for bevaringsværdige bygninger og helheder.
En sådan kan eksempelvis stille krav til fremtidige ombygninger eller ved bestemmelser for arealanvendelse omkring bevaringsværdige bygninger og helheder.
Også lokale BLIS, By- og Landskabskultur I Syddjurs, bakkede stærkt om at bevare Præstegården i et høringssvar:
»Vi har naturligvis forståelse for de betænkeligheder som skimmelsvampeangrebet har forårsaget. Teknologisk Instituts rapport indeholder faglige og detaljerede forslag til, hvordan man kan løse problemerne med skimmelsvamp og manglende ventilation, og dermed fjerne årsagerne til skimmelsvampeangrebene.«
Menighedsrådet og provstiudvalget valgte at trække ansøgningen om nedrivning tilbage, og planerne om en bevarende lokalplan blev skrinlagt.
Endnu et flueben
Siden fulgte der flere historier i kølvandet, der gik på, om bygningerne skulle sættes i stand eller sættes til salg.
Det korte af det lange er, at sagaen på otte år nu er tæt kun skrive slutkapitlet.
»I menighedsrådet ser vi frem til, at vi kan sætte flueben ud for endnu en opgave, som vi har løst i enighed. Tidligere i 2025 fik vi også ansat en ny præst, der er kommet flot i gang og blevet taget godt imod,« siger Niels Hougaard.
Det nye menighedsråd har også fået lavet sognekontor i Kolind+.