Kommunale direktører skal »blande blod« med udviklere i mørklagt Pier 3-selskab

Kan Aarhus Kommune håndtere en dobbeltrolle som både interessent og myndighed, når Pier 3 på Aarhus Ø skal udvikles?

Undgå interessekonflikter, når den både er medejer og myndighed?

Det var nogle af de bekymringer, der blev rejst, da det på årets sidste byrådsmøde officielt blev besluttet af et flertal bestående af S, V, K og RV, at Aarhus Kommune indgår partnerskab med udviklingsselskaberne Kilden & Hindby, AP Ejendomme og Heartland om fremtidens Pier 3.

Sammen stifter kommunen og de private udviklere et arealudviklingsselskab, der skal komme i mål med det enorme byggeri, som færdiggør bydelen.

Men forud for byrådsbeslutningen havde Borgmesterens Afdeling i et notat slået fast, at direktøren for Teknik og Miljø, Henrik Seiding, risikerer at blive inhabil, når han sammen med stadsdirektør Martin Østergaard Christensen træder ind som kommunens repræsentanter i arealudviklingsselskabets bestyrelse.

Ikke på et generelt plan, men i forhold til den fremtidige myndighedsbehandlingen af Pier 3-projekter. Det samme gør en række medarbejdere i Teknik og Miljø, skriver Borgmesterens Afdeling.

Og det har fået alarmklokkerne til at ringe hos en række partier.

»Problemet er, at hver gang selskabet søger en tilladelse, en lokalplan eller en dispensation fra selskabet, så er det reelt kommunens direktør, der søger hos sig selv,« forklarer Velfærdslistens Viggo Jonasen.

»Kommunen blander blod med private udviklere i det her selskab med kommunale embedsmænd i bestyrelsen. Direktøren ender med at kunne stå i en situation, hvor han både er bestiller og leverandør. Det er en værre kasketforvirring og noget rod,« siger Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne.

Må ikke blande sig

For at komme problemet i møde laver man en konstruktion, hvor direktør Henrik Seiding i princippet skal blande sig helt uden om Teknik og Miljøs arbejde med Pier 3.

En enhed af medarbejdere i forvaltningen kommer til at have at gøre med Pier 3-myndighedsarbejdet og skal referere til rådmand Nicolaj Bang (K) i stedet for direktøren.

»Teknik og Miljø er tryg i, at der med organiseringen er taget højde for de habilitetsmæssige spørgsmål. Der er etableret et myndighedsspor netop for at sikre, at kommunens rolle som grundsælger og myndighed ikke sammenblandes,« forklarede rådmanden på byrådsmødet og fastslog, at selskabsstiftelsen sker efter alle regler og på baggrund af samtykke fra Ankestyrelsen.

Ordningen giver dog langt fra ro i maven hos Danmarksdemokraterne og Velfærdslisten.

»Jeg synes, man er ude i en farlig gråzone her,« siger Jakob Søgaard Clausen.

»Det er dér, at inhabiliteten bliver svær, for det kan godt være, at man ikke formelt sidder og godkender sager, men du går stadig op og ned ad de samme medarbejdere hver dag og spiser sammen i kantinen. Spørgsmålet er, om man reelt kan holde distancen, når man er inhabil. Han er jo også deres chef, når Pier 3 er ovre. Det er muligt, at man kan komme om det her juridisk, men i praksis er det noget rod, når du blander private udvikleres interesser med kommunale embedsmænd, som skal varetage kommunens interesser, og man har en direktør, der fra start er inhabil.«

Viggo Jonasen sammenligner konstruktionen med et kinesisk æskesystem:

»Rådmanden er øverste chef og direktøren mellemleder - uanset hvordan du vender og drejer et organisationsdiagram,« siger Viggo Jonasen.

»En chef regerer jo ikke kun ved hjælp af tjenestebefalinger, men også ved at have uudtalte forventninger til medarbejderne, som de stilfærdigt retter sig efter, hvad enten de er ytret eller ej. Man vil gerne behage sin chef, og hvad ønsker chefen? Han må antages at have det ønske, at selskabet skal tjene mest muligt. Så kan tilbøjeligheden til at veje eks. en dispensation overfor hensynet til grønne områder tungere.«

Stoler du ikke på de mennesker, der skal behandle sagerne?

»Det er ikke et spørgsmål om at stole på folk, men om et organisatorisk makværk, hvor kasserne ikke er adskilt.«

»Det er indviklet«

Under byrådsbehandlingen lød en del af forklaringen på, hvorfor kommunen nu skal ”blande blod” med udviklere, at der har været en heftig kritik af den måde, udviklingen af Aarhus Ø har været på indtil nu. Nu prøver man noget andet, hvor kommunen i højere grad kan være med til at styre udviklingen.

Så Viggo Jonasen, hvad skulle man gøre i stedet?

»Det er et godt spørgsmål, og jeg har ikke et færdigt svar på det. Men habilitetsproblemerne er voldsomt store, og det bør Ankestyrelsen kigge på.«

Skylder I ikke et svar på et alternativ, når I kritiserer den her konstruktion så voldsomt?

»Sommetider er man i stand til at påpege et problem, uden at være i stand til at påpege en løsning. Det er indviklet, for kommunen har jo en interesse i at få flest muligt penge ud af udviklingen, men skal samtidig varetage hensynet til borgernes legitime krav om mere grønt og en anden form.«

På samme spørgsmål svarer Jakob Søgaard Clausen, at man kunne have gjort som tidligere med en retningsgivende udviklingsplan og udbud af byggefelter. Eller, siger han, man kunne have undladt at indsætte direktøren for Teknik og Miljø i bestyrelsen.

»Der er mange andre muligheder, hvor man kunne have undgået inhabilitet. Det undrer mig, at man vælger den her model, når man fra start ved, at der er en inhabilitetsproblematik.«

Mørklagt selskab

En anden indbygget problematik i konstruktionen af selskabet er ifølge kritikerne, at det bliver et privat selskab. Sådanne er ikke omfattet af offentlighedsloven.

Det betyder, at offentligheden ikke kan følge med i, hvad der foregår i selskabet, for eksempel via aktindsigt.

»Vi har ledende embedsmænd, der sidder i et selskab på kommunens vegne, men byrådet, pressen og borgerne har ikke mulighed for at tjekke dem efter i sømmene på samme måde, som hvis de sad og lavede noget på deres kontor på rådhuset. Det er bekymrende,« fastslår Jakob Søgaard Clausen.

Det samme gør Viggo Jonasen.

»Det er grundlæggende noget rod, at man mørklægger, hvad der sker i selskabet. Når kommunens interesse skal varetages gennem selskabet, så er det nødvendigt, at vi kan følge med i, hvad der sker her.«

Kan du komme med et eksempel på, hvad vi skal have indblik i?

»Blandt andet om de handler, der laves, er gennemsigtige og konkurrenceudsatte, så alle kan byde ind, eller om der ligger underholdsaftaler. I har selv skrevet om Marienlyst-sagen, hvor en vis bygherre, der tidligere har hjulpet kommunen med lufthavnen, fik nogle meget gunstige vilkår. Det er den type problemer, som bedst kan ses, hvis der er offentlighed og åbenhed om det.«

Aarhus Kommune kommer til at eje 49 pct. af selskabet, men der er skrevet ind i investerings- og ejeraftalen, at alle ’væsentlige’ beslutninger i arealudviklingsselskabet skal træffes i enighed.

»Investorer kan således ikke træffe beslutninger imod kommunens vilje,« skriver Teknik og Miljø i et notat.