Vi sagde det dengang, men nu står vi her. Med folkepensionister, der betaler flere tusinde kroner om måneden

Debatten om transport for pårørende til borgere på demenscentret i Glesborg viser, at det, som nogle af os advarede om tidligt, nu er blevet virkelighed.

Da vi samlede den specialiserede demensindsats, pegede Tom Bytoft (S) og jeg allerede dengang på, at afstand, transport og økonomi kunne blive en reel barriere for pårørende.
Det var ikke modstand mod en samlet indsats – men et forsøg på at være ærlige om konsekvenserne og sikre, at løsningerne fulgte med.

Nu står vi her.
Med pårørende, der må vælge besøg fra, fordi transporten er for dyr. Med folkepensionister, der betaler både egen husleje og husleje på plejecentret. Med månedlige transportudgifter på flere tusinde kroner – også selv om der er etableret knudepunkter.

Det er fint at sige, at vi vil se på sagen igen. Det glæder mig faktisk, at flere nu også kan se problemet.
Men hvis vi mener det alvorligt, så skal næste skridt være tydeligt: Løsninger kræver kroner og øre.

Offentlig transport hører under mit udvalg, og jeg ser det som vores ansvar at sikre, at transport ikke bliver en barriere for relationer, tryghed og værdighed.

Derfor håber jeg, at ordene denne gang bliver fulgt op, når budgettet lægges. Flotte intentioner er ikke nok. Det er i budgettet, vi viser, om vi vil løse problemet – eller bare tale om det.