Fortsæt til indhold

Mindre plastic, mere persillerod: Grøntsagsklub hitter med fælles ordning

Frivillige initiativer gør grøn omstilling lettere. En gruppe borgere i Skanderborg er gået sammen om at handle biodynamiske grønsager fra landmand i Brande.

Samfund
bo

Kål, rødder og squash kæmper side om side for at ligge øverst i sækkene, mens de venter på at blive hentet i Skanderborg. De kommer direkte fra en landmand ved Brande og bliver leveret hver anden uge til Skanderborg af en frivillig borger.

»Jeg kan godt lide at vide, hvor mine madvarer kommer fra, og hvordan de er dyrket. På denne måde spiser vi efter sæson, vi reducerer emballagen, og transporten af grøntsagerne er minimal,« siger Louise Lovmand om at modtage de biodynamiske grøntsager.

Selv klimaskeptikere begynder at ændre vaner, når de er sammen med venner eller naboer, der gør tingene på mere bæredygtige måder
Maria Molde, chefkonsulent, Klima og Grøn Omstilling

En anderledes måltidskasse

Det er ikke en løsning som så mange andre måltids -og grøntsagskasser. Hver anden uge modtager Louise Lovmand sammen med omkring 20 andre borgere i Skanderborg en liste fra landmanden over, hvilke grøntsager han kan tilbyde. Denne gang er der eksempelvis løg, gulerødder, porrer, kartofler, rødbeder og noget, som ligner jordskokker.

»Det er de sidste knoldselleri for i år. De er helt små, men det er charmen ved at spise efter sæson og sørge for, at ingen mad går til spilde,« forklarer Louise Lovmand.

Hun har længe kendt til landmanden ved Brande, men måtte erkende, at hun ikke får kørt fra Skanderborg til Brande hver uge. En frivillig borger fra Horsens-området kører turen fra Brande til en helsekost i Horsens, men selv turen til Horsens kan indimellem være omstændelig for Louise Lovmand, når hverdagen som børnefamilie skal gå op i en højere enhed sammen med jobbet som privat dagplejer.

»En dag, hvor jeg var i Horsens for at hente grøntsagerne, faldt jeg i snak med den frivillige fragtkvinde. Hun tilbød at køre videre til Skanderborg, hvis jeg kunne finde flere, som var interesserede i at modtage de lokale og biodynamiske grøntsager. Jeg spurgte andre forældre på mine børns skole, og så var der hurtigt en god flok, der var interesseret,« fortæller Louise Lovmand om, hvordan det grønne fællesskab opstod for omkring halvandet år siden.

Tænk grønt i dagligdagen

Netop dét at gøre noget bæredygtigt i fællesskab er nøglen til at få den grønne omstilling til at ske i dagligdagen.

»Vi ved fra forskningen, at folk der deltager i en eller anden form for grønt fællesskab – uanset om det er fødevarer, transport, reparation, genbrug eller andet - i gennemsnit har et CO2 aftryk, der er en tredjedel lavere end for en gennemsnitsdansker. Og CO2 aftrykket falder, når de begynder at deltage – det er ikke bare de i forvejen klimavenlige borgere, der søger de her fællesskaber,« konstaterer Maria Molde, der er chefkonsulent i Klima og Grøn Omstilling i Skanderborg Kommune.

»Det er bare lettere – og sjovere – at spise grønt eller dele bil, når man er sammen med andre. Vi ved også, at selv klimaskeptikere begynder at ændre vaner, når de er sammen med venner eller naboer, der gør tingene på mere bæredygtige måder,« forklarer hun.

Louise Lovmand er glad for, at det med få lavpraktiske kneb kan lade sig gøre at støtte op om en mere bæredygtig levevis.

»Før ordningen købte jeg økologiske fødevarer i supermarkeder. Jeg supplerer stadig op med økologi, når jeg ikke kan få biodynamisk. Jeg er bare mere tryg ved at spise biodynamiske fødevarer og er begejstret for, at vi i fællesskab kan hjælpe klimaet ved at vælge mere bæredygtige fødevarer.«