Boligforeninger skal have nemmere ved at smide kriminelle familier ud

Storkriminelle familier, der agerer lidt ligesom bander. Hvor kriminalitet går i arv mellem generationer, og hvor domme og sigtelser hober sig op.

Den slags kriminalitet skal der slås langt hårdere ned på, mener regeringen, der i denne uge har præsenteret et nyt udspil mod den kriminelle underverden.

Kristian Würtz, der er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, er glad for, at der er tænkt værktøjer til boligforeningen med i udspillet.

»Vi vil gerne kunne reagere med det samme, hvis der er nogen af vores beboere, der begår noget utryghedsskabende kriminalitet, for at beskytte trygheden for det store flertal af vores beboere,« siger boligdirektøren.

Ifølge Rigspolitiet er der aktuelt 17 kriminelle familier i Danmark med i alt omkring 700 familiemedlemmer.

Familierne har begået så meget kriminalitet, at de fremover skal monitoreres nationalt inspireret af den måde, man holder nøje øje med bander og rockergrupperinger.

Det vides ikke, hvor mange af de 17 mest kriminelle familier, der huserer i Østjylland, men Rigspolitiet bekræfter over for TV2 Østjylland, at problemet også er aktuelt i Aarhus.

Og af et notat fra Rigspolitiet fremgår det, at Østjyllands Politikreds er den kreds, hvor næstflest af de kriminelle familiemedlemmer har bopæl.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har derfor i denne uge præsenteret ni initiativer til at bekæmpe bander og kriminelle familier.

Et af udspillene handler om at give almene boligorganisationer bedre mulighed for at finde ud af, om beboere har begået kriminalitet, der er alvorlig nok, til at beboerne kan blive smidt ud af deres lejligheder.

Det er noget, Brabrand Boligforening længe har efterspurgt.

Det fortæller Kristian Würtz, der er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, der ejer mange almene lejeboliger i Gellerupparken.

»Vi har en nultolerancepolitik, så hvis vi bliver opmærksomme på, at der er en beboer, der har gjort sig skyldig i utryghedsskabende kriminalitet, det kunne være brandstiftelse eller alvorlig vold, så ophæver vi lejemålet for at beskytte det store flertal af beboere, der bare ønsker en almindelig, fredelig hverdag,« siger Kristian Würtz.

Problemet er, at Brabrand Boligforening ikke altid ved, om det er deres beboere, der står bag kriminaliteten i området.

Og uden den viden kan de ikke smide beboere ud.

»Vi oplever, at vi har svært ved at finde ud af, om sager om for eksempel knivstikkeri er begået af nogle af vores beboere, og om det er noget, vi kunne reagere på. Men ofte kan vi ikke komme videre med den bekymring, der sidder som en knude i maven,« siger Kristian Würtz.

For når boligforeningen søger aktindsigt i en sag ved Østjyllands Politi, får boligforeningen afslag på afslag, fortæller Kristian Würtz.

»Vi oplever, at når vi er nysgerrige på sager, vi kan se i pressen eller døgnrapporter fra politiet, der godt kunne ligne alvorlige sager, der foregår i det her lokalområde, så har vi problemer med at få aktindsigt hos politiet. Så det er frustrerende,« siger han.

Derfor er han også glad for, at regeringen med det nye udspil anerkender udfordringen og foreslår, at boligorganisationer fremover én gang om året skal have mulighed for at sende navne til politiet, der så skal svare på, om beboerne er blevet dømt for noget kriminelt, der kan berettige en ophævelse af et lejemål.

»Vi er glade for forslaget. Det tyder på, at regeringen ønsker at komme vores ønsker i møde,« siger Kristian Würtz.

Han kunne dog godt tænke sig, at boligforeningen fik oplysningerne endnu hurtigere.

»Vi kan være bekymrede for, at det er en lidt tung model, og at der går lidt lang tid, før vi kan gøre noget. Det nemmeste ville være, at vi automatisk fik det at vide, så vi kunne reagere med det samme,« siger han.

Østjyllands Politi har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men oplyser i en skriftlig kommentar, at politiet følger de regler, der er på området.

»Vi har et rigtig godt samarbejde med Brabrand Boligforening, og vi udveksler de oplysninger, vi kan inden for lovens rammer. Vi følger nøje de regler, der er på området, og det betyder, at der naturligt er nogle grænser for, hvad vi kan dele,« siger Mette Venge Olesen, stabschef ved Østjyllands Politi.

Hun tilføjer, at der løbende er dialog med boligforeningen:

»Vi har løbende møder med boligforeningen, og vi er i dialog om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden inden for de rammer, der er.«