Aarhus Kommune taber klagesag om mulig moské i Brabrand

Dur ikke - om igen.

Det er Planklagenævnets melding til Aarhus Kommune i en nylig afgørelse i sagen om en mulig moské i det nye boligområde ved Høiriisgårdsvej i Brabrand.

Ejendommen 1A blev købt af Islamisk Kultur- og Undervisningscenter i Danmark - Dikev Fonden tilbage i 2024, men ejeren har aldrig officielt anerkendt, at den store bygning skal fungere som moské.

Der har dog været adskillige indikationer på det. Opslag fra lokale, muslimske grupper og Dansk Islamisk Trossamfund pegede netop på en sådan omdannelse, men blev slettet, efter at medierne begyndte at interessere sig for sagen.

Nærværende avis kunne i 2025 også afsløre, at der allerede havde været afholdt moskéaktiviteter i form af koranundervisning for kvinder og imamforedrag i bygningen, der ligger klos op ad det nye byområde Høiriisparken.

Men Dikev Fonden har fastholdt, at der ”bare” skal være et fritids- og undervisningscenter, som er åbent for alle. Ifølge fonden skal der blandt andet tilbydes undervisning, lektiehjælp og rollemodelprogrammer, ligesom der vil blive etableret aktivitetslokaler/fællesrum, hyggerum og bederum med plads til 100 personer.

Den anvendelse af bygningen har Aarhus Kommune afvist og erklæret ulovlig, men det har Planklagenævnet nu hældt ned ad brættet efter en klage fra Dikev Fonden.

Rådmand fastholder nej

Nævnet har således ophævet kommunens afgørelse og hjemvist den til fornyet behandling i kommunen, fremgår det af nævnets afgørelse, som Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) ærgrer sig over.

»Forvaltningen skal nu have kigget på, hvad udmeldingen fra Planklagenævnet har af konsekvenser, inden der igen bliver taget stilling til ansøgningen om en moské. Min holdning er den samme som tidligere: hvis vi kan, så giver vi et nej,« siger han til avisen.

Kommunens problem bunder i en gammel byggetilladelse fra 1989, hvor fem loger fik lov til at afholde begrænsede mødeaktiviteter på 1. salen.

Det, og ikke mere, mener kommunen, at der har været tilladelse til, og derfor kan fondens ønske om øget aktivitet afvises. Områdets lokalplan fra 2017 fastslår nemlig, at der kun må laves boliger på adressen, med mindre man vil fortsætte den tidligere anvendelse.

Men ifølge Planklagenævnets afgørelse har Dikev Fonden imidlertid fundet Facebook-opslag, der beviser, at der ikke kun har fundet logemøder sted på adressen. Derimod har 1. salen tidligere været udlejet til større selskaber og fester - også lang tid før lokalplanens vedtagelse i 2017.

Den faktiske anvendelse af stedet kræver Planklagenævnet nu, at Aarhus Kommune forholder sig til, før den lovligt kan vurdere og afgøre sagen.

Så intet er afgjort endnu, selvom Aarhus Kommune er slået tilbage til start.

Danmarksdemokrat og medlem af By- og Planudvalget, Jakob Søgaard Clausen, forventer nu, at Aarhus Kommune finder en juridisk vej til at få afvist Dikev Fondens ønsker.

»Det bør simpelthen ikke godtgøre, at man kan bare kan fortsætte, hvis lokalerne er blevet brugt i strid med den oprindelige tilladelse. Hvis det ikke er muligt at afvise det på det grundlag, så er vi nødt til at se, hvad vi ellers har af juridiske redskaber i værktøjskassen for at få ændret på det,« fastslår han.

»Det er ærgerligt, at kommunen ikke har haft bedre styr på den tidligere anvendelse, og jeg er bekymret for, at det her kommer til at betyde, at moskéen alligevel kan få lov at etablere sig.«

Der er jo ikke officielt ansøgt om at etablere en moské...

»Nej, men de vil blandt andet lave bederum og have aktiviteter, der lyder til at være meget af det, der foregår i moskéer, så derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at det kan ske,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Dikev Fonden er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser om en kommentar til sagen.