Flere råber op: Anonyme tip om dårlig ledelse stiger markant

Væsentligt flere har i 2025 råbt op om kritisable forhold på bosteder og andre sociale tilbud i Aarhus Kommune.

Det viser nye tal fra Socialtilsyn Midt.

Avisen har fået aktindsigt i antallet af opkald til tilsynets whistleblowerordning. Fra 26 henvendelser i 2024 steg tallet sidste år til 62 henvendelser. En stigning på 138 procent.

Ulla Bitsch Andersen, der er tilsynschef for Socialtilsyn Midt, forklarer, at henvendelser via whistleblowerordningen generelt er stigende, men på grund af regler om anonymitet i forhold til ordningen kan hun ikke sige så meget om indholdet i henvendelserne.

»Jeg kan sige, at vi har et kritisk blik på flere sociale tilbud i Aarhus både offentlige og private. Også flere end sidste år,« lyder det kortfattet fra Ulla Bitsch Andersen, inden hun tilføjer:

»Vi holder altid øje med de her tal.«

Den kategori, der omfatter flest sager i 2025, er ’Ledelse - dårlig eller mangelfuld’. Således placerer 25 ud af de 62 henvendelser, som tilsynet modtog sidste år, sig i denne kategori.

At det lige er ledelse, der særligt kommer kritik af, overrasker ikke tilsynschefen.

»Det er ikke usædvanligt, at lige så snart der er noget galt nogle steder, så bunder det i en utilfredshed med ledelsen,« siger Ulla Bitsch Andersen.

De tilbud, som Socialtilsyn Midt holder øje med kvaliteten af, er både private og offentlige, og det er blandt andet bosteder, børne- og ungehjem, krisecentre og forsorgshjem.

En vigtig ordning

Ved årsskiftet blev frekvensen af tilsynsbesøg fra Socialtilsynet sat ned fra én gang om året til hvert tredje år. Derudover rykker tilsynet ud, hvis der kommer henvendelser om kritisable forhold. Det man kalder et risikobaseret tilsyn.

Det vil sige, at I fremover er endnu mere afhængige af henvendelser via whistleblower-ordningen for at få besked om steder, hvor forholdene ikke er i orden?

»Ja, den er da utrolig vigtig. Vi er blevet virkelig afhængige af, at der er nogen, der siger noget. Og her er whistleblowerordningen en vigtig informationskilde, og vi tager henvendelserne meget alvorligt,« siger Ulla Bitsch Andersen.

Hun forklarer, at det oftest er i forbindelse med et tilsynsbesøg, at man bliver opmærksom på muligheden for at bruge whistleblowerordningen.

»Vi er bekymret for, hvilke konsekvenser det får, når vi fremover kun kommer på besøg hvert tredje år.«

Det er oftest medarbejdere, der råber op om kritisable forhold via whistleblowerordningen, men det kan også være pårørende eller brugere af et socialt tilbud, der benytter muligheden.