Forening klager: Kan udsætte kritisk presset milliard-projekt

Aarhus skal have et nyt, centralt renseanlæg, og arbejdet med det skal i gang snarest.

Ellers risikerer byen ikke at have kapacitet nok til at rense aarhusianernes spildevand, der så vil ende i hav og åløb.

Derfor er tiden den største fjende for det milliarddyre Aarhus ReWater-projekt på Tangkrogen, og derfor er det en streg i regningen, at en klage nu kan udfordre tidsplanen alvorligt.

Foreningen Beskyt Havmiljøet har valgt at klage over en tilladelse til råstofindvinding ved Hjelm Banke (Moselgrund), som Miljøstyrelsen for nylig gav.

Tilladelsen giver Aarhus Havn og Aarhus Vand ret til at indvinde i alt 8 millioner kubikmeter sand fra havbunden, som må bruges på en havneudvidelse og ReWater-projektet.

Men havneudvidelsen er siden blevet droppet. Derfor undrer det Beskyt Havmiljøet, at tilladelsen alligevel bliver givet.

Det skyldes, at der er tale om en ansøgning helt tilbage fra november 2020, som Miljøstyrelsen nu - fem og et halvt år senere - har færdigbehandlet.

»Miljøstyrelsens tilladelse er både problematisk og mangelfuld. Tilladelsen bygger på gamle data, manglende høringer og ufuldstændige miljøvurderinger - og den risikerer at skade et havmiljø, der allerede er presset. Derfor har vi netop indsendt en klage,« skriver Beskyt Havmiljøet på Facebook.

Kan koste 1,5 år

Enhedslisten har i en såkaldt 10-dages forespørgsel spurgt Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune, hvorfor man har fastholdt en gammel ansøgning om råstofindvinding i stedet for at lave en ny, når havneudvidelsen nu er blevet droppet.

Her svarer kommunen, at det skyldes den pressede tidsplan for Aarhus ReWater.

»Da Yderhavnen blev underkendt, var Aarhus ReWater allerede forsinket, og projektet var derfor presset. Af hensyn til ikke at risikere at forsinke Aarhus ReWater yderligere besluttede man at fastholde den fælles ansøgning, selvom man vidste at Yderhavnen ikke skulle realiseres,« lyder svaret.

Men nu risikerer projektet altså en alvorlig udskydelse med klagen fra Beskyt Havmiljøet.

I samme besvarelse forklarer Borgmesterens Afdeling nemlig, at netop en klage kan få store konsekvenser.

»Det har taget fem år, fra ansøgningsprocessen blev iværksat, til tilladelsen er givet. Hvis tilladelsen påklages, skønnes det at tage yderligere minimum 1,5 år.«

Det er særdeles kritisk, for det er halvandet år, som Aarhus Vand reelt ikke har at give af.

Tidligere var vurderingen fra Aarhus Vand, at der ikke ville være kapacitet nok til at klare spildevandsbelastningen på de gamle renseanlæg i Marselisborg, Viby og Åby allerede i 2028.

Med store investeringer kan de dog levetidsforlænges, så de kan klare belastningen frem til midten af 2030’erne. Men tidsplanen for Aarhus ReWater er lige nu, at der forventes VVM-tilladelse i 2028, og at anlægget er klar til drift i 2036.

Med andre ord kan klagen blive en alvorlig sten i skoen for det syv milliarder kroner dyre projekt og presse tidsplanen yderligere.

Aarhus Vand skriver i en mail, at selskabet ikke har yderligere at tilføje.

»Det er velbeskrevet i artiklen, at enhver forsinkelse af projektet er kritisk og presser tidsplanen, og at den fælles ansøgning netop er fastholdt for undgå yderligere forsinkelser, så vi kan ikke bidrage med yderligere,« lyder det.

Beskyt Havmiljøet forklarer i en pressemeddelelse, at foreningen anser det som et forsøg på at omgå demokratiet, at man giver tilladelse til indvinding på baggrund af en fem år gammel ansøgning.

»Lige nu diskuterer politikerne på Christiansborg og i kommuner i Østjylland, hvordan vi kan sikre et bedre havmiljø i Danmark, men når man bare fortsætter med at udvinde råstoffer, forværrer man den dårlige tilstand i vores have, som er resultatet af mange års rovdrift på havbunden,« siger formand Svend Erik Kristensen, som understreger, at foreningen hele tiden har været åben om sin modstand mod inddragelsen af søterritorium, og at byråd og Aarhus Vand derfor skal forvente klager.

»Aarhus Vand har ikke dokumenteret behovet og heller ikke seriøst undersøgt alternative placeringer på og ved Aarhus Havn. Vi beklager, at klagevejen er nødvendig, og vi beklager, at man ikke vil indgå i en konstruktiv dialog,« siger formanden.