Jeppe overtog et gymnasium med ondt i psyken: Man skal gøre sig fortjent til tillid og respekt

Han har fulgt med på sidelinjen, Jeppe Kragelund. Han har læst om konflikter, dårligt psykisk arbejdsmiljø og elevstrejker. Og han har haft ondt af lærerne og eleverne på Marselisborg Gymnasium i Aarhus.

Da gymnasiets tidligere rektor gennem knap 10 år, Kirsten Skov, i februar 2025 fratrådte sin stilling, så Jeppe Kragelund en professionel udfordring og en mulighed for at ændre livet på et gymnasium, der i den grad trængte til en frisk start.

»Jeg har i al beskedenhed tænkt, om jeg kunne gøre det bedre. Jeg har arbejdet med arbejdsmiljø, og det ligger mig meget på sinde, og jeg er meget fællesskabsorienteret,« siger han.

54-årige Jeppe Kragelund er et professionelt menneske. Det lyser nærmest ud af ham. Han beskriver sig selv som en værdibaseret leder og et tålmodigt menneske med et positivt udsyn.

»Der er ikke noget, der frustrerer mig, for mit job er at fjerne frustrationerne og knytte folk sammen. Hvis arbejdsmiljøet her har givet nogen ondt i maven, og det har det desværre, ser jeg det som en spændende opgave at arbejde med, hvordan vi får fjernet den mavepine gennem dialog,« siger han.

Os og dem

Inden han gik ledervejen, var Jeppe Kragelund fysiklærer. Det tilskriver han i høj grad, at han som elev på Hasseris Gymnasium havde en dygtig fysiklærer.

»Jeg har altid været interesseret i teknik og fysik, men havde jeg haft en dårlig lærer i gymnasiet, tror jeg, at jeg havde valgt en anden vej. Det viser bare, hvor stor betydning underviseren har for de valg, man træffer,« siger han og fortsætter:

»Det er en gave at have med de unge mennesker at gøre, og som gymnasielærer kan man blive benovet over, hvor stort et ansvar man har. At det arbejde, man udfører i klasselokalet, kan betyde, at den og den elevs livsbane bliver en anden. Det er et ret stort ansvar, og jeg tror ikke, at folk ude i samfundet tænker over, hvordan vi former den næste generation. Det er tre-fire helt markante år, hvor man bliver skabt som individ.«

Af samme årsag har Jeppe Kragelund været bekymret over gnidningerne mellem de voksne på Marselisborg Gymnasium. For kan det undgås, at et dysfunktionelt arbejdsmiljø påvirker lærernes præstation og humør i klasseværelserne? Svaret giver nok sig selv.

Historien om de problemer, der har været på Marselisborg Gymnasium i en årrække, handler ikke kun om gymnasielærere, der var utilfredse med, og i nogle tilfælde bange for, deres rektor. Den handler også om udfordringer lærerne imellem.

»Hvor der er mennesker, er der sociale grupperinger. Sådan vil det altid være. Hvis der ikke er tydelig ledelse, og hvis man er i en kultur, hvor man er utryg, kan der komme nogle konfliktoptrappende og destruktive grupperinger. Jeg har set, at der er nogle strukturelle ting her på stedet, som fastholder nogle ”dem og os”-konflikter, og det skal vi have blødt op på,« siger Jeppe Kragelund.

Personalerum, ikke lærerværelse

Det er nu otte måneder siden, Jeppe Kragelund startede som rektor på Marselisborg Gymnasium, og han har arbejdet ihærdigt for at ændre arbejdsmiljøet og kulturen på gymnasiet.

»Der kan sagtens være nogle, der stadig har ondt i maven. Det fjerner man ikke overnight. Tryghed og tillid til hinanden og respekt for de forskellige roller er ikke noget, man bare lige opretter. Det skal man som den enkelte arbejde med og gøre sig fortjent til. Vi arbejder meget med, at man skal tale ”med” i stedet for at tale ”om”, og det synes jeg, at vi allerede er kommet langt med. Her er fantastisk dygtige medarbejdere og meget god energi, men man bliver nødt til at gå lidt i samme retning,« siger han.

Som en helt konkret ændring fremhæver Jeppe Kragelund, at det lokale, der før hed lærerværelset, nu hedder et personalerum.

»Det kan virke som en lille ting, men det sender et signal om, hvis rum det er. Vi skal alle sammen kunne gå ind og spise frokost her. Vi har alle sammen forpligtelse til at arbejde for, at vores unge mennesker får en god uddannelse her. De skal dannes, og de skal opdrages, mens de går her,« siger han og fortsætter:

»Jeg er udmærket godt klar over, at vores lærere har den største rolle. Det er dem, der er på scenen, men dem backstage er også vigtige. Vi løfter opgaven sammen, vi har bare forskellige roller på skolen, og vi skal have en fællesskabsfølelse.«

Dialog, dialog, dialog

Da Jeppe Kragelund startede på Marselisborg Gymnasium, havde han ”kaffe-og-chokolade-møder” med hver enkelt medarbejder på gymnasiet, »og det var rigtig dejligt, for jeg elsker chokolade.« Det er ham magtpåliggende, at medarbejderne skal være trygge ved at tale med ham. At de skal føle sig mødt, hørt og respekteret.

»Dialogen mellem medarbejder og leder er jo det, der bringer os fremad. Det er jo tit, at medarbejderne har rigtig stor viden om, hvad der foregår ude i klasselokalerne, og det er da for dumt, hvis jeg ikke har adgang til den viden, fordi de ikke kommer og taler med mig,« siger han.

Når han bevæger sig rundt på gymnasiet, har han fokus på at smalltalke og »i gåseøjne pjatte« med medarbejderne. Han ynder, siger han, også at bruge humor i sine fremlæggelser.

»Men jeg er udmærket klar over min rolle, og jeg kan tage svære beslutninger og være meget rationel. Som leder må du ikke lade dig styre af følelserne. Man skal også være sig bevidst om, at lederens ord bliver ganget med ti,« siger han.

Ligesom det er »for dumt«, hvis Jeppe Kragelund ikke kender til, hvad der rører sig blandt medarbejderne, ville det »være mærkeligt« ikke at høre gymnasiets elever om, hvad de synes, en god skole er. Af samme grund skabte rektoren en mulighed for, at elevrådet på skolen kunne arbejde med ”Min drømmeskole”. I projektet er eleverne på Marselisborg Gymnasium, hvoraf mange er »vældig godt begavede og reflekterede«, kommet med input til, hvordan livet på det perfekte gymnasium ser ud med deres øjne.

»Den øvelse har givet undervisere og ledelsen et enormt godt indblik i, hvad unge mennesker tænker og prioriterer. Hvorfor er der fx mange af dem, der har svært ved at få lavet lektier? Er det fordi, solen skinner, eller fordi de ikke har lært at lave lektier? Det input, de svarer, vidner om, hvor vi skal sætte ind for at gøre dem studiekompetente,« siger Jeppe Kragelund.

En ny fortælling

23. april i år strøg Dannebrog til tops på Marselisborg Gymnasium. Jeppe Kragelund havde fået besked fra regionsrådet om, at gymnasiet i det kommende skoleår er blevet tildelt ni spor. Efter sommerferien er der altså ni klasser i stedet for otte på gymnasiet. Jeppe Kragelund, der i mange år har været politisk aktiv i gymnasielærernes fagforening GL, vil ikke afvise, at han har hvisket de rigtige mennesker i øret.

»Ligesom jeg går ind for dialog på skolen, går jeg også ind for dialog med omverdenen, så jeg er også et politisk menneske. Men at vi får ni spor er en anerkendelse, og jeg hæfter mig ved, at vores søgning igen er steget,« siger han.

At flere unge viser interesse for gymnasiet, er måske et resultat af, at omverdenen er ved at ændre syn på Marselisborg Gymnasium efter en række år med et dårligt image udadtil. Er det tilfældet, er det ikke kommet af sig selv, for »vi har prøvet at ændre fortællingen om gymnasiet.« Det vigtigste for Jeppe Kragelund er, at den nye fortælling kan bære.

»Den skal jo basere sig på noget. Man kan ikke stille sig op og sige, at det er en fantastisk skole, hvis ikke det er det. Vi er alle med til at skabe det miljø, vi er en del af. Jeg oplever en enorm lyst og energi til, at nu skal vi videre. Der er rigtig mange, der har idéer, og man vil det her,« siger han.

Jeppe Kragelund bor i Vejle sammen med sin kone, der er gymnasielærer på Rosborg Gymnasium. Parret, der tilsammen har fire voksne børn, flytter snart ind i et hus ved Næsset i Skanderborg.