Fortsæt til indhold

Har du svært ved at finde et sted at bo i Aarhus? Her kan 46 nye familieboliger være på vej

Et nyt forslag om flere familieboliger i det vestlige Aarhus skal behandles i byrådet. Det drejer sig blandt andet om Gymnastikgårdens arealer i Tilst.

Samfund
ceb

Er du på boligjagt i Aarhus, kan der være godt nyt på vej.

Tirsdag 12. maj behandlede magistraten nemlig et forslag om at tillade nye familieboliger på to privatejede arealer.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I alt kan der blive plads til cirka 46 nye boliger på Spættevej i Hasle og Jernaldervej i Tilst. Teknik og Miljø vurderer, at boligerne på Spættevej sandsynligvis kan stå klar inden for et par år, hvis projektet ikke kræver en lokalplan.

»Aarhus er et populært sted at bo, og mange vil gerne blive, når familien vokser sig ud af en lille lejlighed i midtbyen. Derfor er det vigtigt, at vi løbende finder steder, hvor der kan etableres flere gode familieboliger. Her er der tale om arealer, der ikke længere bruges optimalt, og som derfor er helt oplagt at udvikle og bruge til noget andet,« siger Nicolaj Bang (K), der er rådmand for Teknik og Miljø, i pressemeddelelsen.

Arealerne er i dag udlagt til offentlige formål, som ejerne ikke længere ønsker at bruge dem til. Skal der bygges boliger, kræver det derfor, at byrådet godkender en ændring i kommuneplanen.

På Spættevej giver forslaget mulighed for cirka 10 nye rækkehuse i to til tre etager med enten sadeltag eller taghældning, hvor der kan etableres tagterrasse. Ejerne er allerede i dialog med en udvikler om det videre projekt og har tidligere tilkendegivet, at der bliver tale om ejerboliger.

I dag huser Hjordhøjgård blandt andet Flying Superkids. Visualisering: E+N Arkitektur

Hjem for flyvende børn

Mange vil kende adressen på Jernaldervej i Tilst. Der er nemlig tale om Foreningen Gymnastikgårdens bygninger på den gamle Hjordhøjgård, der blandt andet huser gymnastikhold og showgruppen Flying Superkids.

Foreningen har dog lange ventelister og ikke plads til alt det, de gerne vil. Derfor vil de udvikle arealerne for at frigive midler til nye og mere tidssvarende faciliteter.

På tegnebrættet er en sammenhængende bebyggelse med længer, der trækker tråde til den gamle landsbygård, som Hjordhøjgård var oprindeligt, da de første bygninger blev bygget i 1880.

»Jeg synes, det er en meget sympatisk tanke at bevare stedets historie og bygge videre på det lokalmiljø, der var engang. Projektet har potentialet til at blive rigtigt godt, så jeg glæder mig til at se mere, når det kommer så langt, at vi skal kigge på de konkrete planer i byrådet,« siger rådmanden.

I det foreløbige projektmateriale lægger ejerne op til at arbejde videre med den gamle firelængede gårdstruktur og bygge flere længer til, som kan blive rækkehuse til cirka 36 familier. Længerne vil sammen danne gårdrum til ophold mellem boligerne.

Et nyt boligbyggeri på adressen vil formentlig kræve en lokalplan, der skal definere de konkrete rammer og krav, som byggeriet skal leve op til. Derefter skal der en byggetilladelse til, før maskiner kan gå i jorden. Teknik og Miljø vurderer, at nye, færdige boliger vil kunne stå klar om fire år.