Skolebestyrelse råber politikerne op: Populær skole mangler snart plads

Når skoleledelsen og skolebestyrelsen på Ebeltoft Skole går på sommerferie, bliver det ikke med ro i maven.

Skolen oplever stigende søgning og flere elever end forventet, men de fysiske rammer følger ikke med. Derfor forsøger skolebestyrelsen nu at få politikerne i Syddjurs Kommune til at handle, før pladsmanglen bliver akut.

Paradokset er tydeligt: For få år siden blev byens to folkeskoler samlet på én matrikel, fordi kommunens egne prognoser pegede på faldende elevtal i Ebeltoft skoledistrikt. Nu er situationen den modsatte.

»Det her er egentlig en god historie, fordi det handler om, at skolens ry er vendt fra ikke at være så godt til at være supergodt. Derfor er søgningen steget, og efter sommerferien starter vi for tredje år i træk med tre 0. klasser, mens vi sender to 9. klasser ud,« siger skolebestyrelsesmedlemmerne Camilla Holmriis og Charlotte Madsen.

I et brev til byrådet har de forældrevalgte beskrevet, hvordan Ebeltoft Skole ved sammenlægningen i 2021 blev dimensioneret til to spor. I dag er flere årgange tresporede, og elevtallet vokser fortsat.

Mangler lokaler

De forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen har udarbejdet beregninger, hvor de sammenholder kvadratmeter og elevtal på kommunens 11 skoler. Tallene viser, at Ebeltoft Skole allerede i dag har kommunens laveste antal kvadratmeter pr. elev.

Snart er der ikke længere nogen buffer i kapaciteten, fortæller skoleleder Lene Brejnegaard.

»Allerede næste år har vi brug for et klasselokale mere. Vi kan ved hjælp af kreative løsninger og dygtigt, fleksibelt personale klare os frem til sommeren 2028, men når eleverne kommer tilbage til skoleåret 2028/29, er der ikke flere ledige lokaler. Det er om to år, og vi ved jo alle sammen, hvor lang tid sådan en politisk proces om en skoleudvidelse kan tage,« siger hun.

Skolen har fået lidt mere plads, fordi tandklinikken er flyttet til Rønde.

»Lokalerne er dog ikke egnede til klasselokaler og kræver en renovering, før ledelsen og medarbejderne flytter ind. Derfor løser det i sig selv ikke pladsproblemerne,« lyder det fra skolebestyrelsen.

Det er centralt for skolens ledelse, at alle stamklasser som minimum har deres eget klasselokale. Derudover er der behov for lokaler til de såkaldte mellemformer, som er mindre undervisningsfællesskaber for elever med særlige udfordringer.

»Det er en model, vi har haft stor succes med i forhold til inklusion, men den kræver selvfølgelig, at vi kan skabe rolige rammer for de her små hold,« siger Camilla Holmriis og Charlotte Madsen.

En kommunal opgave

Da de to skoler blev lagt sammen, blev der ikke gjort noget for at udvide og forbedre skolens udearealer. Det mødte dengang stor kritik og fik byrådet til at afsætte to millioner kroner til forbedring af de udendørs forhold.

Siden har skolebestyrelsen arbejdet på et projekt kaldet Ebeltoft Skoleskov, som skal skabe nye læringsmiljøer i skolens udearealer og aflaste presset på de eksisterende rammer.

Arbejdet med at skaffe fondsmidler er dog gået trægt.

»Fondene vurderer i stor udstrækning, at det her er en kommunal anlægsopgave. Derfor er der også en forventning om, at kommunen i højere grad engagerer sig i projektet. Lige nu fungerer kommunens manglende stillingtagen og engagement som et benspænd,« siger Camilla Holmriis og Charlotte Madsen.

Bestyrelsen efterlyser derfor en samlet plan for skolens fremtid, hvor både bygninger, elevudvikling og udearealer tænkes sammen.

»Hvis der skal bygges til, giver det ikke nødvendigvis mening at gennemføre en stor omlægning af udearealerne nu,«

Da den nuværende skoleleder blev ansat for tre år siden, var det ifølge stillingsopslaget en bunden opgave for den nye leder, at Ebeltoft Skole i langt højere grad end tidligere skulle være forældrenes og børnenes foretrukne valg i skoledistriktet.

»Nu har forvaltningen fået det, den ønskede. Så er spørgsmålet, om man kan ønske sig den udvikling uden også at kigge på rammerne?« lyder det retorisk fra bestyrelsen.

Tager udfordringen alvorligt

På det seneste byrådsmøde stillede skolebestyrelsen spørgsmålet direkte til politikerne: Hvordan vil kommunen sikre tilstrækkelig kapacitet på Ebeltoft Skole senest i 2028?

Begge fløje i salen kom med en kommentar til sagen, dog uden at svare direkte på spørgsmålet.

»Vi kan se i de nyeste befolkningsprognoser, at elevtallet på Ebeltoft Skole forventes at stige markant de kommende år. Tidligere prognoser har vist sig at ramme forkert, så vi skal både bruge prognoserne og andre parametre. Jeg kan ikke love en konkret løsning her og nu, men jeg kan love, at vi tager kapacitetsudfordringen alvorligt og tager den med i de kommende budgetforhandlinger,« lød svaret fra Peter Ravn (S), der selv er lærer på skolen.

Konservative Vibe Bregendal Noordeloos pegede på, at Ebeltoft har ændret sig markant de senere år og tiltrækker nye børnefamilier. Derfor er det vigtigt, at folkeskolen kan følge med udviklingen, lød budskabet.

»Hvis vi ikke kan imødekomme interessen for at bosætte sig her i byen og tilbyde en god skole, så kan udviklingen hurtigt stoppe og gå den anden vej igen. Det er vores, politikernes, ansvar at finde en løsning, og vi vil fra de konservative arbejde hårdt for, at sagen bliver prioriteret.«

For skoleleder Lene Brejnegaard er tiden en afgørende faktor.

»Hvis der hvert år går to klasser ud og starter tre nye, så slipper pladsen naturligt op. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at finde en løsning nu, men jeg har selvfølgelig også et ønske om, at politikerne sætter det lange lys på, så det bliver en langtidsholdbar og bæredygtig løsning i fremtiden,« siger hun.