Laura og Lærke har sagt farvel til tre år med fællesskab og forvandling på overskueligt gymnasium

Tre år er gået, siden tvillingerne Laura og Lærke Kristensen Jensen fra Ebeltoft trådte ind ad døren som nye elever på Syddjurs Gymnasium.

Nu er studenterhuen sat, og gymnasiets gange ligger bag dem.

Fremtiden venter – åben, ukendt og fuld af muligheder.

Usikre begyndelser

For tre år siden mødte Laura og Lærke sammen med deres kammerater usikre op på Syddjurs Gymnasium.

De var lige kommet ud af folkeskolen og havde hver især været et år på efterskole – Laura og Lærke på hver sin.

Overgangen til gymnasiet var mærkbar.

Nye kammerater, nye lærere og et miljø, hvor der fra første dag blev gjort klart, at nu var det alvor, og at det handlede om at følge med i timerne og få afleveringerne lavet.

De nye starter med at opføre sig som en sæk lopper, men langsomt finder de modet og tager farve af hinanden og miljøet.

Laura og Lærke og deres kammerater vil om nogle år se tilbage på studentertiden som relativt sorgløse år, hvor de udviklede sig personligt og mødte unge, der blev deres nære venner – måske for livet.

Midt i glædesrusen er det derfor forståeligt, at tårerne også har fået frit løb. »Sorrig og glæde de vandre tilhobe,« som digteren skrev.

Intet over fællesskabet

Fællesskabet har været centralt for Laura og Lærke.

Benny Andersen har sagt det så smukt: »Noget om at høre til et sted, og nogen at høre sammen med.«

For Laura og Lærke har Syddjurs Gymnasium netop været et sted at høre til, og klassen nogen at høre sammen med.

»Vi overvejede aldrig andre muligheder end Syddjurs Gymnasium,« siger Lærke.

Modsat flere af deres kammerater, der kigger mod gymnasierne i Aarhus. I de senere år – især efter navneskiftet fra Rønde til Syddjurs Gymnasium – er flere unge fra Syddjurs imidlertid begyndt at have det traditionsrige gymnasium i Rønde som førstevalg.

Tvillingerne fremhæver især skolens størrelse og det tætte fællesskab som afgørende for deres valg.

»Det er et mindre gymnasium, hvor alle kender alle. Det har gjort det nemmere at få venner og skabe et godt sammenhold i klassen og med de andre klasser på årgangen,« siger Laura.

Lærke fremhæver, at skolens størrelse på omkring 360 elever, herunder en stor kostafdeling, gør, at der ikke er et udtalt hierarki, som 1., 2. og 3.g skal indrette sig efter.

Gode lærere og nye erfaringer

Gennem de tre år har lærerne spillet en central rolle for deres trivsel.

»Vi har haft virkelig gode lærere, der har kunnet rumme alle elever og givet os mulighed for selvbestemmelse. Det har betydet meget, at vi har kunnet grine sammen, få en krammer og have hyggelige samtaler med dem,« siger Laura.

Blandt deres favoritfag nævner de matematik og idræt på B-niveau.

»Matematik har været spændende, og idræt har givet et godt afbræk i hverdagen. Det har været rart at have fag, hvor man både kan udfordre sig selv og være aktiv,« siger Lærke.

Begge spiller håndbold på seniorniveau i Ebeltoft IF, hvor de har fået deres håndboldopdragelse. For dem har sporten været en vigtig del af hverdagen ved siden af gymnasiet.

Fremtiden er endnu ikke fastlagt, men begge har allerede fundet arbejde i lokalområdet.

Laura har fået job hos den udkørende hjemmepleje i Syddjurs Kommune med base i Ebeltoft, hvor hun skal hjælpe borgere i deres eget hjem. Lærke skal arbejde som vikar på et bosted og støtte beboere i hverdagen.

»Vi er ikke helt afklarede endnu om fremtiden, men vi vil gerne arbejde med mennesker. Jeg overvejer at læse til sygeplejerske,« fortæller Laura.

Nye veje i en usikker verden

Nu venter to-tre uger med vognture til samtlige i klassen, fester og gensyn, før der bliver tid til restitution, ferie og samling af tankerne.

Inden de træffer en endelig beslutning om studievalg, vil de begge samle erfaring og prøve kræfter med forskellige opgaver.

De ser frem til at tjene penge og få indblik i hverdagen på arbejdsmarkedet, inden de senere rejser ud for at opleve verden og se den med deres egne øjne.

Godmorgen ny hverdag

»Intet varer evigt snart er sommeren forbi. Med den forsvinder praktisk talt alt hva’ du ka’ li’. Intet under du går rundt & er så underlig indeni,« synger CV Jørgensen i outroen til en for længst glemt ungdomsfilm fra 1970’erne, men tonen og følelsen så mange år senere vil Laura, Lærke og deres kammerater kunne nikke genkendende til.

Til august, når gymnasiet igen åbner sine porte, føler tvillingerne sig sikre på, at de vil få abstinenser over ikke at skulle tidligt op, pakke tasken og huske computeren, fordi gymnasiet kalder, og kammeraterne venter på trappen.

Nu er det slut med at mødes til frokost i kantinen og spontane aftaler om fester.

»Vi vil begge gøre en indsats for at holde kontakten ved lige, men det er mærkeligt og lidt vemodigt, at vi ikke længere skal ses til frokost på gymnasiet, gå sammen en tur ned i byen eller lige aftale spontant, at i aften fester vi hos en af kammeraterne og kører sammen til Aarhus og er sammen til ud på de små timer, før vi tager natbusserne hjem,« siger Laura.

Foran dem ligger sommeren, arbejdet og de valg, der endnu ikke er truffet.

Bag dem ligger tre år på Syddjurs Gymnasium, hvor hverdagen satte sine spor – de vil huske hvert eneste mikroskopiske minut – og hvor fællesskabet blev en del af det, de tager med sig videre.