Fortsæt til indhold

DR lægger dokumentar i graven: Aarhus-firma konkurs – to gange

Produktionsselskab Deluca kommer ikke til at færdiggøre dokumentaren ’Danser med djævlen’.

Samfund

DR går ikke videre med dokumentarprojektet ’Danser med djævlen’, som det aarhusianske produktionsselskab Deluca arbejdede på, efter at selskabet er gået konkurs for anden gang under produktionen, skriver Mediawatch.

DR oplyser til mediet, at dokumentaren ikke er journalistisk færdig, og at der fortsat mangler redaktionelt arbejde, optagelser og redigering, som Deluca ikke længere kan udføre, fordi selskabet er opløst.

»Den udløsende faktor er produktionsselskabet Delucas konkurs ved årsskiftet. Det er anden gang under produktionen af denne dokumentar, at selskabet går konkurs. Det sker på et tidspunkt, hvor dokumentaren journalistisk set ikke er i mål,« siger Kasper Krogh, dokumentarchef i DR, til Mediawatch.

Ifølge Mediawatch har DR samtidig fået oplysninger, som har skærpet vurderingen af etiske udfordringer i produktionen, men public service-mediet vil ikke uddybe hvilke.

Projektet går tilbage til 2022, hvor DR bestilte serien, men undervejs blev både antal afsnit og længde ændret, og Deluca ApS gik konkurs i januar 2026, to år efter at det tidligere selskab Deluca Film gik konkurs i 2023.

Se video: