854 millioner til skolemad: Eleverne prøver statslig forsøgsordning med skolemad af

Kylling i karry med ris. Det er dagens ret denne tirsdag i Ebeltoft Skoles nye madordning, der kører parallelt med den vante kantine. De bestilte portioner står klar på rulleborde sammen med en stak tallerkener, vandglas og vand til hele klassen. Maddukse henter bordene ved køkkenet, og klokken 11.20 er der spisepause i klasserne.

De fleste elever har stadig madpakker med hjemmefra eller henter mad i kantinen, men flere og flere bestiller den varme mad. I 6b var der i starten kun to-tre elever, der bestilte, i dag er der seks-otte. I 4b med 26 elever er der i gennemsnit seks-syv.

Maden smager rigtig godt, fortæller Marta, 4b, og tilføjer:

»Det er virkelig dejligt at kunne bestille varm mad.«

På en skolemads-app kan man om onsdagen se næste uges menu, og eleverne kan så vælge hvilke dage, de ønsker at købe mad. Alle kan bestille, blot man har downloadet app’en.

National forsøgsordning

Med aftale om finansloven for 2025 blev der afsat samlet 854 millioner kroner til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028. På baggrund af ansøgninger er 191 skoler i Danmark blevet en del af ordningen, og de er udvalgt til at afprøve en skolemadsordning enten uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på 15 eller 25 kroner pr. måltid.

i Syddjurs er Ebeltoft Skole, Kolind Skole og Molsskolen kommet med i ordningen. Ebeltoft Skole er udvalgt til at tilbyde skolemad til mellemtrinnet og opkræve en forældrebetaling på 25 kroner pr. måltid, mens maden på både Kolind Skole og Molsskolen skal være gratis. I Kolind er det for indskolingen og på Molsskolen for mellemtrinnet.

Når forsøget er slut, skal evalueringen blandt andet undersøge effekten af skolemad på elevernes sundhed, læring og trivsel, gennemførslen af madordningen i praksis, samt betydningen af forældrebetaling.

Ordningen for skolerne i Syddjurs startede op fra den første skoledag i 2026.

Afdække hvad skolemaden kan

»Når vi som skole har en kantine, er det vores ansvar, at udvalget i kantinen er sundt og nærende. Derfor har vi også set deltagelsen i forsøgsordningen som en løftestang til at få vores kantine udviklet i den ønskede retning,« forklarer Lene Brejnegaard, leder på Ebeltoft Skole.

»Vi ønsker at kunne leve op til kommunens og skolens egen måltidspolitik, som har som målsætning, at maden er lavet fra bunden og med sunde og nærende råvarer. Den skal leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for mad til børn og unge, der skal vokse, og hvor maden samtidig har stor betydning for børnenes læring og trivsel.«

Lene Brejnegaard er overbevist om, at børn gerne vil spise sundt, hvis det er det, de får tilbudt. Og hvis det er vel tilberedt og ser lækker ud.

»Et andet resultat af madordningen kunne også være at gøre eleverne mere madmodige, det vil sige nysgerrige efter at smage anden mad end den velkendte,« tilføjer hun.

Et højere niveau

Tidligere kunne der udelukkende købes kold mad i kantinen som sandwich, boller og salat. Efter at skolen har modtaget 2,2 mio. kroner til forsøgsordningen, er der blevet ansat en kok, og så er køkkenet blevet trimmet, så det nu lever op til kravene for produktionskøkkener.

»Nu har vi fået mulighed for at løfte det til et andet niveau. Det vil vi gerne fortsætte med efter projektperioden,« forklarer Lene Brejnegaard.

Hun tilføjer, at selv om forsøget og skolens øvrige mad ikke må sammenblandes, er også kvaliteten i den nuværende kantine blevet højnet med ansættelsen af en kok. Der bruges for eksempel flere bælgfrugter og grønt, og resterne bliver anvendt.

Fordele og ulemper

Lene Brejnegaard ser både fordele og ulemper med madordningen. Det er godt, at eleverne lærer at spise god mad lavet af gode råvarer og bliver mere madmodige, siger hun. Hun mener også, at det kan skabe større trivsel og sammenhold i klasserne ved at spisepausen nu er blevet udvidet til 25 minutter, og at det hele tilsammen vil styrke læring.

I hendes øjne er ulemperne, at det kan give en skævvridning i klassen, hvis ikke alle kan få del i madordningen.

»Jeg ville selvfølgelig foretrække, at det var gratis. Men nu bliver det spændende at følge resultatet af evalueringen efter forsøgsperioden.«

Forlænget spisepause

I 6b er madpakkerne og skolemaden ved at være spist. Grace er en af dem, der har bestilt den varme mad i dag, og hun har kun ros tilovers for kyllingeretten. Både hun og Charlie fremhæver den forlængede spisepause, der med de 10 minutter ekstra nu er på 25 minutter.

»Det er rart, at vi alle sammen sidder og snakker,« siger hun.

»Det er blevet mere hyggeligt, og vi har bedre tid til at spise,« supplerer Charlie.

En hurtig håndsoprækning i klassen viser, at hele 18 elever ud af 23 mener, at de 25 kroner pr. måltid er for dyrt i længden.

»Det er ikke dyrt i forhold til kvaliteten,« indskyder Grace.

»Men det er måske lidt dyrt for nogle, der ikke er så rige, hvis man skulle have det hver dag,« forklarer Amelia.

I køkkenet er kok Signe Højgaard Pedersen i gang med at skære sødkartofler til morgendagens menu i tern. Hun fortæller, at de meste populære retter er dem med kylling.

Efter Fødevarestyrelsens anbefalinger er der hver uge fisk på menuen en gang, tre vegetardage og en dag med kød, det vil sige enten kylling eller svinekød.

»Noget af det bedste, der er sket«

Molsskolen er som nævnt blevet udvalgt i den nationale forsøgsordning til at tilbyde gratis skolemad for mellemtrinnet. I samarbejde med Molsværket, den nationale skolemadspulje og Syddjurs Kommunes pulje til skiolemad er det blevet udmøntet i to parallelle skolemadsordninger, der tilbyder gratis mad til alle elever.

Dels spiser alle elever én dag om ugen et gratis måltid mad i Molsværket, hvor to venskabsklasser spiser sammen på tværs af årgange. Med støtten fra den nationale forsøgsordning får eleverne på mellemtrinnet nu serveret et gratis måltid mad hver dag.

»Vi er meget glade for begge ordninger. For mig at se, er det noget af det bedste der er sket indenfor skoleverdenen i de sendste ti år,« siger distriktsleder Claus Peter Olesen og fremhæver blandt andet den sundhedsfremmende effekt, at eleverne spiser mad, de ellers ikke ville spise, og at måltidet skaber fællesskab, fordi eleverne spiser sammen på tværs af klasser.

Det er Molsværket med en kok, en ernæringsekspert og to hjælpere i køkkenet, der tilbereder maden, og alle eleverne spiser i Molsværket på forskudte tidspunkter.

Ifølge Claus Peter Olesen er eleverne glade for maden. Den største udfordring er faktisk de forældre, der er skeptiske i forhold til de retter, der serveres.

»Men lad alligevel være med at give dem madpakker med,« opfordrer han og tilføjer, at der er mulighed for både salatbar og rugbrød, hvis det kniber. Han understreger, at langt de fleste forældre bakker op.

Gode resultater allerede

Syddjurs Kommune har i øvrigt allerede gode erfaringer med egne madprojekter. Fem skoler har fået tilskud fra den kommunale pulje til dette års skolemad, som blev etableret efter positive resultater fra tidligere forsøgsordninger på Rosmus, Mørke og Thorsager Skole. Det er Rosmus Skole, Marienhoffskolen, Pindstrupskolen, Molsskolen og Kolind Skole.