Ti dagplejere i Favrskov Kommune er blevet både sundere og slankere efter et halvt år med motion og kost-omlægning. Sundhedskonsulent Marlene Gundersen har budt de ti dagplejere på bla. cirkeltræning, spinning, løb, Tai Chi og sund madlavning. Bortset fra én har alle tabt sig – nogle op til 10-11 kg – og deres BMI og fedtprocent er også faldet. – I deres dagligdag betyder det, at de føler sig mere tilfredse med sig selv og har mere energi. Og så håber jeg da også, at de i deres erhverv – hvor de bruger kroppen en del – på sigt får færre skader, siger Marlene Gundersen til DR.