En 22-årig mand måtte i går eftermiddag køres til behandling på Regionshospitalet Randers efter et færdselsuheld på Bøsbrovej i Randers. Uheldet skete, da den 22-årige på cykel kørte fra Tebbestrupvej og ud på Bøsbrovej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her påkørte han en knallert, ført af en 34-årige mand. Ved sammenstødet blev den 22-årige slynget mod vejen, men ifølge politiets døgnrapport slap han med lettere skader.