Der er gennem de seneste år været flere tiltag i kommunen for at reducere hjemløsheden. Kommunen har søgt og fået tilsagn om puljemidler, fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, til tre hjemløseprojekter. Der er samlet set tildelt ca. fem millioner kroner til projekterne – 1½ million er gået til projektet “midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse”, som skal få de unge ud i eget hjem hurtigst muligt
 
Projektet kører frem til 31. maj 2018. Projektets formål er at gennemføre ICM forløb (Individual Case Management – længerevarende bostøtte til hjælp med indflytning i egen bolig og komplekse problemstillinger) for unge hjemløse i midlertidige overgangsboliger. De midlertidige overgangsboliger skal afprøves som et konkret arbejdsredskab for kommunen til at etablere og fastholde kontakten og støtten til gruppen af særligt udsatte unge hjemløse borgere. Projektet er i opstartsfasen og den første unge beboer er netop flyttet i midlertidig bolig. I alt startes der op med tre-fire overgangsboliger og gennemføres 16-20 forløb i projektperioden. De unge tilhører den tungeste del af målgruppen. Når man kigger på fordelingen af alder for de hjemløse er de unge mellem 18-25 år i overvægt – i alt 33 af de 16-65-årige hjemløse er unge.
“Man ser en stigning blandt de unge, dels fordi kontanthjælpsloftet er faldet og dels fordi flere af de små boliger bliver renoveret og dermed dyrere. Der er simpelthen ikke boliger nok, som de unge kan betale for”, fortæller projektleder i hjemløseenheden, Anja Holt Christensen.
De unge bliver presset fra alle sider og nogle melder fra i den situation. Enten fordi de er psykisk sårbare, har et misbrug eller kan have svært  ved overgangen fra ung til voksen, siger hun.
Det er her kommunen træder ind og støtter op om de unge, så de kan få en hverdag og et liv til at fungere, som andre mennesker. Og første skridt er at de får et ordentligt sted at bo.
“Målet er at boligen er en overgangsperiode på seks måneder, hvor de unge skal lære at klare sig selv i en almindelig hverdag. Det kan være meget svært, da de også har meget anet at slås med. Men ved hjælp af bostøtter, som de er i kontakt med flere gange ugentlig, forsøger vi at gøre en indsats”, siger hun.
Sammen med bostøtten og de forskellige instanser i kommunen blandt andet jobcentret og den unges socialrådgiver, finder man i fællesskab frem til de løsningsmodeller, der vil kunne gælde for den unge. Måske har den unge rent faktisk flere ressourcer at gøre godt med end de selv ved og for deres vedkommende kan man hurtigt få dem videre ud i permanent bolig.
“Vortes ønske er at de unge helst skal kunne komme i permanent bolig med det samme. Men for nogle kan det bare ikke lade sig gøre. De bliver nødt til at få støtte i hverdagen, og blive hjulpet på rette vej, før de kan få permanent bolig. Og dels er boligsituationen også så dårlig i dag at det kan tage tid at fine den rette bolig til de unge”, siger Anja Holt Christensen.
 
Egnet bolig
Et hyrdebrev af 21. oktober 2015 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg til kommunen viser, at regeringen har fokus på vigtigheden af at kunne skaffe de nødvendige boliger, for at nedbringe antallet af hjemløse. Ministeren peger i brevet på, at det er kommunernes ansvar, at tilvejebringe nogle passende boliger, der modsvarer borgernes, herunder de hjemløses, behov. Kommunerne opfordres til at sikre sig aftaler om udlejning med boligorganisationerne samt en forstærket indsats mod udsættelser, da ca. 20 procent af de personer der udsættes af en bolig er i risiko for at forblive hjemløse.
“Derfor samarbejder vi også med almenboligforeninger og private for at finde de mest egnede boliger til de unge, og det har vi gjort med succes”, fortæller Anja Holt Christensen.
“Og lige nu har vi otte unge ude i egen bolig og det sidste år har vi faktisk kun fået et par klager, så det går utroligt godt med projektet”, siger hun.
Lige nu har kommunen otte lejligheder og man regner med at komme op på 10-12 i løbet af foråret.
“Vi har hele tiden fokus på at få de unge ud i permanent bolig, så de kan komme videre i livet. Vi ved jo godt alle sammen at en midlertidig bolig ikke giver den fornødne ro i de unges liv. Det gør kun en permanent bolig”, siger hun.
De unge får hjælp fra bostøtten, til at få klarhed over om de skal i uddannelse eller ud at have et job. Med det hjælper kommunen og denne hjælp stopper ikke selvom de fylder 25 år.
“Men det er ikke alle der har brig for hjælpen i længere perioder. Nogle har kun brug for hjælp et par måneder, så derfor er vi der for de der har brug for længere tid. Målet er at få dem godt på vej og så kigger vi ikke på alderen”, fortæller projektlederen.
 
Tværfagligt samarbejde
De forskellige afdelinger holder tre-fire gange om året netværksmøder med fagpersonale og borgeren for at orienterer og koordinerer med hinanden. På denne måde kan indsatsen tilrettelægges bedst mulig til gavn for de unge, der er i fare for at blive hjemløse igen, hvis de ikke får den rette hjælp.
Men når vi holder møder om de enkelte borgere sker det aldrig uden de selv er til stede”, siger Anja Holt Christensen.
Det tværfaglige arbejde sker indenfor kommunen og i de forskellige afdelinger. Det være sig jobcenter, socialforvaltningen på Laksetorvet, misbrugscentret etc.
“Der er ingen forventning om at borgeren skal gå i f.eks. behandling for misbrug. Men vi arbejder motiverende og hvis de ønsker det, støtter vi op og er behjælpelig med, at skabe kontakt. Vores erfaring siger os, at man skal tage én ting ad gangen. Og når de unge først har fået en permanent bolig, kommer der også styr på det andet. Så har de overskud til at tage hul på de andre problemer de måtte have”, pointerer hun.