Randers Byråds økonomiudvalg behandler i dag en sag om disponering af midler til blandt andet sikre skoleveje. Der er i alt afsat godt 2,4 millioner til formålet, men de godt 1,7 millioner er allerede disponeret. Der er derfor et restbeløb på 700.000 kroner, men desuden er der afsat rammebeløb på lige godt en million til anlæg af cykelstier. Forvaltningen har foreslået, at projekter, hvor hastighedsproblemer i nærheden af skoler får førsteprioritet Et enkelt trafiksaneringsprojekt foreslås gennemført i år. Det drejer sig om bygrænseheller i både den nordlige og sydlige ende af Tvede.