Trine og Anders kom med mad og drikke til bilister, der sad fast i sneen og trafikken i nat.

Af Jeppe Rafn, Lokalavisen Favrskov

Følg vores liveblog (på Din Avis Randers søsteravis) om uvejret HER.

”Til alle jer der sidder fast i dette trælse vejr! Min kæreste og jeg har mulighed for at komme ud med lidt drikkelse og noget at spise! Vi ved mange har siddet der i flere timer, fryser og er sultne, så vi har mulighed for at bidrage med noget hjælp nær Ødum afkørsel. Er der brug for dette så skriv så komme vi med det samme.”

Sådan skrev Trine Siem natten til torsdag klokken 01.40 i et opslag på Facebook Hadsten. Trine kommer fra Hadsten og er for nylig flyttet sammen med sin kæreste, Anders, i Trige.

»Hvis det var os selv, der sad fast derude, ville vi så ikke gerne have noget at spise og drikke,« spørger Trine, da Lokalavisen dagen derpå taler med hende.

Opslaget blev taget imod med kyshånd, og et kvarter senere var kæresteparret klar til at rykke ud for at hjælpe folk, der sad fast i sneen/trafikken på motorvejen.

»Vi havde 24 flasker vand, som vi tog med, og jeg gik i køleskabet og lavede 20 rugbrødsmadder med hamburgerryg. Og så fandt vi nogle energibarer, chokolade og slik. Det vi lige havde og kunne undvære,« fortæller Trine.

Måtte vende om

Parret prøvede som planlagt først at køre til Ødum-afkørslen, men kom til at sidde i kø, så de vendte om og kørte i stedet mod Søften-Hinnerup. Ved Trigevej kunne de komme helt frem til tunnelen under motorvejen, hvorfra de kravlede op på motorvejen med de mange vandflasker og en sportstaske fyldt med mad og snolder.

Vejen var fyldt med biler og lastbiler, og det så lidt rodet ud. Én bil holdt skævt i rabatten med en lastbil foran og bagved, fortæller parret.

»Folk var sultne og blev bare glade og sagde, vi havde reddet deres aften, da vi bankede på ruden hos dem, der ikke sov,« fortæller Trine Siem.

»Nogle sad med tæpper rundt om sig i deres slukkede biler, fordi de ikke havde strøm. Det havde det ikke særligt sjovt, og de var meget undrende over, hvad der foregik. De troede, vi vidste hvad der foregik, men vi havde jo bare hørt, at folk havde siddet i 12 timer, og derfor prøvede vi at hjælpe.«

Anders og Trine tænker, at de måske gik halvanden kilometer på motorvejen og hjalp omkring 20 biler på deres vej, inden forsyningerne var sluppet op, og de vendte om for at gå tilbage til deres bil.

»Vi mødte blandt andet en far, der sad med sit barn bagi bilen, og to damer, der blev rigtig glade for at se os. Der var både unge og ældre, det var meget forskelligt. Nogle ville bare gerne have lidt sødt til halsen.«

Folk ville betale

»Vi ærgrer os over, at vi ikke havde mere med, men vi kunne jo ikke slæbe mere. På tilbagevejen rullede folk vinduerne ned og sagde tusind tak for hjælpen. De ville betale og spurgte, hvad de skulle gi’, men de skulle selvfølgelig ikke give noget.«

Et par timere senere var Trine og Anders hjemme og kunne endelig krybe under dynerne ved 4-tiden i nat. De lå derfor og sov, da Lokalavisen ringede midt på formiddagen for at høre om nattens oplevelser.

»Vi havde en god mavefornemmelse bagefter, selvom det var klokken lort om natten.

En af dem, som Trine og Anders hjalp, har efterfølgende takket dem i en kommentar:

”Tak for sodavand og Daim – det hjalp på hovedpinen!”