I anledning af den internationale kvindedag 8. marts sælger Soroptimisterne i Randers, sløjfer for at støtte kampen mod handel med kvinder. Salget foregår på lørdag 12. marts om formiddagen i indgangspartiet hos Føtex i Dytmærsken
 
En del af salgets overskud, går til Reden International, der arbejder med udenlandske kvinder i prostitution, med særligt fokus på de kvinder der ufrivilligt har været ofre for menneskehandel.
Der arbejdes for at give kvinderne støtte og hjælp til en bedre fremtid.
Reden Internationals arbejde er ofte at yde akut hjælp, påvirke det politiske miljø og deltage aktivt i den offentlige debat om prostitution, kvindernes vilkår og menneskehandel.
Resten af overskuddet doneres til Reden Internationals afdelinger i København, Odense og Ålborg, hvor kvinder i misbrug og prostitution kan få sig en pause fra det hektiske miljø på gaden.
Reden er et gratis og anonymt tilbud hvor der tilbydes både rådgivning og vejledning ved socialrådgiver samtaler, gratis mad, støtte og omsorg samt mulighed for overnatning i akutte tilfælde.
Samtidig fungerer Reden ofte som bisidder i kvindernes kontakt til offentlige myndigheder, og som generel brobygger mellem kvinderne og det sociale system.
Reden arbejder for at forebygge, begrænse og afhjælpe de skader og følgevirkninger, som kvinderne pådrager sig ved at leve et liv med misbrug og prostitution.