Prins Henrik er en mand fyldt med overraskelser. Det kan ledelse og personale på Fregatten Jylland skrive under på i kølvandet på et uventet besøg af prinsgemalen. Det royale visit fandt ifølge Stiften.dk sted i går eftermiddag, da Krone 15 uden varsel drejede ind på fregattens parkeringsplads i Ebeltoft. Ud steg en glad og smilende Prins Henrik, der havde i sinde at aflægge Fregatten Jylland et privat besøg. Prins Henrik gæstede Fregatten Jylland i selskab med nære venner.