En lokalplan har omdannet Østervold i Randers fra ’handelsgade’ til ’strøggade’.

Dermed er der åbnet mulighed for, at Cafe Pitstop kan åbne en spillehal på den nederste del af Østervold selv om beboerne er imod.

De frygter blandt andet, at deres lejligheder bliver mindre værd.

I en indsigelse fra advokatfirmaet Lou fremgår det, at ejerne af lejlighederne i Carolinegården 1 ikke vil afvise en erstatningssag for værditab, hvis byrådet ender med at give dispensation til Cafe Pitstop på Østervold 40.