Vækket af letbanen: »Lyder som om, at de kører på sekskantede hjul«

’Bump’. ’Bump’. ’Bump’.

Sådan beskriver John Algren Jensen fra Mårslet den høje lyd, han i knap et halvt år har kunnet høre cirka hvert kvarter til halve time. For det er cirka med den frekvens, letbanen kører forbi hans hus i Mølleparken i det sydlige Aarhus.

Her flyttede han ind i sommer, hvorefter han hurtigt begyndte at undre sig over den høje lyd, der susede forbi fra tid til anden. Var det bare ham?

»Er det kun mig, der synes, letbanen larmer for meget ved Mølleparken pga. ujævne svejsninger(?)« spurgte han ud i den lokale facebook-gruppe i starten af det nye år.

Og det viste sig, at det ikke bare var ham.

»På Præstegårdsvej, lige over for Møllegården, lyder det som om, at de kører på sekskantede hjul,« skrev Poul Enevoldsen.

»Det har været et problem, siden letbanen kom på sporet, vi bor 75 m(eter) fra en sammensvejsning, og lyden er ret voldsomt, især når letbanen kører mod Aarhus med høj hastighed,« skrev en anden.

Og en tredje beskriver lyden som et højt »klonk« og beretter om at have gjort opmærksom på larmen to gange det seneste års tid.

Søvnbesvær

En af dem, der har kommenteret opslaget, er Poul Enevoldsen, som bor ovre på den anden side af letbane-sporet i forhold til John Algren Jensen, på Præstegårdsvej små 100 meter fra banen. Her han boet i 48 år, og ifølge ham skete der noget med støjniveauet til det værre, da Oddergrisen blev erstattet af letbane-togene.

»Når vi har gæster ude i haven, kommenterer de altid på det: ’Hold da op, I bor godt nok tæt på toget’,« siger han.

For ham er lydene dog primært noget, han lægger mærke til om sommeren, når han er udenfor hjemmets fire vægge. Han har med andre ord vænnet sig til lydene fra letbanen, fortæller han. Sådan har Poul Enevoldsens genbo Jonna Rothly det dog ikke:

»Der kommer sådan en tre-fire kraftige bump. Men jeg oplever det også som sådan en transformator-agtig lyd, der går ind i mit hus. Det er ikke altid, den er der, men den er der med jævne mellemrum. Og jeg kan godt have problemer med at falde i søvn om aftenen,« fortæller hun.

Hun har boet på Præstegårdsvej siden 1981 og fortæller, at hun til tider har overvejet at flytte. Ligesom Poul Enevoldsen deler hun den opfattelse, at støjen er blevet intensiveret, da letbanen erstattede Oddergrisen:

»Jeg synes, det er en falliterklæring, dét der er blevet lavet, og jeg håber, de tager sig sammen til at få det udbedret, fordi det kan da ikke være rigtigt, at man investerer så mange penge i noget, der larmer så meget,« siger Jonna Rothly, der bor få meter fra letbanesporene.

Men måske sker der også noget snart.

Vil undersøge ”klonk-lyden”

For en tredje person, Din Avis Aarhus har talt med, og som bor nær letbanen i Mårslet, men som ikke ønsker at optræde med navn i denne artikel, fortæller, at hun har orienteret letbanen to gange om larmen i løbet af det seneste års tid. Her blev første mail sendt i april sidste år og den seneste i december. I mail-korrespondencen med Aarhus Letbane, som avisen har set, fortæller hun bl.a., at støjgenerne startede efter julen 2022.

”Det var som om, støjproblemet blev bedre i løbet af sommeren. Måske blev det repareret, måske var det vejret? Men nu her den seneste måned har det igen været helt galt med klonk-lyden! Vi er tilbage der, hvor vi igen vågner om aftenen/tidlig morgen pga. lyden,” skriver hun til Aarhus Letbane i december 2023.

Her lyder svaret fra Aarhus Letbane:

”Tak for din henvendelse. Vi har registreret den og sender folk ud og undersøger sagen i løbet af 1. kvartal 2024.”

Dyrt at undersøge alting hele tiden

Til trods for at støj-problemerne nu bliver undersøgt, så er der stadig undren at spore tilbage hos John Algren Jensen, der lavede facebook-opslaget om larmen fra letbanen. For hvorfor er eventuelle problemer med for høje eller lave svejsninger ikke bare noget, der bliver undersøgt og fikset med det samme?

»De siger jo mere eller mindre bare, at det er sådan noget, de retter rutinemæssigt, og når det lige passer. Men det svarer jo til, at jeg kører rundt uden lydpot på min bil, og så siger, at det bliver rettet, når jeg lige får tid til det,« siger han.

Hos Aarhus Letbane lyder forklaringen, at man ud fra den støjkortlægning, man fik lavet sidste år, ikke har noteret sig, at området omkring letbane-stoppet i Mårslet skulle være særlig støjramt - i hvert fald ikke over de grænser, der er fastsat, således det har krævet handling her og nu. Derudover har man heller ikke fået nogle indberetninger fra førerne af togene, om at der skulle være nogle særlige problemer med skinnerne i området.

Men ifølge Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, er det dog alligevel plausibelt, at der kan være tale om slitage og nogle svejsninger på skinnerne, som skal kigges efter i sømmene, og som kan have en betydning i forhold til støj. Derudover ved man, at der er et sporskifte i nabolaget, som også kan spille ind i den larm, som naboerne til letbanen oplever - og som er en del af den vedligeholdelsesplan, man har for 2024.

»Vi ved ikke, om der er noget at fikse i forhold til svejsninger, men det kan der være. Vi ved dog, at sporskiftet, der er placeret kort efter stationen, inden man når til Mølleparken, er slidt og skal vedligeholdes, og det kan betyde noget for lyden, som er anderledes og måske også virker højere. Det erkender jeg. Men sporskiftet er ikke i stykker. For så havde vi været nødt til at fikse det med det samme, så vi kunne køre på det,« siger Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane.

»Derudover er det meget dyrt bare at sende nogen ud for at kigge på én ting, hvis vi ikke har en fornemmelse af, at der er noget galt. Og bare det planlagte arbejde med at lave sporgennemgang og lignende, det laver vi aldrig om vinteren, fordi det er for koldt, og der kan være is og sne, som der er nu, og der skal være visse temperaturer, for at vi kan svejse,« siger Michael Borre.

Letbane-direktøren fortæller, at man arbejder med to såkaldte indgrebsgrænser, hvor man kigger på, om det vedligehold, man skal lave, enten har betydning for sikkerheden eller komforten. Og her falder de problemer, der måtte være med skinnerne i og omkring Mårslet ifølge letbane-direktøren ind under sidstnævnte kategori - og derfor heller ikke noget, som man har rykket på med det samme.

»Men jeg erkender selvfølgelig, at det er træls, at der er støj. Og jeg synes jo stadigvæk, at man må skrive ind til os, og vi lover at gøre noget ved de ting, vi kan gøre noget ved, men vi kan ikke drøne ud og kigge på alting hele tiden. Det skal planlægges bedst muligt, så vi får lagt tingene ind i vores vedligeholdelsesplan,« siger Michael Borre.