Fortsæt til indhold

Pengekassen er snart tom: Åbner for at sende flere kommunale millioner til Aarhus Airport

Venstre anerkender nu for første gang, at det kan blive nødvendigt at sende flere penge til Aarhus Airport, efter at investorforhandlinger brød sammen.

Aarhus

De har nægtet at forholde sig til det i lang tid – og nogle af dem gør det fortsat.

Men nu tager ét af partierne bag de massive kommunale investeringer i Aarhus Airport gennem årene endelig bladet fra munden.

Det kan blive nødvendigt at kaste endnu en redningskrans i form af et stort millionbeløb fra kommunekassen til lufthavnen i Tirstrup, siger Venstre i Aarhus Byråd til Din Avis Aarhus.

Forleden kom det frem, at lufthavnens fremskredne forhandlinger med en potentiel investor er faldet til jorden. Således er tiden ved at løbe ud, for i fjerde kvartal i år er pengekassen officielt tom. Fyldes den ikke op på den ene eller anden måde, så kan driften ikke fortsætte.

Derfor har avisen forsøgt at spørge Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre, der i 2022 besluttede at overføre 180 mio. kr. til lufthavnen, om de aarhusianske borgere ikke snart har krav på at vide, om partierne vil gøre det igen. Kun Venstre er det lykkedes avisen at få svar fra.

»Først vil jeg sige, at jeg er rigtig ærgerlig og skuffet over, at vi står i den situation, at vi ikke lykkedes med at få en privat, international investor bundet op på projektet. Jeg har været underrettet undervejs, og vi har været tæt på. Det er SÅ brandærgerligt, men det får ikke mig og Venstre til at give op. Vi holder fast i, at vi skal søge videre efter en investor. Tiden er dog knap, det er vi bevidst om, og det skal vores omgivelser også vide,« siger partiets gruppeformand, Gert Bjerregaard.

Nyt lån

For Venstres vedkommende er der tre mulige scenarier, fortæller han. Og partiet krydser fortsat fingre for, at man formår at finde en investor inden årets udgang.

»Det andet scenarie er, at man må tilvejebringe flere penge via de tre ejerkommuner i form af et lån. Ellers er det tredje og ultimative, at vi må opgive lufthavnen. Det vil jeg være rigtig ked af, og jeg vil arbejde imod det med næb og kløer. Jeg vælger scenarie 1. Det skal vi fortsat gå målrettet efter.«

I har jo allerede et lån på 200 mio. kr. til lufthavnen hængende. Når man låner penge ud, er det vel med en forventning om at få pengene igen?

»Ja, derfor er det heller ikke min førsteprioritet. Vi skal finde en international aktør, der har viden om luftfart. Det var sådan en, vi var meget tæt på at lave en aftale med. Jeg hverken tror eller håber, at vi nogensinde når derhen, hvor vi må opgive lufthavnen. Det vil være absurd at ende der, når vi har tilført så mange penge. Opgiver vi, så er de penge jo afskrevet og tabt.«

Men kommunen er i en økonomisk presset situation, og der bliver sparet på kernevelfærden. Hvor længe kan I blive ved med at forsvare at bruge penge på en lufthavn?

»Jeg er meget bevidst om, at vi skal have fundet en holdbar løsning.«

Det sagde I også i 2022. Spørgsmålet er, om borgerne kan stole på det, hvis I siger det igen og sender nye penge?

»Jeg har skitseret de tre scenarier, jeg ser for mig, og min prioritering. Og så er min klare opfordring, at vi – både politikere og borgere – bruger lufthavnen, hver gang vi skal flyve. Mere kan jeg ikke tilføje.«

Borgmester Jacob Bundsgaard har afvist at stille op til interview om sagen, og det er ikke lykkedes avisen at komme igennem til De Konservative.

»En farce«

Hos Radikale Venstre kalder Metin Aydin det »superærgerligt«, at investorforhandlingerne er faldet til jorden, for han ser gerne, at lufthavnen kan stå på egne ben.

Men han tror ikke længere, at der kan findes en investor, inden pengekassen er tom.

»Det vidner processen indtil nu jo om. Vi er i udgangen af første kvartal, og den løber tør for penge i fjerde, så der er måske seks måneder at gøre godt med. Jeg forestiller mig ikke, at det er sandsynligt at finde en investor på den tid. Så nu må det være på tide, at vi politisk insisterer på, at der udarbejdes en troværdig forretningsplan, som er attraktiv for en investor. Jeg aner ikke, hvordan den skal se ud, men måske skal man ikke forsøge at konkurrere med Billund og Aalborg.«

Hvad får dig til at kalde forretningsplanen utroværdig? Lufthavnsformand Lars Dige Knudsen har jo sagt, at de potentielle investorer har syntes godt om forretningsplanen?

»Jeg vil lade fraværet af investorer tale sit eget sprog ...«

Så det tror du ikke på?

»Jeg har ikke set en troværdig forretningsplan. Hvis den var det, så ville jeg forvente, at nogen ville slå til. Det har ikke været tilfældet.«

Førhen var det meningen, at en investor skulle komme ind med 90-100 mio. kr., men nu er kapitalbehovet opjusteret til 120 mio. kr. Det finder Metin Aydin foruroligende.

»Det tyder jo på, at det går lidt for hurtigt med at brænde penge af, og at man ikke kan holde budgetterne.«

Også danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen er foruroliget.

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Jeg synes, det er ved at være en farce uden lige. Man lod forstå, at det var det nemmeste i verden at finde en investor og skabe en god forretning, men nu står vi her to år efter med en dårlig investeringscase og kan ingen perspektiver se i det.«

Han forventer inden længe at skulle forholde sig til et forslag fra de store partier om at sende flere penge.

»De har flertallet og gør sikkert som i 2022 og hiver en masse millioner op af hatten – sikkert fra Marselistunnel-projektet igen. Og det kommer jeg igen til at være imod, for jeg synes ikke, at det er den rigtige måde at bruge vores skattekroner på,« siger han, og Metin Aydin stemmer i.

»Ja, det kan de jo ”bare” gøre igen, og så kan vi andre – igen – stå og kritisere dem for dårlige dispositioner. Men jeg har tidligere hørt borgmesteren sige, at vi ikke igen skal til lommerne, så gør de det, står det i modsætning til, hvad han tidligere har sagt.«