Nationalparken lukker Mols Bjerge for al biltrafik fra 2024

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Forslag, ideer og kommentar til Nationalpark Mols Bjerges udviklingsplan 2024-30.

I 2009 var Mols Bjerge værd at bevare som landskab for eftertiden – et landskab med store kulturhistoriske værdier, som den danske befolkning skal have adgang til at opleve – eller som PH udtrykte det for ca. 100 år siden: ”Naturen – de danske landskaber - skal være til gavn og glæde for hele den danske befolkning”.

I 2009 blev det Nationalpark. Forinden havde A.P.Møller i 1970-erne overgivet store arealer ved Skovbjerg og Toggerbo til Naturstyrelsen med besked om, at det kunne være starten til Naturpark Mols Bjerge – flere arealer kunne tilføjes, så der opstod store sammenhængende arealer, som befolkningen kunne opleve.

Flere arealer blev tilkøbt, og Naturstyrelsen lagde planer om, hvordan arealerne skulle passes og plejes – græsses af kvæg i indhegninger og hvad deraf følger.

Lokalbefolkningen havde været vant til at færdes ad det lokale vejsystem i ”bjergene” – det bevarede man. Og hvor stier gik igennem indhegninger etablerede man låger ved indgange og udgange i indhegningerne, det blev etableret i løbet af 70-erne. Skovrider Elmkvist og P.V.Glob skabte og beskrev de første gulpletstier og formidlede dem til glæde for lokalbefolkningen og andre besøgende.

”Gulpletstierne” er kendt over hele landet med det fine koncept: Man parkerer bilen på en af de (på kort) anviste P-pladser, følger de gule pletter og får en god oplevelse af landskabet på ca. 1 times tid. Ruten fører tilbage til P-pladsen, hvor bilen står. Ingen gulpletstier krydser hinanden, så man ender ved en ”forkert” P-plads.

Nationalparken overtog således et veletableret koncept, der kunne udvikles ved omtanke.

I dag har vi fået lange vandreruter, der delvis genbruger de etablerede. Nogle gulpletruter er udvidet – så man kunne certificere dem (godkendelse til tilskud). Det har gjort, at ruter krydser hinanden – det gør det heller ikke bedre, at man nu også har etableret Kløverstier, så skilteparken nu er betydelig.

Kortene, Nationalparken udgiver, viser tydeligt, at stierne er mange, men også, at fejlmulighederne er mange.

MEN – det værste er, at ”Den Strategisk-fysiske udviklingsplan for Kerneområdet i Mols Bjerge” – som Kyst &Naturturismen, Nationalparken, Syddjurs Kommune og Visit Århus står bag, erklærer MOLS BJERGE for BILFRI ZONE fra 2024.

Hvad er meningen? Hvad er forklaringen – hvis der er nogen?

Nogle erklærer, at tilstrømningen til Mols Bjerge er for stor – Bjergene slides af biltrafikken - Der er ikke noget lokalbefolkningen, der færdes ofte i området, kan genkende.

Men der er klart, at Nationalparken har det som succeskriterium, at der kommer mange i Nationalparken. Men man har måske ikke forudset, at det var MOLS BJERGE, de kom efter. Når Nationalparken nu skulle være så stor, var det måske en ide at sprede de besøgende.

Ved Nationalparkens fødsel, var der nogle, der frygtede en tivolisering – man ville hellere, at man oplevede landskabet, som det var – i fred og ro – og så behøver man jo ikke gøre så meget end at bevare landskabernes kvaliteter og undgå alt for mange turister og turisters affald – Bla. derfor virker det nu helt malplaceret, at investere 12-14-18 mil. Kr. i Gateways, ankomstcentre og medfølgende ”turisthalløj” - læs selv i ”Længe leve bjergene”.

På Djursland har vi gode, velfungerende turiststeder:

Djurs Sommerland, Reepark, Skandinavisk Dyrepark, Kattegatcentret. – alle velplacereplaceret i forhold til landskabsværdier.

Mols har ikke brug for Mols Bjerge som et turiststed, selv om her er vand og attraktive kyststrækninger.

Vores turister i sommerhusene sætter netop pris på den frie adgang til forskellige landskaber og tilmed fine bademuligheder.

Kære Nationalpark Mols Bjerge: Det er tid at sadle om:

Sæt pris på det, der er. Det gør lokalbefolkningen

Lær Lokalhistorien rigtigt at kende – det er på høje tid – mange historier går tabt.

Måske kunne der skabes grobund for en Nationalpark, der også indeholder Tved sogn og Helgenæs - og husk, at det er kulturlandskaber, hvor der altid har boet mennesker – og det skal der fortsat – det er med til at give landskabet LIV.

Pas på det, der er – giv det, der er, kvalitet – det er ikke altid nødvendigt at finde på noget nyt – vækste.

Find en rimelig balance mellem bevare og benytte – og husk den lokale forankring.«