»Du afgør med din moral og anstændighed om Kulturhuset i Hornslet skal opføres, Ole Sønderskov Hansen«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tak, fordi du svarede på mit indlæg, Ole Sønderskov Hansen. Da jeg læste det, slog det mig, hvor lidt folk egentlig vidste om klimasituationen. Jeg fik i hvert fald det indtryk, at du mente, at bare man byggede klimabevidst, var alt godt.

Jeg kan ikke forstå, at det er MIG, der skal fortælle om det og jeg kan heller ikke rigtig forstå, hvordan vi kan høre om alle de katastrofer rundt om uden, at man forbinder det med sig selv. Derfor vil jeg lige bruge nogle få linjer der forklarer sammenhængen:

Vores planter og træer bruger CO2 som vi andre bruger ilt og pattedyr og træer har en evig byttehandel. Vegetationen kan klare 24 milliarder tons om året, som den veksler til ilt, men så er der al den anden CO2. Hele vores undergrund er fyldt med CO2.

Al den anden CO2 kommer altså fra vores undergrund. Indtil vi begyndte at grave efter materialer som olie og kalksten (til cement) var der ingen problemer. Men nu bliver alt muligt hentet op og forarbejdet med en forventning om, at vi køber det, der bliver lavet. Under forarbejdningen frigøres CO2 og man kan derfor sige, at en given mængde CO2 er forbundet med en given vare. Hvis der ikke var en forventning om, at varen kunne blive solgt, ville den ikke blive lavet.

Alle NYE ting har altså en CO2-regning. En liter mælk har en CO2-regning på 1 kilo, et halvt pund smør har en CO2-regning på over 4 kilo og en kjole måske 35 kg CO2 osv. Kort sagt, så ender alt som forbrug og det er uanset, om vi anlægger veje, brænder træ af til varme eller køber et eller andet.

Danmark er et stenrigt, højteknologisk land og vi er så ivrige efter at blive endnu rigere, at vi skubber alle andre hensyn til side. Hvis man vil bygge et nyt kulturhus, gør man det bare. Hvis man vil et smut til Thailand, gør man det bare. Hvis man vil have en ny bil, køber man den bare osv. Vi lever et super-de-luxe liv.

Vores forbrug lukker en masse CO2 ud. Al den CO2, vi køber med, når vi køber noget, spreder sig i atmosfæren. Den bliver fælleseje. Den blandes med al anden CO2 i atmosfæren, hvor den deltager i oversvømmelser, tørke, hungersnød og andre katastrofer og det bliver den ved med. Når den først er i atmosfæren, bliver den der. Der er 16.000 km til Bangkok og tilbage og hver liter flybrændstof udleder 3,15 kilo CO2. Hvert eneste gram forværrer klimasituationen. CO2-prisen for en tur til Thailand er meget høj.

Vores forbrug koster. I Danmark har vi 18 millioner tons til rådighed. Bruger vi mere betaler (foreløbig kun) andre prisen med oversvømmelser, tørke, hungersnød, orkaner og anden ondskab. Alt over 18 millioner tons er vores bidrag til klimakatastroferne. Vores samlede aktiviteter udleder sandsynligvis omkring 500 millioner tons. Prøv at kigge i dit klædeskab. I gennemsnit koster hvert stykke nyt tøj 17 kilo CO2. Næste gang du vil have noget nyt, så spørg først dig selv, om du virkelig har brug for det. Det kommer nemlig med en pris, som du er ansvarlig for. Du kan gøre rigtig meget for at begrænse dine egne udledninger og jeg skriver gerne et læserbrev, hvor jeg fortæller om mulighederne. Derudover har vi så også alle vores fælles ting, f.eks. et kulturhus, et havnebad eller noget helt tredje. Kære Ole Sønderskov Hansen, man kan IKKE bygge et klimaansvarligt kulturhus. I bedste fald vil det bidrage lidt mindre til ulykkerne end det ellers ville have gjort. Men vi står altså med nogle problemer ”lidt mindre” slet ikke kan løse.

Følg med i Vores vejr efter 18.30 nyhederne Det er en meget pålidelig kilde til at fortælle om konsekvenserne af al den CO2 der udledes i overskud. Se f.eks. udsendelsen fra den 26/5. I de sidste 100 år er havvandet steget 30 cm. I løbet af de næste 60 – 70 forsvinder alle badestrande over hele verden, lavtliggende områder vil blive oversvømmet og vores stormfloder vil blive betragteligt mere alvorlige. Det kan vi takke vores fælles forbrug for. Det gælder simpelthen om at begrænse vores udledninger så meget, som overhovedet muligt og det gælder om at forberede os på de nye tider, så de ikke kommer som et chok. Vi skal også fortælle om det til så mange, som muligt. Vi skal have vores CO2-udledninger så langt ned, som vi overhovedet kan og det kan ikke gå hurtigt nok.

Det er nemlig ikke gjort med vandstigninger. Vi er nærmest i særklasse i overforbrug. Bl.a. til de danske kraftværker fælder vi træer rundt om i verden 4 gange hurtigere, end de kan nå at vokse op igen og vi planter ikke nye træer. Vi køber også rask væk solceller uden at ane, om de gør os til klimasvin. Der er ingen mærkningsordning og nogle mærker lukker mere CO2 ud end de kan tjene ind igen. Lad være med at købe solceller, indtil du ved, hvad du har fået fat i. Alt det her og meget andet varmer atmosfæren op. Hvad gør man, hvis man bor et sted, hvor det efterhånden bliver så varmt, at man ikke kan holde ud at færdes udendørs og at vandet i søerne tørrer ud? Kvæget ligger allerede på marken, dødt af sult og tørst. Nogle steder har bønderne delt deres egne sparsomme rationer med deres husdyr uden, at det har hjulpet. Hvad gør man? – Man begynder at vandre. Det er allerede begyndt og i løbet af de næste 70 år forventes 2 milliarder mennesker at være på flugt fra sult.

EU-borgere bliver også klimaflygtninge. Hvis situationen fortsætter, som den allerede har været i gang i et par år i det sydlige Europa, begynder folk at flytte nordpå. Nogle steder har det næsten ikke regnet i 36 måneder.

Så, NEJ TAK til kulturhus og alt andet, vi godt kan leve uden. Der er så mange gode projekter, men vi har altså også allerede et voldsomt og meget skadeligt overforbrug og VI VED, at vores forbrug er med til at forværre situationen og at det somme tider betyder liv eller død for andre. Vi kan selvfølgelig godt sige, at vi er ligeglade med konsekvenserne. Ingen bebrejder os, hvis vi bygger det og ingen takker os, hvis vi lader være. Vi har ikke andet end vores moral og anstændighed til at stoppe den slags.«