Kære uansvarlige voksne - er I villige til at sende klimaregningen videre til børneværelserne?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvor gamle er dine børnebørn om 25 år? - eller du selv og dine børn?

Hvilke forhold skal de leve under?

Sidste år blev det spået, at 2023 ville give os den varmeste sommer nogen sinde i Danmark og nu vurderes det, at næste års sommer bliver endnu varmere.

Langt de fleste af os er meget enige om, at vi skal ”gøre noget” ved klimaet, men det bliver alligevel ikke rigtig til så meget. Nu har vi imidlertid chancen for et gennembrud. Et vendepunkt, hvor vi viser, at vi mener det alvorligt, at vi VIL gøre noget for os selv, vores børn og børnebørn.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er den CO2, vi lukker ud, som giver os alle problemerne og den eneste løsning, der findes er at lukke mindre CO2 ud eller, som Jesper Theilgaard for nylig sagde i et interview i Politiken:

”… det allervigtigste at holde sig for øje er, at hver eneste decimal af en grad, vi kan nedbringe temperaturstigningen, vil redde mennesker et sted på kloden fra en dødelig hedebølge, oversvømmelse eller tørke. Så hvert ton, vi undlader at sende ud i atmosfærens drivhus, gør en forskel.”

Har du tænkt over, at, hvis vi opgiver kulturhuset i Hornslet, vil det være FØRSTE GANG, at vi, som borgere I Danmark, rent faktisk GØR NOGET kollektivt for at undgå at skade klimaet? Det er et klart NEJ til den politisk betingede ødelæggende vækst og et klart JA til en fremtid, også vores børn og børnebørn kan leve i.

Hvad skal vi så gøre med alle de rare penge, som nu bliver ledige? Ja, tænk en gang. Ikke alene lader vi være med at lukke endnu flere tons CO2 ud i atmosfæren, vi har pludselig også 25 millioner kr uden adresse på! Der kan uden tvivl findes mange gode CO2-frie projekter. Hvad med f.eks. at bruge dem til at styrke hele børneområdet?

Det her er kun begyndelsen. Vi må lære at se kritisk på alle byggerier. Inden for det offentlige har vi den fordel, at vi kollektivt oplever at gøre noget ved vores klimaangst. Inden projekter skal godkendes, skal der stilles et meget enkelt spørgsmål: ”kan vi leve uden? Hvis svaret er ”ja”, uanset om det er besværligt, giver afsavn eller ødelægger en drøm, må konsekvensen være, at vi IKKE bygger. Som kommune bliver der pludselig penge fri og vi skal bruge de penge til at skabe et gladere, tryggere og mere udviklende, socialt liv.

Opgiver vi væksttanken, skaber vi samtidig rum for et liv med andre værdier end et højere og højere forbrug. Lad os sammen inspirere borgere i alle landets kommuner til at følge vores eksempel.«