Hjem, kære hjem - hvad er det egentlig?
Line Nilsson Ravn, sognepræst i Skovby har skrevet denne uges klumme.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Min familie og jeg er flyttet denne sommer, og vi har derfor brugt sommerferien på at gøre det nye og noget mindre hus til et hjem. Men hvad er det egentlig, et hjem?
På dansk behøver hjem ikke et forholdsord. Hvor man for eksempel går på arbejde, i Brugsen, eller til fodbold, går man blot hjem. Men hjem er ikke kun et sted. Hjem kan også være en følelse, en relation, en oplevelse af tryghed og samhørighed. Jeg føler mig derfor hjemme med min mand og mine børn, upåagtet af om vi er på vores adresse, eller om vi er på farten.
Jeg siger stadig, at jeg skal hjem til min mor, og i modsætning til mange andre, ja, så har jeg det på samme måde med mine svigerforældre – det er også hjem. Jeg føler mig hjemme bag rettet i min blå Skoda Citygo og i kirken, men aldrig i tandlægestolen og heller ikke i fitnesscenteret.
Jeg føler mig hjemme bag rettet i min blå Skoda Citygo og i kirken, men aldrig i tandlægestolen og heller ikke i fitnesscenteretLine Nilsson Ravn, sognepræst i Skovby
Det at være hjemme er således også og måske ikke mindst en måde at være i verden på, og derfor kan man være fuld af hjemve i sin egen stue, ligesom man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden, som præst og forfatter Hanne Jul Jakobsen formulerer det så klogt og tankevækkende i bogen ’Hjemmerørt’.
Kristendommens fødselsfortælling om Gud, der besluttede at dele jorden med os som sit hjem ved at lade sin Søn føde ind i en verden, er vores rammefortælling om hjemmet. Dengang såvel som nu havde verden potentiale til at blive bedre, og alligevel bandt Gud sig til os, for at vi skulle have hjemme hos Ham.
Derfor upåagtet af hvordan livet former sig for os, upåagtet af hvor i verden vi befinder os, og hvad vi har på hjerte eller på samvittigheden – om vi har en adresse, en indkomst, eller en hånd at holde i, så bliver vi fortalt, at det første, der er at sige om enhver af os, er, at vi har hjemme hos Gud. Blandt andet derfor går vi til gudstjeneste, for at mødes på kryds og på tværs og på trods med hvert vores for at finde hjem. Ikke hjem til Skovby eller Stjær, til Fyn, hjem til Fasanvænget eller til Harehøjen.
Nej, hjem som i at finde sig hjemme i sit liv. Hjem som at finde sig hjemme i den historie, man er en del af, med de mennesker og omstændigheder man kom ud for. Hjem som at finde sig hjemme i det menneske, man er blevet med alt det vidunderlige og alt det skrammel, man har med sig i rygsækken.
Sommerferien er forbi, de mange kasser er pakket ud, tingene har fundet deres plads i det lille gule hus, såvel som jeg selv og familien har det. Det er blevet hjem, kære hjem.