Solen er så rød, mor!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Solopgang og solnedgang går rent ind.

Hvem elsker ikke at opleve solopgang og solnedgang her ved jævndøgnstid? Solen står først op ved halvsyvtiden og allerede ned ved ottetiden, så når vejret er godt, får vi det ene magiske skue efter det andet – og det gør godt helt ind i krop og sjæl.

Hvad er det, der sker? Måske er det skønheden. Måske er det følelsen af ro. Måske er det, fordi overgangen mellem dag og nat og nat og dag minder os om forbundetheden med naturen selv? Måske er det længslen efter fordybelse?

Det er den ny begyndelse og den håbefulde afslutning. Midt i travlheden og usikkerheden giver naturen os et helle, som vi hviler i og nyder – og ofte deler på alverdens sociale medier til glæde for både os selv og andre.

Gennem de senere år er læger kloden rundt begyndt at ’ordinere’ både bevægelse og natur til mennesker med angst, bekymring og stress. Pilgrimsbevægelsen vokser, fordi det er meningsfuldt at bevæge sig med langsomhed, enkelhed, frihed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed.

De syv begreber kaldes også de syv pilgrimsnøgler, som bliver forstærket af og i naturen. Man kan foretage en pilgrimsvandring både siddende, gående og stående, så kørestol og rollator udelukker ikke en pilgrimsfærd – gennem en labyrint til et smukt skue: en solnedgang gennem vinduet, på et billede eller ude under halvtaget.

Solopgang og solnedgang går rent ind.

Mange andre skønne oplevelser kan have samme virkning – fra at sidde med en forælder med et spædbarn i favnen, at møde et dyr, der kan betragtes og nusses eller smagen, duften og synet af nyplukkede frugter og bær, nybagt brød til fællessang, leg og dans.

Det er sanseligt, og det sanselige er levende og fuldt af både mening og håb. Indimellem er det som om, vi fuldstændig glemmer det grundlæggende, fælles menneskelige, så vores sanser bliver udsultede. Skærmenes tyranni er et eksempel, som påvirker hjernen og forhindrer nærvær. Den manglende madlavning på mange plejehjem og daginstitutioner, så sanserne ikke pirres og giver appetit. Listen er skræmmende lang.

Så er det godt, en smuk solopgang eller solnedgang kan give os håb, påmindelse om sansernes sult og et kærkomment helle.