Det er slet ikke Else Søjmarks skyld

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Vælgere i Grenaa og på Djursland, der kritisk har fulgt Else Søjmarks politiske liv er ikke overrasket over hendes tvivlsomme rolle i AKUT bil sagen.

Derimod er det mangel på respekt for vælgernes intelligens når formanden for Socialdemokraterne på Djursland Søren K. Lauridsen i et debatindlæg roser samme Søjmark.

Socialdemokraterne på Djursland valgte Else Søjmark som spidskandidat til Regionsrådet, vel vidende at hun er en politisk letvægter uden stor politisk pondus.

At valget af Else Søjmark til Regionsrådet har fået livstruende konsekvenser for hendes vælgere, kommer dog sikkert bag på de fleste socialdemokrater.

Men at formanden for Socialdemokraterne på Djursland forsvarer Else Søjmark, bør få store konsekvenser.

Måske ikke internt i Socialdemokratiet, men især for vælgerne på Djursland, der ved næste regionsvalg nøje bør vurdere om Socialdemokratiet endnu engang forsøger at sende en politisk letvægter til Regionsrådet.

Der er i øvrigt et voldsomt rend af Socialdemokrater på næsten alle betydende poster i Region Midtjylland.

Bent Hansen, nuværende formand for Grenaa Havn var tidligere Regionsformand i Midtjylland, hans datter Pernille Blach Hansen, der fluks sagde op som Regionsdirektør og flygtede, da ulykkerne hobede sig op, Anders Kühnau, nuværende Regionsformand og Else Søjmark, formand for regionens nære sundhed, har alle et kæmpestort ansvar for, at Region Midtjylland i dag har et tvivlsomt omdømme.

Regionerne er et levn fra Lars Løkke Rasmussens store kommunalreform fra 2007, hvor man etablerede 98 nye kommuner og 5 regioner, sidstnævnte der på papiret skulle erstatte de 13 historiske gamle amter.

Den helt afgørende konstruktionsfejl var Regionernes manglende ret til at udskrive egne skatter, som amterne tidligere kunne gøre. Man er derfor til enhver tid underlagt statens og regeringens finansiering af Regionernes direkte ansvarsområder.

Man skal ikke have læst mange organisations bøger før denne konstruktionen, vurderes yderst tvivlsomt og i praksis umulig.

De 5 Regionsråd har siden deres dannelse taget kritiske omkostnings tunge beslutninger, hvor hensynet til et sammenhængende dansk sundhedssystem, ofte ikke er blev tilgodeset.

Det værste eksempel herpå er Region Hovedstaden og Regions Sjælland enegang og valg af et enormt dyrt amerikanske IT Sundhedssystem, kaldet Sundhedsplatformen.

Det bør her nævnes, at den daværende Regionsformand for Hovedstaden, der førte an i beslutningerne herom, var Vibeke Storm Rasmussen, Socialdemokratiet, der ikke ønskede at samarbejde med jyske regioner om et fælles IT sundhedssystem for hele Danmark.

Fuldstændig vanvittig beslutning som den dag i dag stadig koster danske skatteydere dyrt.

Danmark er alt for lille til 3 organisatoriske offentlige ledelseslag, hvor det midterste, Regionerne reelt bare fungerer som Statens administrative forlængede arm.

Det er sindssygt dyrt og medfører bl.a. større velfærds- og sundhedsudfordringer, end nødvendige.

Den geografiske fordeling af vælgerne har herudover vist sig at betyde mere for Regionernes beslutninger, end hensynet til et sammenhængende Danmark.«