Farvel til gyldne kornmarker. Goddag til marker med sorte solceller

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Solceller på marker – er det et eventyr eller en katastrofe?

Solceller haler ind på vindmøller som hovedkilden til grøn energi. Men solcellerne fylder og forandrer landskabet og skaber lokale konflikter. I landsbyen Ålsrode på Djursland kalder de det en katastrofe. Vest for Holstebro i Vestjylland vil den lokale borgerforening brande sig på solcelleparken.

Så kan resten af kommunen sidde og klappe i deres små hænder og sige, at nu er de grønne

For tiden indgås der aftaler, der binder udtagningen af landbrugsjord til solcelleparker i op til 40 år. Prøv at se tilbage på, hvad der er sket af opfindelser indenfor energiforsyning i de seneste 40 år. Hvorfor skulle den udvikling ikke fortsætte i de næste 40 år, så vi om nogle år står med nogle forældede anlæg, og hvem skal så fjerne skrottet, hvis jordejeren eller energiselskabet er gået konkurs, og kommunen sætter kikkerten for det blinde øje.

Jeg forstår godt den landmand, som lader sig friste af de høje priser, han kan få for sin jord, hvis han sælger eller udlejer den til ét af de selskaber, der, med profit for øje, byder sig til, der udbetales op til 25.000 kr. pr ha pr år. Han varetager sine egne interesser og er ligeglad med de mennesker. der bliver berørt. Den opgave skal landenes styrelser tage sig af. Men i øjeblikket har de i Danmark taget kikkerten for det grønne øje.

Det handler om at vise omsorg for det danske landskab og sikre fornuft i måden, vi udvikler landet på. Fremtidens solcelleparker skal være ejet af de lokale beboere, ikke af kapitalfonde og industrilandmænd.

Når naboer får solcelleparker lige op ad hækken, vil det helt afgjort betyde, at ejendomsværdierne vil falde, og så er der den æstetiske del af det. Områder, som er naturskønne og har et stort fugleliv og dyreliv, vil blive meget berørt. Folk bor på landet for at have udsigten og kunne se ud over markerne og nyde naturen, og den forsvinder jo med sorte solcelleparker.

Jeg har en fornemmelse af, at det er et prestigeprojekt for Skanderborg byråd, som ønsker at man skal se Skanderborg som de gode og grønne.

Hvis kommunen mener noget med den grønne omstilling, så kommer det til at gøre ondt på mange mennesker i landdistrikterne.

Dengang vi og mange andre købte vores huse og små landbrug, var der marker og åbne vidder. Nu risikerer vi og mange andre at komme til at bo midt i en energighetto af sorte solcelleparker.

Invertere fra solceller kører 24-7 og altså også om natten. Støjen kan blive båret hen til vores huse med vinden, men det er værst, når det er vindstille, og når solen skinner meget og at inverterne arbejder mere for at omsætte jævnstrøm til vekselstrøm. I sommermånederne, hvor man jo opholder sig meget udenfor i naturen kan det blive så slemt, at man må gå indenfor for at slippe for støjen.

Invertere har blæsere og støjer derfor. Dog kommer der periodisk en hyletone fra inverterne, som kan være generende, hvis de står for tæt på opholdsrum.

Invertere, der omformer jævnstrøm til vekselstrøm, kan i mange tilfælde brumme som gamle radioer fra 1950’erne. Det er et spørgsmål om kvaliteten og prisen på de anvendte transformatorer.

Støjen kommer fra invertere, der omdanner jævnstrøm til 50 Hz vekselstrøm.

Solcelleparker går ud over naboernes ejendomsværdi, men hvor meget?

Et nyt, stort studie af næsten 100.000 ejendomshandler siden 2011 dokumenterer et gennemsnitsfald på 10,5 procent for nære naboer til solcelleanlæg – og at Taksationsmyndigheden i 3 ud af 4 tilfælde underkompenserer.

Der er mennesker, som bliver stavnsbundet til deres landejendomme eller huse, fordi kommunen vil anlægge en stor solcellepark på fire sider af dem.

Hvem vil bo i en energighetto?

Kæmpe solcelleparker vil fremtvinge affolkning af landdistrikterne og landsbyerne.

Nej tak til energighettoer.

Udover at den naturmæssige herlighedsværdi ved de åbne og vidtstrakte landbrugsarealer vil forsvinde med etableringen af en solcellepark, så vil omfattende solcelleparker med sine støj- og el-påvirkninger samt lys- refleksioner være til gene ikke bare for de nærmeste naboer, men for hele landdistriktet. Et solcelleanlæg af et stort format vil med stor sandsynlighed påvirke ikke bare de omkringliggende ejendommes salgsværdi negativt, men også hele den naturmæssige attraktion, så lokalområdet på sigt vil gå fra at være en naturoase til at være et socialt belastet udkantsområde truet af forfald og usælgelige huse. Det industrielle præg, som opstår, når produktionen af grøn energi klumpes sammen i små lokalområder, er så massivt, at det på sigt vil underminere selve fundamentet for området og udfordre områdets fællesskabsfølelse og sammenhængskraft.

De negative, miljømæssige og sociale konsekvenser, som opstår, når markedskræfterne og kommunen er bestemmende for placeringerne af solcelleanlæggene, vil således være et anslag mod ikke bare de nærmeste naboer, men hele lokalsamfundet. Så hvis Skanderborg kommune ønsker at følge sin egen vision om at styrke landsbymiljøerne og sammenholdet i landdistrikterne, så bør man genoverveje, om store solcelleparker ikke var mere hensigtsmæssigt placeret i områder, hvor det ikke får fatale konsekvenser for ellers velfungerende landdistrikter.

Kompensation til solcellenaboer vil være meget mindre end værditabet på boligen. Realkreditselskaber klapper kassen i: Husejere risikerer at blive fanget i et grønt stavnsbånd. Flere realkreditselskaber afviser at give lån til ejendomme på grund af vindmøller og solceller i nærheden, skriver Finans.dk.

Naboer til vindmøller og solceller får nej til boliglån, fordi realkreditselskaber fraråder at belåne husene.

Flere realkreditselskaber ønsker ikke at belåne huse, der ligger tæt på vindmøller eller solceller.

Hvis kommunen har magt, som de har agt, skal højskolesangbogen vist skrives om.