Kommunens borgere kommer til at betale dyrt for vand(d)vidsprojektet - kostbar kloakering en uundgåelig realitet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Nu tegner sig konturerne af idemagerne bag van(d)vidsprojektet. Der er:

· Den uprofessionelle chef for nationalparken, der undlader at inddrage de berørte og vildleder byrådet.

· Den folkevalgte, der slet ikke finder folkets synspunkter relevante.

· Den gevinstfokuserede og bestyrelsesposthungrende grundejerforeningsformand, der taler ned til de, der har andre værdier end han.

Det er konsekvenserne af denne gruppes personlige ambitioner, grundejerne i området, skal lægge hus til.

Projektet rummer som bekendt et ikke-hjemmehørende kunstnerisk rev på forsøgsstadium og et ikke-hjemmehørende rør ud i havet, hvorfra revet kan beskues.

Det ubebyggede strandareal, som nødvendigvis må være indgangen og færdselsåren til stranden og forlystelsen, er blot ca. 75 meter bred. Heraf udgør statens molestump ca. 31 meter. Resten er privatejede ubebyggede strandlodder på hver side af molegrunden på tilsammen ca. 44 meter (Afstanden er målt på arealinfo.dk, hvor også matr.nr. kan findes. Oplysningerne om ejerforhold kan herefter fremsøges på OIS.dk).

Hertil kommer en gøglerpark på pumpegrunden inde i landet med bålsteder, spiseplads, shelterpladser, brusebad, toiletter, underholdning og p-pladser til 15 biler og 2 busser. Dvs. en forventning om et konstant tryk på ca. 175 tilkørende besøgende plus et ukendt antal andre, der dagligt skal kunne tage ophold, overnatte og/eller bevæge sig rundt ad smalle grusveje i et sommerhusområde af tætteste pakning.

En ting er sikkert, naturen og områdets grundejere bliver ramt voldsomt af det arealtrange projekts konsekvenser, og derfor er der naturligvis heller ikke lokal opbakning til det. For uroen og presset fortaber sig jo ikke ved gøglerparkens skelpæle.

Projektet kommer tillige til at udgøre en vedvarende omkostning for kommunens borgere. Når idemagerne har opnået deres mål og er forduftet, kommer hverdagens realiteter og daglige drift, som ideriges fantasi og energi sjældent rækker til. Herunder det så meget desto mere presserende behov for kostbar kloakering.

Så selvfølgelig kan det ikke være byrådets ide for en betrængt kommune. Byrådet er blevet vildledt, som Karsten Kragh-Sperling og Erling Vestergaard præcist påpegede i denne debats indledning.

Lad os omsider få reetableret stranden og pumpegrunden, som det oprindeligt var planlagt. Så må de sidste rester fra en kold krig slettes af den barmhjertige natur selv.

Mere rummer arealet og naturen ikke, og har ikke gjort i mange år. Mere rummer nationalparken ikke. Den har allerede medført stridigheder i bjergene, som aldrig før.

Lad os nu få ro.«