Nej tak til biogasfabrik i Syddjurs
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Hvis landbruget skal leve op til de vedtagne danske og internationale klimaaftaler, fx Parisaftalen, Landbrugsaftalen fra oktober 2021, Klimaloven, EU’s Vandrammedirektiv, EU’s Biodiversitetsstrategi og holde sig inden for de planetære grænser, giver det ingen mening at opføre en stor biogasfabrik i Syddjurs Kommune.
Mon ikke Niras og PlanEnergi, som begge er Syddjurs Kommunes rådgivere ud i biogasspørgsmål, kan bekræfte dette - hvis de altså bliver spurgt, og svarer uden at blande kommercielle interesser sammen med svaret?
Danmarks Naturfredningsforening og otte andre større grønne organisationer har i en ny rapport beregnet, hvad de samlede danske klimaforpligtelser betyder for omlægningen af landbruget.
For at være klimaneutral indebærer det eksempelvis, at kvægbruget årligt reduceres til ca. 610.000 kvæg, heraf 160.000 malkekøer, og produktionen af slagtesvin skal kun være på ca. 1,3 mio. dyr årligt i 2040.
Sagt på en anden måde så skal antallet af kvæg reduceres med ca. 75%, og slagtesvin skal reduceres med ca. 95% i forhold til den nuværende produktion.
Det siger sig selv, at produktionen af gylle og møg vil blive reduceret tilsvarende, altså hvis Danmarks klimaaftaler skal holdes, og på den måde de grønne organisationer har beregnet dette. Allerede i 2030 vil der næppe være 800.000 tons biomasse til rådighed for Brdr. Thorsen og Kosangas biogasanlæg, som det er planlagt til at skulle modtage.
Hertil kommer, at alle dyr ifølge rapporten skal holdes ude i det fri, eller i stalde hvor der til enhver tid er adgang til udearealer af hensyn til dyrevelfærd, hvor det er begrænset, hvor meget afføring fra dyrene der kan opsamles til biogas.
Én af de planetære grænser drejer sig om, at udledning af kvælstof og fosfor ikke må blive for stort. Den grundliggende årsag til at de indre danske farvande lider af iltsvind, er ifølge alle eksperter bl.a. den alt for store udledning af næringsstoffer fra landbruget. Næringsstoffer, som stammer fra møg og gylle herunder afgasset gylle og kunstgødning, der bliver sprøjtet ud over markerne i større mængder, end planterne kan nå at optage næringsstofferne. Således bliver en stor del ført ud i havet med regnvand og vandløb.
Behovet for en løsning på dette problem er akut, og løsningen er stoppe dræningen og udtage/omlægge en bræmme på op til ca. 500 meter langs kysten og omkring søer og ådale. Men også særlige landskaber som Kolind Sund bør udtages, så den største sø i Jylland kan genskabes.
Når disse områder formentlig bliver udtaget/omlagt på Djursland inden for en overskuelig fremtid, vil der være mindre biomasse til rådighed til Brdr. Thorsen og Kosangas’ planlagte biogasanlæg.
Det er uetisk at anvende afgrøder til at producere energi, hvis afgrøderne i stedet kan anvendes til fødevarer og foderstoffer.
Energiafgrøderne til biogasproduktion har været vurderet med livscyklusanalyser mange gange, og der er en udbredt erkendelse af, at disse fører til nettoudledning af relativt store mængder drivhusgasser, da dyrkning af energiafgrøder fortrænger en fødevareproduktion, der så skal foregå et andet sted.
Derfor må det imødeses, at Brdr. Thorsen og Kosangas i fremtiden ikke kan regne med at anvende energiafgrøder, såsom majs, roer, korn, græs, kløvergræs til biogasproduktion, som det planlagte biogasanlæg forudsætter.
En anden af de 9 planetære grænser drejer sig om, at det globale skovdække ikke må reduceres for meget.
Landbruget kan bidrage til at modvirke reduktionen af det globale skovdække, ved at genplante de ca. 8.000 kvadratkilometer regnskov, som de har fået ryddet, for at der kan dyrkes 1,7 mio. tons soja. Årligt importerer landbruget årligt 1,7 mio. tons soja, hovedsagelig fra Sydamerika, og sojaen indgår fortrinsvis i foderet til svin og kvæg, som producerer lort og gylle til biogasanlæg.
Erfaringsmæssigt optager én kvadratkilometer regnskov 25.400 tons kulstof i rødder, blade og ved. Det vil sige, at 8.000 kvadratkilometer regnskov har optaget 745.066.667 tons CO2. Så hvis man sætter prisen for at genetablere regnskov til fx 1.500 kr. pr. ton CO2, kan det beregnes, at det vil koste landbruget godt 1.117 milliarder at genetablere 8.000 kvadratkilometer regnskov.
Hertil kommer at 8.000 kvadratkilometer regnskov kan opsuge væsentlig mere CO2 fra atmosfæren end sojamarker.
Hvis ikke forureneren skal betale – hvem skal så?
Fakta er, at gyllebaserede biogasanlæg er temmelig miljø- og klimaskadelige, specielt når man regner alle landbrugets skadevirkninger med. Det vil Syddjurs Kommune kunne forvisse sig om ved selv at udarbejde eller få Brdr. Thorsen og Kosangas til at udarbejde en livscyklusanalyse af det planlagte biogasanlæg, som regner alle landbrugets skadevirkninger med.«