»Problemerne skal ikke styre vores liv, og vi skal ikke tro på alle dem, der ser så sort på tingene«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En mand sidder på et værtshus midt i februar og siger: »Skål og godt nytår!«. Han bliver ved med at sige »skål og godt nytår« og til sidst bliver det for meget for bartenderen, som irriteret udbryder: »Nu må du stoppe med det der ”godt nytår”. Vi er altså midt i februar!«

Og manden svarer: »Det var ikke så godt, så får jeg en skideballe, når jeg kommer hjem.«

Manden var tydeligvis ude af trit med tiden.

Ved nytår bliver vi jo for alvor mindet om, at tiden går, og vi gør måske status og ser tilbage på året der gik, og vi har vel også nogle forventninger til det nye år 2024.

Vi kender det ikke endnu. Selvom vi prøver at se ud i fremtiden og har drømme og forhåbninger og lægger planer, og verdens kloge hoveder kommer med hver deres bud – så ved vi dybest set ingenting.

Det passer stadig, som Storm P engang sagde – at »Det er svært at spå – især om fremtiden«.

Der forhindrer jo dog ikke alverdens ”profeter” i at komme med deres bud – og som regel er det jo et sort og dystert billede, der tegnes af fremtiden.

I min barn- og ungdom i 60’erne og 70’erne var frygten for en altødelæggende atomkrig det, vi blev bombarderet med igen og igen. I skolen sad vi i mørklagte kælderlokaler og fik fremvist sort-hvide spolefilm om følgerne af en atomkrig – film, der kunne fjerne ethvert håb for fremtiden, og var det ikke atomkrig, så var der jo det såkaldte ozonlag, der blev tyndere og tyndere, blandt andet på grund af vores brug af spraydåser.

Ozonlagets nedbrydelse ville betyde, at vi alle af solens stråler med tiden ville blive stegt som en anden grillkylling.

Så dommedag var nær.

I dag har dommedagsprofeterne andre temaer. Nu er det klimaet, der er i fokus, og selvfølgelig skal vi opføre os ordentligt og forsvarligt, men debatten er undertiden helt ude af proposition, og det er trist, når man oplever - især børn og unge - for hvem frygt for fremtiden præger hele deres tilværelse, og for nogle unge er frygten så stor, at de ikke ønsker at få børn.

Når jeg er sammen med konfirmanderne, og vi diskuterer de her ting, så plejer jeg at citere den gamle gavflab Kim Larsen, der jo i sangen ”Susan Himmelblå” fra filmen ”Midt om natten” blandt andet synger:

Hvis nogen siger det hele går ad helvede til

så tro dem ikke

det har altid været sådan og det bli´r det nok ved med

tror du ikke?

Men lov mig at du aldrig bli´r træt

af livet en skønne dag

for du er Susan Himmelblå

og det er dit fra nu af

Åh Susan…

Sådan synger Kim Larsen i filmen for købmandens dejlige datter, Susan, som han er blevet temmelig lun på. Men oprindelig har Kim Larsen skrevet sangen som en konfirmationssang til en pige, han kendte.

Og jeg synes det er en god sang. Hvis nogen siger det hele går ad helvede til, så tro dem ikke! Sådan har folk nemlig altid sagt, og det bliver de nok også ved med, tror I ikke?

Problemerne skal ikke styre vores liv, og vi skal ikke tro på alle dem, der ser så sort på tingene.

Kim Larsens ord er gode at tage med ind i det nye år – sammen med englenes ord julenat til hyrderne: «Frygt ikke, se jeg forkynder jeg en stor glæde, som skal være for hele folket«

Godt nytår.