Byudvikling i Ebeltoft: »I tænker for meget på kultur og for lidt på erhverv«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg syntes det er spændende læsning og ret fantastisk, at Ebeltoft Folketidende, givetvis i årets hektiske dage, kan få seks personer til at nedfælde deres syn på byens udfordringer og styrker – Virkelig interessant.

Jeg har på bagkant af indlæggene følgende tanker:

At håndtere de udfordringer, der måtte være i Ebeltoft, kræver samarbejde mellem kommunen og private samt en strategisk planlægning, der tager højde for korte- og langsigtede mål. Ligeledes er det vigtigt at inddrage borgere og foreninger i udviklingen af løsningerne. Vi skal identificere og maksimere de styrker, der hjælper med at fremme Ebeltofts udvikling og tiltrække besøgende, investeringer og ressourcer til byen.

Helt konkret har vi en flot plan for fremtidens kystsikring og ikke mindst den tilhørende udvikling af tilknyttede områder. Det er absolut en vigtig plan, og der har været mange gode kræfter involveret. Det er rigtigt vigtigt, at planen nu bliver sikret og kommer i gang, og det vigtigste bliver at sikre den af BOGL udlagte røde tråd i hele kystlinjen – så kystprojektet bliver en styrke for byen. Gennem blandt andet cykelsti, erhvervsarealer, legepladser og opholdsrum for alle aldre.

Direkte uenig

Jeg er direkte uenig med Mikkel (Elming, red.); projektet og kystsikringen skal ikke være drevet af kultur, men af respekt for byens natur, miljø, klimatilpasning og erhverv. Byens beliggenhed og smukke landskaber er stor tiltrækningskraft for besøgende og appellerer til udendørsaktiviteter som vandreture, cykling og strandliv – denne styrke skal vi respektere og understøtte.

Jeg hæfter mig ligeledes ved, at Mikkel selv nævner at åbne Glasmuseets Have op, og det har under hele forløbet været et stort ønske fra byen, at Fregatten og Glasmuseet åbnede op for deres lukkede områder. Det glæder mig, at Glasmuseet ser den samme værdi.

I mine øjne viser flere delelementer i kystprojektet og tilgangen til udviklingen af byen for meget kultur og for lidt erhverv. Vi skal sikre erhvervslivets rammer og muligheder og stimulere lokaløkonomien hele året; det skaber jobmuligheder, og hvis vi skal strategisk arbejde på at diversificere byens handelsøkonomi, så vi ikke er branche- eller sæsonafhængige. Et eksempel er Stark-grunden, der bliver næste fokus. Undertegnede har et ønske om et erhvervs- og håndværksområde, med formål at diversificere økonomien for iværksættere, handel fra forskellige brancher, som bidrager til vækst og helårlig beskæftigelse.

Det er rigtigt, at den af kommunen bestilte organisering, der skulle afsøge fonde til fase 1 (Horisonten), ikke har været succesfuld. Derfor bør byrådet vise ambitionerne og vejen for byen og bevilge det økonomiske beløb for at påbegynde Horisonten samt sikre professionelle kræfter til at sikre yderligere økonomi og funding til færdiggørelse af det samlede kystprojekt.

Overgange over Strandvejen

Ebeltoft har en rig kulturarv med historiske bygninger, museer som f.eks. Fregatten Jylland, Ebeltoft Kirke og Det Gamle Rådhus, som tiltrækker turister og kulturinteresserede - Dette er essensen af kvaliteten i byen og skal absolut bevares og holdes ved lige og ”bearbejdes med respekt” for at forblive relevant. Her tænkes på utidssvarende størrelser og for dyre detaillokaler. Dette er en af flere problemstillinger for byens handelsdrivende. Kun sammen, udlejer, kommune og Handelsstandsforeningen skal i arbejde for at sikre et relevant og bredt butiksmiks. Ebeltoft er en turistdestination, og det er en udfordring at balancere turisme, bæredygtighed, infrastruktur og bevarelse af byens ressourcer. Herunder infrastruktur, vi skal have opgraderet vores overgange over strandvejen, ikke gennem parkeringspladser – men gennem lyskryds ved Nøsset, gang- og cykelstier.

Kun i fællesskab kan vi sikre, at være en handelsby for borgerne, der også handler mandag til torsdag, også uden for sæsonen. Ligeledes handler det for de handelsdrivende om respekt og forretningsforståelse, respekt for byen, og at byen sælger og genererer mere omsætning end et varestativ med underbukser som impulsvarer midt på strøget.

Jeg hæfter mig ved, at Michael Aakjær nævner befolkningsprognoserne samt forberedelse på attraktive skoleforhold. Netop et emne vi har råbt højt om i 3 år. Især efter den pinlige ”renovering” af Ebeltoft skole samt lukningen af Skelhøjeskolen mod den af kommunen forventede 2 klasser pr. årgang. Hvilket allerede i foråret forventes at starte 3 klasser på 0 årgang – Hvilket er fantastisk. Men grundet de besparelser og tilbygningsfravalg i forbindelse med ombygningen betyder det, at Ebeltoft skole er for lille for at sikre relevante faglokaler og et attraktivt miljø for børnene. Jeg mener, at Michael Aakjær som det første i 2024 skal sikre, at der findes midler til tidssvarende tilbygning samt hal til Ebeltoft skole.

Vi har i Distriktsrådet i februar et borgermøde, efter vi i 2023 fik et samlet byråd til at afvente med salget af Skelhøjegrunden frem til at netop borgerne var hørt i ønskerne og rammerne for netop Skelhøjegrunden. Vi glæder os til Michaels deltagelse.

Bevar Posthuset

Jeg bliver rystet, når Michael Aakjær igen åbner for diskussionen omkring Posthuset. I starten af 2023 fik Distriktsrådet besked omkring, at i forbindelse med kystprojektet, var vi og foreningerne der bruger Posthuset blevet hørt, og at det var blevet besluttet, at Posthuset skulle bevares. Vi ønsker udelukkende, at Posthuset (borgerhus) er rammen, og disse skal forbedres, men er stedet for foreningerne og frivillige kræfter i byen. Men vi har et stort ønske om at bevare S.A. Jensensvej 3A, som på nuværende tidspunkt fremgår af kystprojektplanerne som græsplæne. Samtidig mener vi, at bygningen nu huser flere virksomheder, herunder café samt toiletter, der netop muliggør bedre benyttelse af det rekreative fregatområde. Vi mener, at det grundlæggende er forkert at rive ellers udmærkede bygninger ned i bæredygtighedens navn for så at kunne bygge kommunale kvadratmeter andre steder.

Jeg er fuldstændig enig med Maria (Madsen, red.). Vores absolut største udfordring er at fastholde og sikre et attraktivt handelsliv. Løsningen er simpel, som allerede bevist i flere andre byer. Alle erhvervsdrivende støtter op omkring Handelsstandsforeningen samt fast økonomi til Handelsstandsforeningen fra kommunen, til en ”bymægler/ citychef” til at sikre et aktivt handelsliv, nye butikker, arrangementer, aktivt opsøge nye muligheder, støtte til ny erhverv i gadeplan samt de mange aktiviteter, julebelysning, jazz, ensartet udtryk af bymidten, støtte til handelsdrivende, marketing og involvering af udlejere. Generelt skabe positiv opmærksomhed omkring byen.

Der sker så meget, og 2024 bliver spændende.