»Jeg er bekymret for, at det kommer til at koste menneskeliv«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvor skal vi sove i nat.«

Det kan 20 hjemløse spørge sig selv om den 1. marts, for der kan de nemlig ikke længere komme indenfor og sove på Nattjenesten, som hjemløse ellers har kunnet bruge i mange år.

Det samme skal de to ansatte, der er på arbejde hver nat, også have et klart svar på, for hvad skal de sige til de hjemløse, der kommer hos dem for at søge ly for natten, og som nu skal afvises?

Fra 1. marts mister de nemlig 20 af deres anonyme pladser, også kaldet §104-pladser, som stort set er fyldt op hver eneste nat. Man skal spare en million kroner, og derfor ryger de her pladser, hvilket er til stor bekymring for flere af de ansatte, jeg har talt med.

Efter at jeg er blevet kontaktet af flere ansatte omkring problemet med lukningen af de pladser, tog jeg med på et par timers nattevagt for et par dage siden.

Jeg håber, du fortsat vil læse med, for dette er så vigtig en sag.

Nattjenesten åbner hver aften kl. 22.00 og lukker kl. 08.00.

På Nattjenesten findes der 20 af det, man kalder §104-pladser, som er pladser, hvor man ikke behøver at fortælle, hvem man er, og 10 §110-pladser, hvor man skal lade sig registrere.

Og det er de 20 §104-pladser, der som sagt forsvinder allerede nu her til 1. marts.

Mange vil måske tænke: »hvis man vil have et sted at sove, hvorfor så ikke bare fortælle, hvem man er«. Man skal forstå, at de, der lever et liv på gaden, ofte har mange psykiske og andre problemer med sig. Mange har svært ved at åbne op, og det er her, de ansatte gør et kæmpestort stykke arbejde. Ting tager tid, og jeg tror ikke på, at man hjælper nogen ved at tvinge dem til noget som helst. Uanset så er der nu kun 10 pladser, så 20 skal sove ude – hvad enten de registrerer sig eller ej.

Da jeg var med på vagt for nogle dage siden, ankom blandt andre en kvinde, som kommer hver aften og sover. Hun er ikke rigtig til at tale med. Hun kommer bare ind stille og roligt med en lille taske over skulderen og ønsker som det første at spritte sin tynde madras af, og lynhurtigt lægger hun sig til at sove. En som hende, vil fremover blive afvist, selv hvis der er plads. Med en kvinde som hende, tager det tid at nå ind til. Det tager tid at få en som hende til at åbne sig. Hun kan ikke hjælpes med tvang. Hun er psykisk syg, og inden længe må hun sove udenfor.

På Nattjenesten kommer også nogen af dem, vi kalder funktionelle hjemløse og sover.

Det er dem, der har egen bolig, men flere af dem kan ikke finde ud af at være alene, de kan ikke finde ud af at være bag en lukket dør, og så søger de også på Nattjenesten for at sove.

En af dem, der kom for at sove i søndags, lagde sig på gulvet. En anden ville gerne sove på gulvet, men ude i en lille mellemgang – jeg spurgte, om han ikke skulle have et tæppe, men det takkede han pænt nej til og sagde: »jeg er jo indenfor«. Andre, der kom, snuppede en af de træsenge med en tynd madras på, og nogle havde blot brug for at snakke over en kop varm the.

En kom ind ad døren, da sneen var begyndt at dale udenfor, nærmest helt forfrossen efter have vandret udenfor i flere timer. Han fik varm the og omsorg.

Midt i det hele ringede telefonen. Det var en kvinde, der ringede, som var meget selvmordstruet.

Så der måtte den ene af de to ansatte gå fra at snakke i over en time med den stakkels kvinde, der ringede. Jeg er fuld af beundring over det store arbejde, der udføres på sådan en nattevagt.

Fra 1. marts vil flere af jer i byen nok finde hjemløse i jeres opgange, som ikke har dørlås, eller i jeres parkeringskældre. Jeg håber inderligt, at I tager godt imod dem – de har ikke andre steder at søge ly for natten.

Jeg er bekymret for, at det kommer til at koste menneskeliv.

Jeg er bekymret for, hvor mange vi ikke får hjulpet videre. For jeg er helt enig i, at det er målet. At hjælpe alle videre. Men det er ikke alle, der af forskellige årsager, er klar til at blive hjulpet. Og dem smider vi nu på gaden.

Og hvor forsvinder de her stakkels mennesker hen, når de fremover bliver mødt af en afvisning hver eneste nat?

Jeg stikker muligvis hænderne ind i en hvepserede, men mit hjerte banker for de hjemløse, og hvor ville jeg ønske, vi kunne trylle en million frem. Det er det, skal spares.

Jeg læste her til morgen i avisen, at man ønsker at lave en ny Kongesti rundt om Marselisborg Slot til 4,3 millioner kroner. Skulle vi ikke hellere i stedet hjælpe de hjemløse og de ældre, der har så meget brug for det?

Sidder der mon nogen, der har en million kroner, de vil støtte med? Så siger I bare til. Jeg ved hvor der er brug for dem, og hvor det virkelig vil gøre en KÆMPE forskel.

Det er faktisk kun 2.739,72 kr. pr. dag for at sikre de her pladser.

Kan det aarhusianske erhvervsliv stå sammen og rejse de her penge?

Jeg kaster blot bolden op, for jeg vil SÅ gerne, og SÅ inderligt hjælpe de her mennesker, der har allermest brug for hjælp.

Hvor skal du sove i nat?