Debat: Vi kan spare halvdelen af containerpladsen, hvis vi tænker os om
Myndighedernes afslag er en gylden chance for at tænke nyt. Havnen må i gang med gennemtænkte og pladseffektive løsninger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Planklagenævnet, Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen forkastede som bekendt Aarhus Havns planer om at udvide. Blandt begrundelserne er, at der ikke findes et dokumenteret behov for nye arealer. Beslutningsgrundlaget var for tyndt, hvilket er præcis, hvad kritikerne har gentaget i hele forløbet.
I dagene efter den gode nyhed, kunne man læse reaktionerne i medierne. Der var mange positive tilkendegivelser fra lokale sejlere, fiskere, borgere, miljøorganisationer, NGO’er, fællesråd og politiske partier.
Men der var også negative tilkendegivelser. Havneforligets partier og borgmester Bundsgaard og rådmand Bang omtaler det som en ”krise”, at myndighederne har peget på det manglende udvidelsesbehov, og at udvidelsen dermed bliver forsinket.
Lobbyisterne har også været aktive. Danske Havnes Tine Kirk, som er sponsoreret af bl.a. Aarhus Havn, skriver, at Aarhus, politikere i øvrigt, havn og embedsmænd [nu] må i arbejdstøjet og sammen finde løsninger, så havnen kan komme videre fra den ”uhensigtsmæssige forsinkelse”.
Asfaltindustrien, som åbenbart også har interesser i sagen, har også været aktiv. Her mener man, at den manglende dokumentation for et behov kan klares med et ”simpelt greb”. Man skal blot ”lave en behovsopgørelse for erhvervsareal i kommunen (der er jo ikke mere ledigt havneareal, så det er næppe så vanskeligt)”. Havneudvidelsen skal, ifølge Asfaltindustriens direktør Jakob Svane, ikke stoppes blot på grund af nogle ”formfejl”.
Den detail-interesserede læser, kan læse lobbyisternes indlæg på bl.a. LinkedIn.
Havnerelateret aktivitet
Både havnepartierne S, V, K, SF og de københavnske lobbyister er efter vores opfattelse galt på den. Det er muligt, at der mangler erhvervsarealer i kommunen, eller at virksomhederne mener, at priserne for erhvervsarealer i byen er for høje. Her skal man blot huske på, at havnen – ifølge havneloven – ikke kan stille arealer til rådighed for hvilke som helst aktiviteter. Aktiviteter på havnen skal være havnerelaterede.
Vi mener, at myndighederne har fat i det rigtige, når de stiller skarpt på, om der virkelig er et behov. Og de gør det rigtige, når de gør en udvidelse direkte afhængig af, at der kan dokumenteres et reelt og lovligt behov for at inddæmme sø-territorium til formålet.
Der opstår ikke et behov for en havneudvidelse, og et dertilhørende behov for at ødelægge havmiljøet, blot fordi der muligvis mangler erhvervsarealer i Aarhus.
Vi mener, at havnen må i gang med de gennemtænkte og pladseffektive løsninger. Asfaltindustriens københavnske lobbyist må finde andre steder end Aarhus-bugten til at sælge sine sorte belægninger. Gennemtænkte løsninger kan skabes ved at tænke miljøhensyn sammen med ny teknologi og økonomiske incitamenter. Se f.eks. på container-terminalen.
Mulighedernes land
Terminal-operatøren i Aarhus har gennem tiden fået lov til at brede sig ganske voldsomt. Delvist i takt med at aktiviteten er steget, men dertil kommer at havn og kommune har bestræbt sig på at være ”erhvervsvenlige” og give terminalen den plads, som den bad om.
Det betyder, at container-aktiviteten i dag fylder 100 hektar af havnens samlede areal på ca. 280 hektar. Næsten en tredjedel af havnen. Det er oplagt at undersøge, om aktiviteten kan gøres på mindre plads.
Beskyt Havmiljøet har talt med en stribe havneeksperter, som anfører, at Aarhus’ containeraktivitet bør kunne håndteres langt mere pladseffektivt. Baseret på simple ’benchmarks’ for import/eksport-terminaler kunne Aarhus’ 750.000 containere (TEU) håndteres ved hjælp af:
- 3 af de store ship-to-shore (STS) havnekraner - Aarhus Havn har 8!
- 21 hektar containerplads - Aarhus bruger 100 hektar - og halvdelen anvendes til opbevaring af tomme containere!
- Stakke med 5x5 fulde containere på containerpladsen - Aarhus Havn stakker 1 bred x 2 høj!
- 400 meter kaj – Aarhus’ terminal har omtrent 3 gange det nødvendige!
Når tilsvarende import/eksport-terminaler i udlandet anvender langt mindre plads og bruger mindre udstyr, skyldes det bl.a., at havn og terminaloperatør normalt samarbejder om at forbedre effektiviteten, herunder:
- at reducere ’liggetiden’ og dermed skabe den højest mulige gennemstrømning (flow) af fragt. Det er ikke unormalt, at både havnemyndighed og terminal sætter deres regler og priser sådan, at containere – og især tomme containere – maksimalt befinder sig på havnen 5-6 dage. Den maksimale ’liggetid’ tilpasses til skibenes rotation. Sidste uges fragt skal være væk, inden næste uges fragt ankommerr.
- at reducere langtidsopbevaring af tomme containere på havnens arealer. At agere som ”container-depot” er ikke en havnerelateret aktivitet i lovens forstand, og derfor er praksis i branchen, at tomme containere opbevares på land – normalt på et depot i nærheden af de eksportører, som på et tidspunkt må forventes at bruge de tomme containere til eksport.
- at forbedre havnens teknologi. Da Aarhus Havn ejer STS-kranerne, er det havnens ansvar at udskifte dem og tilpasse antallet af kraner til det reelle behov. Operatøren ejer maskinerne på containerpladsen, men det er Aarhus Havn der beslutter hvor meget plads terminalen har til rådighed. Uden en hektar-begrænsning kan operatøren fortsætte med gamle kraner, som kun stakker 2-3 i højden.
- at arbejde med anløbsplaner, som sikrer at kapacitet af kajplads udnyttes fuldt, 24/7, før der udbygges med endnu flere kaj-meter.
Noget tyder på, at samarbejdet i Aarhus endnu ikke har nået sit fulde potentiale.
De intelligente greb
Alene på containerterminalen er der stærke tegn på, at aktiviteterne kan effektiviseres. Hvis man tager fat i de ovenstående tre og arbejder målrettet med at reducere aktiviteter, som ikke behøver at ligge på en havn, så er eksperternes grove estimat, at man kan spare mere end halvdelen af den plads, som i dag anvendes til containeraktiviteter.
Bevares, det kan da være, at de eksperter, som vi taler med, tager fejl. Måske er potentialet kun 1/3 af de 100 hektar. Men selvom det skulle være tilfældet, synes vi, det er værd at bide mærke i dette: Beslutningsgrundlaget for havneudvidelsen indeholder INGEN undersøgelser af, om der er intelligente, alternative greb.
Tænk lidt over det.
Ovenstående er kun ét eksempel omhandlende container-aktiviteterne. Hvem ved, der er sikkert mange andre eksempler, hvis man kigger efter. Skal vi så lytte til asfalt- og havne-lobbyen i denne sag og tage deres ”simple greb”? At fordi der mangler erhvervsgrunde i Aarhus, skal vi fylde bugten op med jord. Eller skulle vi hellere benytte os af den mulighed, som myndighedernes afslag har foræret os, nemlig at undersøge om der findes intelligente løsninger?
Og så er der økonomi. Borgmesteren og havnedirektøren får det til at lyde, som om hele Aarhus’ velfærd afhænger af en havneudvidelse.
Det kan da aldrig være godt for byens økonomi at bruge tre milliarder kroner på en udvidelse, hvis en effektivisering af den eksisterende havn kan give samme kapacitetsforøgelse og kun koster nogle få hundrede millioner.