Det lange blik: Lyt ikke til de gode råd!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Man skal vist leve i en osteklokke for ikke konstant at få ørerne tudet fulde af 3, 7 eller 10 ting, som man anbefales at gøre for at optimere ens hjerne, styrke hjertet, forbedre kredsløbet, blive mere tilfreds og helst bør spise for at finde lykken, reducere ens biologiske alder, udsætte døden og få mere energi og andet godt – og ja, så er i hvert fald jeg tæt på at miste modet og mest af alt ligne et skvat, der lige så godt kan give op. Heldigvis sker det i gode øjeblikke, at jeg kommer i tanke om, at på listen over gode råd lyder det første og vigtigste: Lyt ikke til gode råd!

Jeg ved naturligvis ikke, om Jesus kendte dette vigtigste råd af alle gode råd, men han afholdt sig i hvert fald fra at komme med anbefalinger, gode råd eller vejledninger. For uanset hvor smukke og ædle intentioner, der findes bag anbefalinger, gode råd og vejledninger, så er det sjældent – måske endda aldrig – noget, der giver livsmod eller styrker ens glæde ved og kærlighed til livet.

Jesus fortalte i stedet lignelser, små fortællinger der skal bringe os på sporet af sandheden uden at noget siges direkte. Det fortælles nænsomt og indirekte.

Én af fortællingerne handler om en mand, der har tilsået sin jord og erfarer, at kornet af sig selv spirer og gror, nærmest bag om ryggen på ham. Det, der er blevet lagt i jorden, har sit helt eget liv, hvad enten det er korn, blomsterfrø, karse i vindueskarmen, krydderurter i altankassen eller andet, som vi her i sommermånederne kan se vokse nærmest af sig selv. Og pludselig en dag kan man måske opdage, at der er noget, der har vokset sig så stort, at fuglene kan bygge rede i dets skygge.

Det er for mig en lille lignelse om fortrøstningsfuldt at se med Guds lange blik i stedet for vores eget menneskelige, korte blik. Der har altid været en spænding mellem Guds verden, Guds rige – altså Guds lange blik – og så vores egen urolige, kortsigtede og flaksende verden. Men det er i hvert fald heller ikke blevet lettere i en utålmodig tid, hvor alt helst øjeblikkeligt skal fikses og vi derfor løbes over ende af 3, 7 eller 10 anbefalinger, vejledninger og gode råd. Men her fortælles, at set forfra begynder det godt. Og set bagfra ender det godt. Dér midt imellem begyndelse og afslutning lever vi vores liv, og fordi Gud er trofast og dermed garanten for gode begyndelser og afslutninger, kan vi sænke skuldrene lidt, øve os i at finde glæde ved livet og ind i mellem lade de mange anbefalinger, vejledninger og gode råd gå ind ad det ene øre og ud af det andet og istedet: Nyde sommeren og alt det, der helt af sig selv og netop bagom om ryggen på os vokser, gror og blomstrer!