Debat: Aarhus Kommune ignorerer systematisk Syddjurs-borgere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi borgere er udsat for grov manipulation og dominans fra Aarhus Kommune i sagen om vindmøller ved Vosnæs.

Vi kan via aktindsigt se, at borgerne ved Vosnæs ikke eksisterer, når der skrives og tales om projektet.

Vi forsøger at gøre Aarhus Kommune opmærksom på vores eksistens via høringssvar, men det publicerede resume er renset for al kritik.

Vi kan ikke få aktindsigt i opsamlingen på vores høring. En opsamling, der er et vigtigt beslutningsgrundlag for rådmanden og politikerne.

Vi får mundkurv på, når vi deltager i arbejdsgrupper om projektet og må ikke udtale os kritisk, f.eks. om at effekten af vindmøllerne er vildt overdrevet. Al viden, der taler imod projektet, er uvelkommen hos Aarhus Kommune.

Demokrati og ordentlighed?

Udvikler har haft adgang til at påvirke Aarhus Byråd og Teknisk Udvalg i 11 år.

De første 6 år helt uden indblanding fra “useriøse kritiske røster”, som udvikleren kalder borgerne. Fra 2013 til 2019 kunne udvikleren lobbyarbejde frit, da hans kontakt i Aarhus Kommune, VE-projektlederen, glemte at sende første høring til borgerne i Syddjurs.

Samtidig undlod godsejeren af Vosnæs Gods på Aarhus-siden at sende de høringsbreve, han modtog, videre til sine lejere.

Udvikler og godsejer var til gengæld inviteret af VE-projektlederen til at deltage i et rådgivende netværk om VE-anlæg i 2013 til 2016, hvorfra de kunne påvirke Teknisk Udvalg direkte. Ansøgningen om vindmøllerne har ligget hos Aarhus Kommune siden 2013.

Vi blev således ikke hørt i 2016, og vi anede intet om projektet før 2019. I de seneste fem år er vi konsekvent blevet reduceret, udvisket og ignoreret i Aarhus Kommunes materiale.

Det gælder både for de 17 lejemål ved Vosnæs, som samles til én matrikel, og for borgerne i Syddjurs, der ikke eksisterer: “Nul aktive borgere ved Vosnæs”, som kommunens projektleder sagde til borgernes store fortørnelse ved et høringsmøde i 2019.

Nu står 51 borgere til at miste deres ejendomme, og borgere i op til 8 km. afstand vil miste rigtig mange millioner i ejendomsværdi.

Ejendomme i Syddjurs slettes

Senest kan vi læse, at Aarhus Kommune i marts 2024 fortsat skriver “ingen boliger i 900 meters afstand”, denne gang i oplægget til miljøvurderingen af vindmølleprojektet.

Oplægget er skrevet, efter rådmanden i marts flyttede projektet 100 meter mod øst og de 51 ejendomme dermed kom i opkøbszonen.

Aarhus Kommune har på intet tidspunkt informeret de ramte borgere eller undersøgt antallet af fastboende – det på trods af at det nu er et halvt år siden man flyttede vindmølleudpegningen. Vi udslettes administrativt!

På samme måde bliver Syddjurs Kommune og landskabssammenhængen med Kalø Vig udslettet i processen.

Landskabsarkitektfirmaet Urland, som er en af vindmølleudviklernes favorit-samarbejdspartnere, mener ikke, at man behøver at beskæftige sig nævneværdigt med ”mellemzonen” i miljøvurderingen, som pågår lige nu.

Mellemzonen er det landskab, der ligger mellem 4,5 til 10 km. fra vindmøllerne.

Urland skriver i deres oplæg til miljøvurderingen: “Der vil være primært fokus på nærzonen, svarende til 4,5 km. afstand af projektområdet, og i mindre grad fokus på landskaber på længere afstande”, og fortsætter: ”Der vil redegøres for den visuelle påvirkning på stor afstand, svarende til fjernzonen på mere end 10 km. afstand af projektområdet”.

Sweco skriver i en baggrundsrapport om vindmøller, at vindmøller i nærzonen anses som ”dominerende i landskabet” og i mellemzonen som ”fremtrædende elementer i landskabet”. Først i fjernzonen vurderes påvirkningen ikke længere at være ”væsentlig”.

Mellemzonen svarer til hele Kaløvig-egnen – herunder den østlige del af Ugelbølle, Følle, Rønde, Hestehave Skov, Kalø, Nappedam, Egens Havhuse, Vrinners, Knebel Vig, Skødshoved og strandene og sommerhusområderne langs kysten - samt selvfølgelig fra hele vigen. Vindmøller ved Vosnæs Pynt vil vende mod vigen og vil derfor være meget synlige fra de modstående kyster, fordi udsigten er uhindret over vand.

Ligeledes ser vi Dansk Naturfredningsforening (DN) undgå det væsentlige ved at isolere projektet til at være på ”nogle dyrkede marker, hvor der alligevel ikke er biodiversitet”, som Sebastian Jonshøj fra DN, Aarhus, skriver til kritiske DN-medlemmer, efter han holdt møde med vindmølleudvikleren i 2023.

Det standpunkt er kun muligt, hvis man isolerer projektet fra al kontekst: Der er nemlig dokumenteret 10 flagermusarter i selve vindmølleudpegningsområdet, og de lever kun, hvor der er mange insekter - som igen kun lever, hvor der er stor biologisk mangfoldighed. For eksempel i de fire gamle skove ved Vosnæs Pynt.

Et undgåelsesmønster?

Vi mener, at der er tale om et mønster, hvor alle de mest væsentlige problemer i projektet systematisk undgås: Naboer, flagermus og landskab. Syddjurs borgere udelades i høring, og deres kritik kvæles - eks. ved ingen svar fra rådmanden på vores gode spørgsmål, som han selv tilbød at besvare. Vosnæs ses løsrevet fra de store landskabssammenhænge i Kalø Vig i miljøvurderingerne.

Og DN taler om golde marker uden biodiversitet. Vindmølleindustriens favorit-samarbejdspartnere bruges til at legitimere projektet, herunder PlanEnergi, som lavede miljøvurdering af kommuneplanen, og Urland, som nu er hyret af Aarhus Kommune til at lave miljøvurdering af projektet i forbindelse med lokalplanen.

Kun ved massiv benægtelse og undgåelse af fakta er det muligt for Aarhus Kommune at fortsætte med dette vindmølleprojekt, der ikke batter en pind i deres CO2-regnskab, som tydeligvis er ren symbolpolitik, og hvor langt størstedelen af generne tørres af på Syddjurs Kommunes borgere.