Forening går i struben på Dansk Naturfredningsforening i betændt vindmøllesag

Hvordan kan en forening, hvis formål er at beskytte naturen, være for opstilling af kæmpevindmøller i et sårbart naturområde?

Det spørgsmål savner ’Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs’, der nu tæller over 700 medlemmer, svar på.

Her er man frustreret over, at Dansk Naturfredningsforenings (DN) lokalafdeling i Aarhus bakker op om det omstridte vindmølleprojekt i det nordøstligste Aarhus.

»Vi undrer os over det og vil gerne vide, om den holdning er klappet af med medlemmerne. Har DNs medlemmer faktisk forstået, at bestyrelsen bakker op om, at man placerer kæmpestore VE-anlæg i sårbar og fredet natur? Det tvivler vi simpelthen på,« siger foreningsformand Dan Enkelund.

Ifølge ham har det været vanskeligt at komme i dialog med lokalforeningen, og derfor valgte protestgruppen forleden at sende et forslag til DNs hovedbestyrelse om at indlede en akut fredningssag. Et forslag, der er udformet af de af foreningens medlemmer, der også er medlemmer af DN Aarhus og DN Syddjurs.

»Hvis en forening som DN skal være relevant, så skal den jo turde at have nogle holdninger - også i vanskelige spørgsmål. Vi mener så ikke, at dette spørgsmål er særligt vanskeligt. Jo mere man sætter sig ind i sagen, jo mere klart bliver det, at det er et katastrofalt forslag. Vosnæs Pynt-området er omgivet af otte fredninger hele vejen rundt, og hele bugten er erklæret bevaringsværdig,« forklarer Dan Enkelund, som samtidig påpeger, at DN i 2020 decideret hyldede en udsigtsfredning i området.

DN i kovending

Og det er sandt.

»Et af Østjyllands smukkeste landskaber er fredet. DN glæder sig over, at naturen nu er sikret for bestandigt. Sagen understreger i høj grad behovet for en fredning af landskabet, som endegyldigt slår fast, at uanset skiftende politiske vinde og økonomiske vinde, er landskabsværdierne fra Landevejen og ud mod Kalø Vig beskyttet,« jublede DN dengang i en pressemeddelelse.

Ydermere var DN Aarhus faktisk imod vindmøllerne på Vosnæs indtil 2023.

»Vi undrer os over, hvordan den pludselige opbakning harmonerer med DNs værdier. Jeg tror simpelthen ikke på, at DNs medlemmer er for at placere kæmpestore vindmøller i sårbar natur, når der er andre og bedre muligheder,« konstaterer Dan Enkelund.

Så hvad har ændret sig? Svaret er både simpelt, men har også flere iboende modsætninger i sig, forklarer Sebastian Jonshøj, der foruden at være formand for DN Aarhus også er valgt som vicepræsident for DN.

For nogle år tilbage vedtog foreningen nemlig en ny politik om også at være en klimaorganisation.

»Det er skrevet ind i vores formålsparagraf, så natur og klima er i dag jævnbyrdige målsætninger. Vi har erklæret, at vi bakker varmt op om den grønne omstilling og herunder den massive udbygning af VE,« forklarer Sebastian Jonshøj og medgiver, at det har betydet en kovending i sagen om Vosnæs-vindmøllerne.

»Det er rigtigt, at vi var imod. Vi syntes ikke, at det var hensigtsmæssigt af landskabelige årsager, for det er jo et smadderflot landskab. Men vi er nået til et punkt, hvor vi må se mere pragmatisk på tingene, og det betyder, at vi ikke længere tillægger landskabsæstetik den samme afgørende værdi.«

Ifølge DN-lokalformanden har det også spillet ind, at det har været meget småt med opsætning af VE-anlæg i Aarhus.

»Vi nåede til en erkendelse af, at vores argument imod møllerne svækkedes, når vi samtidig kunne konstatere, at der ikke skete en skid med den grønne dagsorden i Aarhus. Der blev ikke rejst vindmøller eller bygget solcelleanlæg, men her havde man faktisk en konkret projektansøgning, der kunne realiseres, og det eneste, der umiddelbart talte imod, var udsigtsgener.«

Flagermus-hotspot

Det er Dan Enkelund langt fra enig i.

»Vores påstand er, at hvis man sætter sig ind i det her, så kan man ikke være tilhænger. Vindmøllerne vil bidrage med ca. en pct. af Aarhus’ energibehov. Jeg er med på, at alt tæller, men det batter jo ikke. Vi er for grøn omstilling, men især for kloge beslutninger, og det er ikke en klog beslutning at ødelægge så store naturværdier for det. Specielt ikke når man kan lave mere strøm ved at lave solcelleanlæg på de samme områder. Det, man vinder, står overhovedet ikke mål med det, man mister,« fastslår han.

Der er dog heller ikke noget, der er hugget i sten, understreger Sebastian Jonshøj. DN Aarhus kan sagtens finde på at ændre holdning igen.

»Vores støtte er med forbehold for, at der ikke kan påvises negative konsekvenser for konkrete natur- og biodiversitetsværdier. Det er fortsat lidt uklart, hvad der er på spil derude - for eksempel med fredede flagermus, som modstanderne helt legitimt har opmærksomhed på,« siger han.

Indtil videre er der lavet en række forskellige undersøgelser, som - hvis projektet får grønt lys til at fortsætte - skal indgå i overordnet miljøkonsekvensvurdering.

Men for Dan Enkelund er der ingen grund til, at DN venter på den.

»Der er lavet en flagermusrapport, som har kortlagt, at der er ti forskellige flagermusearter i området, hvoraf tre er udrydningstruet. Vi taler om et decideret flagemus-hotspot. Derudover bliver en af møllerne praktisk talt placeret oveni et vandhul, hvor der er bilag 4-arter i form af stor vandsalamander. Det bør DN være klar over og interesse sig for.«

En garanti

Ikke desto mindre vil Sebastian Jonshøj og DN Aarhus afvente den konkrete miljøkonsekvensvurdering.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er flagermus, og det er afgørende, om bestandene derude trues. Det skal undersøgelserne afgøre. Jeg kan garantere Dan og de andre, at vi vil gøre, hvad vi kan for at sørge for, at de undersøgelser bliver så uvildige og gode som muligt, og er der konkrete problemer ift. natur og biodiversitet, vil vi helt klart revurdere vores holdning.«

Ifølge Sebastian Jonshøj har DNs hovedbestyrelse afvist at indlede en fredningssag. Men han anerkender ønsket fra modstanderne.

»Jeg kan jo konstatere at vores holdning ikke er repræsentativ for de medlemmer, der bor i nærheden af Vosnæs, og det er ærgerligt. Men i både hoved- og lokalbestyrelsen er det vores opgave at anlægge et større perspektiv end det helt lokale. Jeg har heller ikke modtaget en masse utilfredse meldinger fra baglandet, så jeg har grund til at tro, at der er opbakning til vores VE-linje fra de ca. 9.000 Aarhus-medlemmer. Og den linje er i overensstemmelse med den nationale, som er demokratisk vedtaget blandt 35.000 medlemmer på landsplan.«

I Syddjurs Kommune har et samlet byråd og tre distriktsråd protesteret mod vindmølleprojektet.

Onsdag tog bestyrelsen i DN Syddjurs en efter sigende svær beslutning om at lægge sig op ad DN Aarhus’ linje.