Politiske målsætninger og markedet må følges ad, hvis vi skal lykkes med bedre genanvendelse af tekstiler
Genanvendelse af tekstiler er en kompleks og stor opgave, som involverer mange parter. Både politikere, borgere og virksomheder. Det er et stort økosystem, som forbindes i en kompleks værdikæde, der kræver, at politiske målsætninger og markedet følges bedre ad, end de gør i dag, mener Kredsløb-chef Lars Banke.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Tekstilbranchen udleder mere CO2 på verdensplan end fly og skibe tilsammen – og i Danmark køber vi 35 pct. flere tekstiler end resten af verden.
Der er med andre ord rigtig god grund til at fokusere på genanvendelse af tekstilaffald. I dag sorterer alle danskere tekstiler som led i den nye affaldssortering fra 2023, men aktuelle tal for genanvendelsesgraden lader noget tilbage at ønske.
FARR-samarbejdet, som består af affaldsselskaberne Kredsløb, Favrskov Forsyning, Reno Djurs og Renosyd, har netop foretaget en status på, hvordan det går med genanvendelsen af tekstiler.
Konklusionen er, at 28 pct. af tekstilaffaldet bliver reelt genanvendt eller genbrugt, og at en stor del af det bliver midlertidigt opmagasineret fremfor at blive sendt videre til genanvendelse med det samme.
Det skyldes, at vi befinder os i den spæde fase af tekstilgenanvendelse i den skala, der er lagt op til. For at få genanvendelsesgraden op, skal danskerne blive bedre til at sortere deres tekstiler korrekt – men det kræver også, at markedet omstiller sig til opgaven. I Danmark og globalt.
Opgaven med at genanvende tekstiler udbydes og tildeles de virksomheder, der kan løse opgaven bedst og billigst. De tekstiler, der ikke kan genanvendes, indgår i vores energi- og varmeproduktion til østjyske fjernvarmekunder.
Fordi markedet befinder sig på et tidligt stadie, er det lige nu svært for aftagerne af tekstilaffaldet at leve op til samtlige krav fra affaldsselskabernes udbud. Det betyder, at en del af tekstilaffaldet lige nu opmagasineres på lagre, fordi der simpelthen er mangel på aftagere, som kan leve op til kravene, og som kan aftage tilstrækkeligt store mængder.
Det kan udefra set virke uhensigtsmæssigt, men faktum er, at tekstilaffald er en vare, som skal indgå i et frit marked og i en kompleks værdikæde. Omstillingen er i gang, men det tager tid for markedet at omstille sig, førend virksomheder kan gribe den mulighed, som tekstilaffaldet præsenterer.
Det er dog ikke kun markedet, der skal følge med udviklingen.
I dag er en væsentlig del af det indleverede tekstil enten for godt eller i for dårlig forfatning til at kunne genanvendes. Det kan lyde paradoksalt, at tekstilaffald kan være for godt til at genanvende. Men det skyldes, at genbrugsværdigt tøj ikke bør havne i denne affaldsstrøm, men i stedet afleveres til genbrug – for eksempel ved velgørende organisationer.
En alt for stor del af det samlede tekstilaffald indleveres desuden alt for tit uden at være i en pose med knude på, så tekstilerne bliver våde og jordslåede – og dermed bliver de for dårlige til at kunne genanvendes. Så er den eneste mulighed at energiudnytte det gennem afbrænding.
Andelen af tekstilaffaldet, der p.t. genanvendes, er uden tvivl for lav. Det tal skal vi have op, men det kræver en fælles indsats. Derfor intensiverer vi vores kommunikation om vigtigheden af korrekt sortering.
Men selv hvis alle tekstiler blev afleveret rigtigt, ville markedet stadig halte efter.
Selvom omstillingen ikke går så hurtigt, som mange kunne ønske sig, kan vi trods alt glæde os over, at verden lige nu tager skridt, der sikrer, at indsatsen bliver en varig succes i fremtiden.
Og så må vi presse på, for at de politiske rammer, der kræves, for at efterspørgslen på genanvendt tekstil stiger, kommer på plads hurtigst muligt.