»At kalde denne proces for ”dialog” og ”strategisk” er en hån«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Plantillægget, der i øjeblikket er i høring, udpeger 9.300 hektar som såkaldte dialogområder til mulige placeringer af solcelleanlæg og vindmøller. Men ”dialog” og reel borgerindflydelse synes desværre at være alt andet end reelt, og indtil videre fremstår processen som en ren formalitet. »At kalde denne proces for ”dialog” og ”strategisk” er en hån«

Hvad blev der af de tidligere høringssvar?

Forud for den aktuelle høring blev der afholdt en forhøring, hvor kommunen modtog 150 høringssvar fra bekymrede borgere. Langt størstedelen af disse høringssvar var kritiske overfor plantillægget og indeholdt konkrete, alternative forslag til placeringen af solcelleanlæg – eksempelvis i områder tættere på motorveje, hvor naturen allerede er præget af infrastruktur. Men det står nu klart, at kommunen har valgt at overhøre disse indsigelser. Den version af plantillægget, der nu er i høring, er stort set identisk med det oprindelige udkast, og det er dybt foruroligende for de mange borgere, der er udset til at blive naboer til solcelleanlæg.

Det virker, som om forvaltningen har affejet alle de input og forslag, der kom fra borgerne. Ifølge administrationens resumé til Økonomi- og Planudvalget er der tilsyneladende ikke taget nogen væsentlig hensyn til de alternative forslag. Samtidig hører vi kommunens politikere, inklusiv borgmesteren, tale om vigtigheden af den demokratiske proces – men hvad er meningen med en ”høring,” hvis alle forslag og bekymringer alligevel bliver ignoreret?

En skueproces?

Begrebet ”dialogområder” skaber et billede af demokrati og inddragelse. Men i realiteten får borgerne ingen reel indflydelse. ”Dialog” i denne sammenhæng ser ud til primært at være en dialog mellem kommunen og projektudviklere om, hvordan VE-anlæg kan placeres – ikke en dialog med borgerne, som faktisk bor i disse områder og vil blive påvirket af anlæggene. For de borgere, som har bosat sig i landområderne for at værne om og nyde naturen, virker det som en skueproces, hvor kommunen blot lader som om, der tages hensyn.

Beboerne i dialogområderne, som omfatter mange tusinde borgere, risikerer nu at få et VE-anlæg som nabo uden nogen beskyttelse af deres interesser. Det virker som om, de blot får lov til at kæmpe en kamp mod en uovervindelig modstander, hvor dialogen i realiteten er lukket mellem lodsejere, projektudviklere og kommunen.

Wild west for energiprojekter

Kommunen kalder planen ”strategisk”, men ordet dækker i virkeligheden over en yderst mangelfuld planlægning, hvor der ikke tages reelt hensyn til de borgere, som bor i de udpegede 9.300 hektar. Dette er mange tusinde borgere, der vil kunne blive naboer til et VE-anlæg, uden at have nogen sikkerhed for deres ejendomsret eller livskvalitet. For disse borgere er situationen blevet ren ”wild west”, hvor placeringen af solcelleanlæg afhænger af tilfældige aftaler mellem lodsejere og projektudviklere. Der er intet strategisk i denne tilgang, som giver frit spil til energiprojekter på bekostning af borgernes vilkår.

Forvaltningen hævder, at denne strategi er for at undgå en tilfældig placering af energianlæg. Men ironisk nok skaber plantillægget netop en tilfældighed og usikkerhed i processen, hvor borgerne intet kendskab har til, hvem der næste gang får lov at placere anlægget. Det er på ingen måde en ansvarlig, strategisk plan, men en utryg situation for dem, der bosætter sig i de områder, hvor energianlæggene kan lande.

Svigter borgerne

Denne tilgang fra kommunen er dybt uansvarlig og respektløs overfor de borgere, der har valgt at bosætte sig i Skanderborgs naturskønne omgivelser. Mange har investeret tid, penge og følelser i deres hjem i landlige omgivelser, og de har ret til en sikkerhed om, at deres lokalsamfund ikke pludseligt omdannes til industrilandskaber med store solcelleanlæg og vindmøller. Den manglende beskyttelse af borgernes interesser, manglende hensyntagen til miljøet og de landskabelige værdier viser, at kommunen prioriterer økonomisk vinding over borgernes livskvalitet.

At kalde denne proces for ”dialog” og ”strategisk” er en hån mod de borgere, der har deltaget i høringerne og ydet input i god tro. Kommunens beslutning om at ignorere de tidligere høringssvar viser en manglende vilje til at sikre reel borgerinddragelse og en reel, balanceret grøn omstilling. Det er uacceptabelt, at kommunen lader projektudviklernes interesser tromle over borgernes ret til et sundt og sikkert nærmiljø.

Skanderborg Kommune kan simpelthen ikke være denne proces bekendt over for sine borgere. En ægte grøn omstilling kræver, at kommunen tager hensyn til både naturen og dem, der bor i de berørte områder. Det kræver en åben og ærlig dialog med borgerne, hvor deres bekymringer og forslag ikke blot affejes, men tages seriøst og indgår i beslutningsgrundlaget.

Derudover så tages beslutningen om, hvilke projekter der skal prioriteres, allerede 20. november, og sjovt nok, så slutter høringsprocessen af borgerne først 28. november. Lidt mærkeligt – hvis man vil lytte til borgerne.

Jeg opfordrer kommunen til at revurdere hele processen og sikre, at fremtidige beslutninger omkring VE-anlæg i højere grad balancerer natur- og borgerhensyn med de grønne målsætninger. En ægte dialog kræver mere end blot tomme ord – den kræver handling og respekt for borgerne og det landskab, de bor i og sætter pris på. Derudover kræver den ikke mindst synlige politikere – og politikerne i Skanderborg byråd er i stor stil forsvundet fra jordens overflade. De stiller sig ikke til rådighed for den demokratiske proces.