Kolindsund som sø - regeringen går nu all-in på afklaring
Regeringens aftale giver mulighed for at få afklaret Kolindsunds fremtid, anfører Leif Lahn Jensen i dette indlæg.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Regeringen har sammen med et stort flertal af partierne lavet aftalen om et grønt Danmark. Partierne er enige om, at ca. 10 procent af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045. Arealomlægningen indebærer bl.a. udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov samt støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder, samt 100.000 hektar urørt skov.
Hvorfor har de gjort det, og er det egentlig nødvendigt? Jeg kan huske, da jeg var dreng i Grenaa for alt for mange år siden, hvor mig og min far tog ud i en båd, og hvor vi hurtigt kunne fylde vores spande med fisk. Der var masser af vildt, insekter, og ingen snakkede om ”vild med vilje” eller mangel på gode vandboringer. Det, jeg oplevede dengang, er ikke et billede, som mine børn og børnebørn kender meget til. Har de ikke fortjent det samme som os, og er det ikke vores ansvar at levere en lige så dejlig jordklode til dem, som vi fik af vores forældre?
Jeg har altid været fortaler for at etablere Kolind Sund som en sø (...)
Derfor skal vi have langt mindre kvælstofudledning, langt mere natur og langt flere vådområder. Hvis vi kigger på det med Djurslands øjne, så glæder det mig, at man har fokus på vandet omkring os, hvor vi jo ser flere vige og bugter, som ikke rummer meget liv. Hvor lystfiskere ikke kan fange fisk, og hvor os, der bare interesserer os for havet omkring os, må sande, at havet nogle steder er rimeligt dødt. Det skal vi selvfølgelig gøre noget ved.
Jeg har altid været fortaler for at etablere Kolindsund som en sø, men jeg skal da ikke nægte, at jeg nogle gange har været i tvivl, når jeg har hørt mange af de skrækhistorier, der også følger med. Derfor er det godt, at Kolindsund er nævnt i aftalen, og man netop en gang for alle vil undersøge, om det er muligt, om de historier passer, hvad der kræves, og hvor dyrt det bliver. Jeg vil dog opfordre alle, der har bekymringer, til at tage fat i mig, så vi sikrer, at alle bliver hørt i processen fremover.
Men lad mig slutte med at glæde mig over, at et flertal af partierne har taget et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning for vores natur, vores land og ikke mindst vores kommende generationer.«