»Det er ikke vores opgave som politikere at opfinde den dybe tallerken for vores 13 folkeskoler«
Favrskovs dygtige lærere og ledere drukner i lag-på-lag-ledelse, konsulentrapporter og politiske projekter, mener LA-kandidat.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Christiansborg er endelig ved at løsne sit greb om folkeskolen, og det er godt. For det er jo ikke på Christiansborg, man ved, hvad der virker i klasselokalet i Søften, Hadsten eller Hammel. De bedste løsninger findes tæt på børnene.
Min bekymring er, at kommunerne, også vores egen, i stedet for at bruge friheden og udvide den, vælger at overtage styringen. At vi blot bytter én form for detailstyring ud med en anden. Det må ikke ske.
I Favrskov har vi dygtige lærere og ledere. De kender deres elever, deres klasser og udfordringerne. Men de drukner i lag-på-lag-ledelse, konsulentrapporter og politiske projekter. Når vi bestemmer, hvor og hvordan ressourcerne skal bruges, svækker vi deres mulighed for at lykkes.
Der er mange gode idéer politisk. To-lærerordninger, skolemad, lejrskoler. Alt sammen glimrende, hvis det passer til den enkelte skole. Men det er ikke vores opgave som politikere at opfinde den dybe tallerken for vores 13 folkeskoler. Opgaven er at skabe rammerne, så faglighed og fællesskab kan blomstre i hvert eneste klasselokale på den måde, som giver mening netop hos dem. Med deres unikke sammensætning af personale, klassedynamikker og børn. Med frihed, tillid og ansvar.
Det starter med, at vi tør sige højt, at alt ikke er vel i Favrskovs skoler. Meget går godt, men vi skal tage udfordringerne alvorligt. Ikke undgå at tale om dem for at bevare en pæn fortælling.
93 % af lærerne i Favrskov fortæller, at de har elever i deres klasse, som ikke får den støtte, de har behov for. Over halvdelen oplever, at det tager mere end en måned at få hjælp, rådgivning eller vejledning fra PPR. 66 % har overvejet at forlade faget. Det er i sig selv alvorlige problemer. Og når 91 % oplever, at der mangler økonomiske ressourcer på deres skole, så er vi nødt til at lytte og undersøge, hvad vi kan gøre ved det.
Vi har fantastiske børn og lærere i Favrskov. Men vi må se i øjnene, at de rammer, vi giver dem, ikke altid er gode nok. Mange lærere oplever, at de hverken har tiden, hjælpen eller autoriteten til at få ro i klassen og støtte dem, der har brug for det. Det er ikke kun de andre kommuner, der har problemer. Også her står lærere magtesløse, når elever opfører sig asocialt. Ingen børn kan trives, lære eller udvikle sig i et miljø præget af uro, kaos og mobning. Det rammer ikke kun de direkte berørte, det forstyrrer hele fællesskabet. Derfor skal vi give lærerne de redskaber og rammer, de har brug for, til at være tydelige voksne og skabe ro, tryghed og autoritet i klasselokalet.
Vi er nødt til at prioritere. Skal vi finde pengene til flere lærere og bedre rammer, kræver det mindre bureaukrati og benhård prioritering. Vi har ikke et pengetræ i baghaven, derfor må vi skære ned på det, der ikke handler om kerneopgaven. Samtidig skal vi sikre skolerne frihed til at bruge midlerne dér, hvor de gør mest gavn. Til at løbe med de idéer og initiativer, der vokser frem på netop deres skole, blandt netop deres personale. Og så skal kommunen fokusere på det, der er dens ansvar. Hellere én ekstra lærer end to konsulenter. Hellere hurtig adgang til kompetent støtte end endnu et centralt initiativ trukket ned over alle skolerne.
Vi har en forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan, for at levere kernevelfærd i topklasse. Folkeskolen er ikke bare en opgave, der skal tjekkes af, så vi kan fokusere på det sjove som festivaller, klimatiltag og projekter. Det er stedet, hvor børn formes, hvor fællesskab begynder, og hvor fremtiden skabes.
Derfor siger jeg: Når Christiansborg slipper grebet, skal vi ikke stramme det. Vi skal beskytte den frihed, der nu gives og udvide den. Løbe videre med bolden og give vores skoler opmærksomhed og prioritet. Det handler om vores børn. Og i min bog findes der ikke noget vigtigere end vores ansvar over for dem.