»Fyr op under frivilligheden«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forestil dig en hverdag, hvor der ikke var mulighed for, at dit barn kunne gå til for eksempel spejder, fodbold eller badminton.

Hvor de ældre, der bor på Lillerup, ikke kunne komme på en cykeltur, hvor de ældre på Rosengården ikke kunne komme til fællessang, eller hvor det ikke ville være muligt at få hjælp fra en vågekone, når livet rinder ud... Hvordan mon det ville være at bo i sådan en kommune? Menneskeligt fattigt!

Vi er som samfund enormt afhængige af, at der er frivillige, der vil bruge noget af deres – for mange sparsomme – fritid på at engagere sig i aktiviteter, der løfter andre menneskers livskvalitet enormt. Der er virkelig mange situationer i hverdagen, hvor den oplevede velfærd er båret af frivillige kræfter. Og behovet herfor synes at være stadigt stigende. At være frivillig giver meget til den frivillige. Det er meningsfyldt at gøre en forskel i andre menneskers liv, man får selv et større socialt netværk, og det giver ovenikøbet ofte også dejlige og sjove oplevelser sammen med mennesker, man ellers ikke ville have været i fællesskaber med.

Men at være frivillig kan også være anstrengende, besværligt og frustrerende – især når man bliver mødt at bureaukrati, pladsudfordringer, manglende økonomi og så videre.

Det er en latent eller måske i virkeligheden desværre en reel trussel mod frivilligheden. Og hvis ikke vi som kommune gør langt mere for vores frivillige, end vi gør i dag, så er det indledningsvist beskrevne scenarie måske snart virkelighed. Og det ville være helt forfærdeligt! Ingen frivillige vil kort og godt resultere i et samfund, hvor den oplevede velfærd bliver reduceret til helt basal behovsopfyldelse. Og jeg er ret sikker på, at ingen af os ønsker sådan et samfund. Derfor er vi nødt til at sikre et meget mere fleksibel og lettilgængelig kommunal understøttelse, der i hverdagen kan lette arbejdet for de frivillige. Det kan sikkert gøres på flere måder.

Jeg vil sammen med Bjørn Jensen foreslå, at vi får etableret en frivilligenhed i kommunen. At vi kort og godt afsætter midler til, at der er “én indgang til kommunen”. Det skal være sådan, at man som frivillig let og hurtigt kan komme i kontakt med en kommunal medarbejder, der kan hjælpe med, at man som frivillig kommer i kontakt med relevante kommunale samarbejdspartnere, kan få vejledning til at lave det administrative arbejde, der ofte er en (tung) del af det at være frivillig, og som i det hele taget kan understøtte alle de helt uundværlige og fantastiske frivillige menneskers arbejde, som vi alle sammen profiterer af i hverdagen. Men hva’ koster det? Et årsværk (en medarbejders løn)?

Vores bud er, at man vil kunne drive en frivilligenhed for under en million kroner om året. Og bevares – en million kroner er mange penge! Men en lille investering i den lim, som understøtter livskvalitet, social sammenhængskraft og livsglæde i hverdagen for mennesker i alle aldre. Det er da en åbenlyst klog prioritering!